![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0215.jpg)
FÆSTNINGEN
Langebro 1690.
ca. 1 : 6 000.
Udsnit af V . L. 2, X V 2.
Langebros Oprindelse.
Bommen i Kallebodsund.
Elling og Møller: H olm ens
Bygningshistorie, S. 20, jfr.
R . A .: K ongehusets A rkiv,
Christian V .s egenhændige
Optegnelser.
R . A .: Søetatens K rigs-K an
celli, Udfærdigede kgl. E x -
peditioner 1683/23,1695/43,
1690/28.
Sst. 1690/68 og 79.
De forlængede Voldlinier ud mod Sejlløbet i Kallebodstrand bidrog til at
udforme Københavns Byplan, baade paa Christianshavn og Frederiksholm,
og gav bl. a. Stødet til, at Knippelsbro, der helt fra det første Anlæg af
Christianshavn havde tjent som Forbindelsesled mellem denne Bydel og
den gamle Hovedstad, i 1690 fik sit Sidestykke længere mod Syd, den Bro,
der siden fik Navn efter sin Længde. Men det varede en rum Tid, mere
end et Aarlumdrede, fø r den kom til at tjene den almindelige Trafik.
Oprindelsen var en Spærrebom over Sejlløbet bygget som et Led i Kø
benhavns Befæstning, senere benyttet til den militære Færdsel.
Christian V, der i næsten lige saa høj Grad som sin Farfar, var interes
seret i Hovedstadens og dens Befæstnings Trivsel og Forbedring, opnoterede
hvert Aar, hvad han mente burde gennemføres af nyttige Foranstaltninger,
og paa hans Ønskeseddel stod igennem de sidste Aar af 1680’erne stadig
Anlægget af en Bom tværs over Kallebodsund fra Bryghuset til Christians
havn. 1683 var der udgaaet Ordre til at spærre Sejlløbet paa denne Maade,
og i 1685 var det atter blevet paalagt Gotfred Hoffmann at anvise den
belejligste Plads fo r Bommen; samme Aar havde den udarbejdede Plan
for Pæleværket opnaaet kgl. Approbation. Men det blev aabenbart først til
A lvor med Foretagendet i 1690, og den Plan, som da vandt kgl. Anerken
delse, findes endnu. I en senere paa Aaret fremkommen Forespørgsel fra
Holmens Chef, Admiral Span, udbad denne sig kgl. Resolution om »den
Løbebro i Kalleboe skulde forfærdiges efter liosfølgende Afrids«. Desværre
kendes denne Plantegning ikke mere, og der vides i det hele taget ikke
noget nærmere om, hvilke Overvejelser der har ført til Anlægget af denne
FÆSTNINGEN UDVIDES OG OMBYGGES
209