206 / 318
Befæstningen maa allerede tidligere være blevet forstærket, først med et
enkelt muret Taarn, »Byens Taarn«, der omtales i Jordebogen af 1377. Flere
murede Taarne omtales i Jordebogen af 1496, og denne Udvikling fo r t
sættes i det følgende Aarhundrede, ligesom Plankebefæstningen stræknings
vis blev afløst af en Bymur. Dele af disse m iddelalderlige Mure og Taarne
er blevet blotlagt ved Udgravninger i den nyere T id ; kun af eet af Fæst-
ningstaarnene, Jarmers Taarn, findes endnu synlige Murrester.
En yderligere Forbedring af Befæstningen gennemførtes i denne Periode
ved Anlæg af Udenværker, »Runddele«, ved de tre Porte, der ligeledes blev
forsynet med dobbelte Porttaarne.
Med Artilleriets øgede Virkningsevne tabte de m iddelalderlige Murværker
deres Betydning. Hovedvægten lagdes i den følgende T id i stigende Grad
paa Voldenes Forbedring. Det første Middel, man i Slutningen af det 15.
Aarhundrede her som andetsteds bragte i Anvendelse, var at styrke R ing
muren ved en bag denne opkastet Vold. Om et saadant Anlæg tales der i
et Brev af 20. Maj 1530 til Christian II, hvori Hans Mikkelsen fortæller,
at Borgerne »have forh øjet Volden videre udi Byen, saa høj som Muren
er høj til«.
Planerne maatte under disse Forhold i stigende Grad gaa ud paa Udvi
delser og Forbedringer af Volde og Grave. Herpaa tyder bl. a. et Brev af
11. September 1558 fra Christian III, hvor Kongen med Hensyn til »den
Befæstning, som skulde foretages fo r V or Kiøbstad Kiøbenhavn«, insisterer
paa, »at Graven bliver gjort 100 Sko bred og 40 Sko dyb«, ligesom Kongen,
hvis det er gørligt, ønsker 6-7 Alen Vand i Graven. Det er saaledes betyde
lige Udvidelser af de oprindelige, beskedne Grave, der her er Tale om.
Disse Anlæg har gennem Tiderne tynget haardt paa Borgerskabet. Dette
kommer bl. a. til Udtryk i Christian III.s Skrivelse af 12. September 1558
»til dem af Adel, som have Gaarde i K jøbenhavn«: »V id at Os elskelige
Borgemestre og Raadmænd udi V or Kiøbstad Kiøbenhavn have nogentid
siden berettet fo r Os, hvorledes at, efterdi der var stor Brøst paa deres Byes
Befæstning, og vore Undersaatter der sammesteds have der til Behov fo r
vendt en stor Omkostning paa, og beklage, at Adelen og Herre-Klostrene
have der mange Gaarde udi Byen, som ingen Hielp gjordes af til Byens
Befæstning«; som Følge af denne Klage paalægges der derefter ogsaa Adels-
gaardene en A fgift til Befæstningen.
Københavns Fæstningsværker havde som andre Byers været Borgerska
bets E jendom og deres Vedligeholdelse et kommunalt Anliggende; men Chri
stian III fandt det efter Byens Erobring i 1536 klogest ikke frem tidig at
forlade sig paa Borgerskabet. Selv om han tillod det at beholde Serridslev
Mark, vilde han »selv være Københavns Stad med sin Befæstning mægtig«.
Fra da af var Hovedstadens Forsvar et Statsanliggende; det Skyts, der
skulde bruges, udleveredes af Kongen, og Fæstningsværkerne blev Stats
ejendom . Det vil dog af det følgende ses, at Bekostningerne ved Nyanlæg
og Vedligeholdelse ogsaa senere i betydeligt Omfang blev paalagt Borgerne.
INDRE-PORT:
YDRE-PORT-
FÆSTNINGEN
Ram sing III, S. 12.
Lassen, S. 8-9.
Udgifterne til de nævnte be
tydelige Befæstningsarbej der
var m edvirkende til, at Sta
den maatte sælge en Del af
sine E jendomm e, h vorved den
m istede Størstedelen af sit
Jordegods inden for Voldene
og især næsten alle sine Grun
de i Rosengaarden.
BEFÆSTNINGSANLÆGGENES
OVERGANG TIL KRONEN
Lassen, S. 10.
Nørreports Taarne.
Opmaaling af indre og ydre Porttaarn i
N ørreports Bolværk. Fra det indre
Taarn (t. h .) førte en muret Bro over
Graven til Forværket
(Dvenger eller R a
velin), i hvis Vold det ydre Porttaarn
siod.
Se Planen
S.
204.
Efter R am sing I I I , S. 21.
2 0 0
BEFÆSTNINGSANLÆGGENES OVERGANG TIL KRONEN