211 / 318
FÆSTNINGEN
Fæstningen 1624.
ca. 1 : 20 000.
Spionkort i del K gl. K rigsarkiv Stock
holm, sign .: Heinrich Thom e, Ingeniør,
1624. K ortet er ude af M a a l; men det
indeholder indgaaende Oplysninger om
Fæstningsanlægget paa det paagældende
Tidspunkt.
Udsnit af V . L . 1, I I I .
Den ydre Forsvarslinie.
Terrænet omkring Søerne.
V. L. 1, X I I , se S. 79.
Den befæstede Ladegaard.
Chr. IV.s Erhvervelse af J or
der til den nye Ladegaard og
Frederiksberg K ommunes Op-
staaen paa det derved sam
lede Omraade er nærmere om
talt S. 224.
Vartov ved Trianglen.
Ravnsborg Skanse.
Jfr. V. L. 1, X X I I , gengivet
S. 206.
Som Led i Befæstningsplanen af 1606 maa Christian IV have forberedt
en større Omkalfatring af hele Omraadet omkring Søerne. 1619 havde lian
ved et Mageskifte erhvervet Brugsretten til disse af Magistraten, dog under
den udtrykkeligt fremhævede Forudsætning, at de skulde vedblive at være
»Byens Grave«, hvad der end menes med dette ikke helt klare Udtryk.
Ganske vist eksisterer der et Projekt, efter hvilket Voldlinien om Køben
havns By virkelig var skudt frem bag Søerne, saa disse vilde være kom
met til at ligge som regulære Voldgrave. Men bortset fra, at den aldrig blev
realiseret, er denne Plan af langt yngre Dato, og de ydre Fæstningsværker,
Christian IV byggede, støttede sig ganske vist til Søerne, men laa i Hoved
sagen uden fo r disse. Denne Forsvarslinie blev udbygget gennem en længere
Aarrække og kom til at bestaa af Volde — Retrenchementer — fra Sundet
og Kallebodstrand til henholdsvis Sortedamssø og Sankt Jørgens Sø og til
Dels langs denne, samt tre befæstede Brohoveder uden fo r Søerne ved
Adgangsvejene til Byen. Det første af disse, og det som fik den største Be
tydning fo r Byens almindelige Udvikling indtil vore Dage, var den nye
store Ladegaard, der blev anlagt uden fo r Sankt Jørgens Sø — efter at
Ladegaarden ved Rosenborg i 1623 var blevet nedlagt — og som i Aarene
1623-25 blev udbygget som en regulær Fæstning med Volde og Bastioner.
Som et andet fremskudt Fort blev det nye Vartov bygget, efter at Lade
gaarden var færdig. Det skulde som Forsørgelsesanstalt erstatte det gamle
Vartov, den fliv. Rosbæk Mølle, hvortil Lemmerne fra Helligaandshospitalet
var overflyttet 1607, efter at Christian IV havde overtaget Hospitalets Byg
ninger inde i Byen til Brug fo r sit nye »Børnehus«.
Det tredie Brohoved, Ravnsborg Skanse, blev først anlagt i 1640’rne, da
der under Torstensonkrigen i det hele taget udførtes adskillige Befæstnings
arbejder uden fo r Byen.
De fremskudte Forsvarsværker ses paa adskillige af denne Tidsperiodes
Kortværker, og de tre Hovedværker findes endnu angivet paa omstaaende
Spionkort fra 1658, der iøvrigt synes at have vist de fremskudte Væikei
uden fo r Vestervold særlig Opmærksomhed.
Alle tre Anlæg gik til Grunde under Belejringen, samtidig med at For
stæderne uden fo r Vester- og Nørreport hlev ødelagt.
CHRISTIAN IV.s FÆSTNINGSPLAN AF 1606
2 0 5