Previous Page  203 / 318 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 203 / 318 Next Page
Page Background

FÆSTNINGEN

BISPETIDENS FÆSTNING

Borgen.

Absalons Vold.

Fig. S. 220 viser den ældste

V old, indtegnet paa et nutidigt

K ort.

Jfr. Fig. S. 15.

En rummelig Udformning af

befæstede Byer var dog i tid ­

lig M iddelalder ikke ualm inde­

lig. (Jfr. Bemærkning herom

s! 22.)

København har allerede i tidlig Middelalder udviklet sig til en befæstet

By, et Forhold der skulde faa indgribende Indflydelse paa Stadens Udseende

og byplanmæssige Udvikling. Allerede Absalons faste Borg, hvis Opførelse

paabegyndtes i Foraaret 1167 paa den lave Strandholm, g jorde Havn til et

fast Punkt i Kampen m od Datidens vendiske Sørøvere, og Borgen har vel

ogsaa været det lille Bysamfunds vigtigste Værn m od fjendtlige Overfald.

Borgens Opførelse blev bestemmende fo r Udviklingen og Bebyggelsen af

Slotsholmen helt op til vor Tid. Paa Ruinerne af Absalons af Lybækkerne

i 1368 nedbrudte Borg genopstod og udviklede sig de senere Kongeborge,

Slotsholmen og dens Bebyggelse voksede i Omfang, og Terrænet hævedes

højt over Strandholmens og Skarnholmens oprindelige, lave Jordsmon.

En endnu mere afgørende byplanmæssig Betydning maa tilskrives det

Voldanlæg, hvormed Byen tidligt er blevet omgivet. Tidspunktet fo r det

første Voldanlæg kan ikke fastslaas; men det vil være naturligt at henføre

det til Tiden omkring Borgens Anlæg. Voldliniens Forløb er temmelig nøje

fastlagt ved senere Tiders Undersøgelser. Dermed fortælles ogsaa noget om

Tidspunktet fo r Voldanlæggets Tilblivelse, idet Voldliniens Forløb tyder paa,

at der paa dette Tidspunkt foruden den ældste Bydel omkring Vestergade

maa have været en østligere Havneby under Udvikling. Befæstningsanlægget

omtales i Stadsretten af 1254 og maa altsaa være anlagt inden denne Tid.

Det første Voldanlæg, almindeligt betegnet som Absalons Vold, strakte sig

fra den daværende Strandlinie ved Løngangsstræde langs Vester Voldgades

nuværende Facadelinie fra Farvergade til det karakteristiske Knæk ved

Jarmers Taarn, fulgte herfra Boulevardlinien til Nørregade og den skraat

afskaarne Facadelinie til Fiolstræde, videre i omtrent samme Betning til

Gothersgade, langs denne til Store Begnegade, hvorfra Voldlinien gik mod

Sydøst til Østergades Udmunding i Kongens Nytorv og endelig med Betning

omtrent Syd naaede den daværende Kyst ved Vingaardsstræde.

Det er som nævnt ikke let at se anden Begrundelse fo r Fæstningsringens

efter Forholdene betydelige Udstrækning mod Øst, end at Byen har udviklet

sig i denne Retning, saaledes at det her opstaaede Østertorv har dannet en

naturlig Afslutning fo r Byen. Nutidens Viden om den oprindelige Havn

giver derimod ingen Forklaring paa Voldliniens Føring langt uden om de

Bebyggelser og Handelspladser, der formodes at have ligget tæt ved den

daværende Kystlinie. Naturforholdene har muligvis i nogen Grad været

bestemmende, idet man vel kan have tillagt det Betydning at faa det ved

Nørreport liggende Højdepunkt, Klokkehøjen (Kote ca. 9,0), hvor senere

Byens Stormklokke blev anbragt, med ind under Byomraadet.

Naar man ved Voldens Planlæggelse har overvundet de Betænkeligheder,

der maa have gjort sig gældende ved Bygning, Opretholdelse og det frem ­

tidige Forsvar af den 2400 m lange Befæstningslinie, som den lille By

næppe kan have præsteret Mandskab til, kan dette kun tilskrives en frem ­

synet Bedømmelse af Byens Vækst og Udviklingsmuligheder paa Grundlag

af Stedets naturlige Betingelser og en allerede foreliggende livlig Handels­

virksomhed. Formodninger herom bestyrkes ved Byens Navn, Købmanne-

havn, som efterhaanden fortrængte det gamle Navn, Havn. Allerede det

første beskedne Voldanlæg har betydet en skarp og klar Afgrænsning at

Byomraadet og markeret det skarpe Skel mellem By og Land, der karak­

teriserede Middelalderens Byer.

Naar Voldanlægget i den følgende Tid viste saa betydelig Stabilitet, at det

med Hensyn til Linieføring ikke undergik nogen væsentlig Forandring i de

følgende 500 Aar, er dette Udtryk for Rækkevidden af den byplanmæs­

sige Disposition ved Byomraadets Afgrænsning og kan ikke tilskrives, at den

første Vold har været noget særlig anseligt Fæstningsværk.

BISPETIDENS FÆSTNING

197