207 / 318
FÆSTNINGEN
Jfr. S. 165 og 166.
Skr. af 20. Marts 1567, 9. Juni
1568 og 31. Aug. 1572 fra Fre
derik II til Kbhvn .s Indvaa-
nere. R . A .: Sjæll. Tegn.
Frederik II.s Skr. af 30. Juni
og 12. Juli 1581. R .A .: Sjæll.
Tegn.
Der byggedes under Christian III en ny Grav og Skanse ud fo r Sankt
Clara Kloster ved Regnegade, og Portene — særlig Nørreport og Vester
port — forsynedes med nye Udenværker; der arbejdedes saaledes ved Nørre
port 1540 og i de følgende Aar ved Vesterport, og 1546 eftergav Christian
III Borgerne Byskat, ford i de havde udlagt Penge til »theris byes rundeell
fore Vesterportt«.
Byvolden blev ført over det allerede da opfyldte Løb (Dybet) mellem Vin-
gaarden og Bremerholm , og der blev her anlagt en ny Bastion, der senere
under Christian IV blev udbygget (Bastionen ved Iskulen).
Christian III lod endvidere paa Slotsholmen op føre det ældste Tøjhus,
hvor nu Rigsarkivet er beliggende, og paa Bremerholm (i Admiralgade)
Admiralgaarden som Bolig fo r Holmens Admiral, samt i Bremerholms Nær
hed, d. v. s i Lille Kongensgade, Østergade og Vingaardsstræde, Huse for
Flaadens Skippere og Folk, der var knyttet til Hofholdningen.
Trods de omfattende og bekostelige Arbejder, der i Christian III.s Tid
synes gennemført paa Befæstningen, klagede hans E fterfølger gentagne
Gange højlydt over Fæstningens Forfald. »Bespotteligt og forhaaneligt«
fandt Kongen det, at nogle af hans Landsknægte, der havde g jort Mytteri
uden fo r Voldene havde »understandet sig at begive sig herind i Byen paa
de Steder, som Byen ikke have været befæstet«. Trods Christian III.s pom
pøse Overtagelse af Ansvaret fo r Befæstningen rettedes Kongens Beklagel
ser alligevel stadig m od Borgerskabet og Borgmestre og Raad, dog at de
fik Tilladelse til at oppebære visse A fgifter til Dækning af Udgifterne ved
Befæstningsarbej derne.
Borgerskabet var dog efter Svenskekrigen og den derpaa følgende Dyrtid
ikke i Stand til fortsat at bære de Byrder, Befæstningsarbejderne paalagde
dem, og Kongen maatte 1573 stille Arbejderne i Bero; de genoptoges
først 1581, men da ogsaa med forøget Energi og Paalæg af nye Byrder paa
Adelen og Borgerskabet.
Frederik II fik i sine Bestræbelser fo r at vedligeholde og forbedre Sta
dens Volde virksom Støtte af Stadens Statholder, Kristoffer Valkendorf. 1581
blev der udført Skansearbejder ved Nørreport, og Volden fra Nørreport
til Østerport »blev sat med stor Kamp«. 1583 udføres der Arbejder ved
Vesterport. Her sattes Forværket, der indtil da havde været en Ravelin om
givet af Grave, i direkte Forbindelse med Hovedvolden, idet Voldgraven mel
lem Hovedvolden og Ravelinen (Møllegraven, Vestergrav) paa en Stræk
ning tilkastedes. Det blev saaledes nødvendigt først at bygge en muret
Hvælving i denne Del af Voldgraven, saa Møllevandet fremdeles kunde have
uhindret Løb til Møllen ved Vandkunsten. Hvælvingen ligger fremdeles under
Raadhuspladsens Kørebane ud for Helmerhus og under dettes sydlige Ende.
1584 byggedes en Hvælving under Volden ved Møntergade til A fled
ning af Vandet fra de inden fo r Volden liggende Arealer, der henlaa i
en Sump — sandsynligvis grundet paa »Byens Rende«s Forfald. Ligeledes
opsattes her samme Aar en Brønd af hugne Sten, hvis Rester er fremdraget
i Nutiden. Brønden gav Navn til Store og Lille Brøndstræde. De af Frede
rik II i Tiden efter 1574 opførte to Provianthuse paa Slotsholmen, eet ved
hver Ende af Christian III.s Tøjhus, dannede Grundlag fo r Christian IV.s
Provianthavn.
Det er vanskeligt at afgøre, hvorvidt de idelig gentagne Klager over Hoved
stadens Befæstningsanlæg er Propaganda, møntet paa den Modstand, hvor
med de stadige Byrder utvivlsomt er blevet mødt, eller om Anlæggene
virkelig ha. været saa forfaldne, som Frederik II giver fornyet Udtryk fo r i
sine Henvendelser af 1581.
BEFÆSTNINGSANLÆGGENES OVERGANG TIL KRONEN
201