Previous Page  215 / 318 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 215 / 318 Next Page
Page Background

FÆSTNINGEN

Langebro 1690.

ca. 1 : 6 000.

Udsnit af V . L. 2, X V 2.

Langebros Oprindelse.

Bommen i Kallebodsund.

Elling og Møller: H olm ens

Bygningshistorie, S. 20, jfr.

R . A .: K ongehusets A rkiv,

Christian V .s egenhændige

Optegnelser.

R . A .: Søetatens K rigs-K an ­

celli, Udfærdigede kgl. E x -

peditioner 1683/23,1695/43,

1690/28.

Sst. 1690/68 og 79.

De forlængede Voldlinier ud mod Sejlløbet i Kallebodstrand bidrog til at

udforme Københavns Byplan, baade paa Christianshavn og Frederiksholm,

og gav bl. a. Stødet til, at Knippelsbro, der helt fra det første Anlæg af

Christianshavn havde tjent som Forbindelsesled mellem denne Bydel og

den gamle Hovedstad, i 1690 fik sit Sidestykke længere mod Syd, den Bro,

der siden fik Navn efter sin Længde. Men det varede en rum Tid, mere

end et Aarlumdrede, fø r den kom til at tjene den almindelige Trafik.

Oprindelsen var en Spærrebom over Sejlløbet bygget som et Led i Kø­

benhavns Befæstning, senere benyttet til den militære Færdsel.

Christian V, der i næsten lige saa høj Grad som sin Farfar, var interes­

seret i Hovedstadens og dens Befæstnings Trivsel og Forbedring, opnoterede

hvert Aar, hvad han mente burde gennemføres af nyttige Foranstaltninger,

og paa hans Ønskeseddel stod igennem de sidste Aar af 1680’erne stadig

Anlægget af en Bom tværs over Kallebodsund fra Bryghuset til Christians­

havn. 1683 var der udgaaet Ordre til at spærre Sejlløbet paa denne Maade,

og i 1685 var det atter blevet paalagt Gotfred Hoffmann at anvise den

belejligste Plads fo r Bommen; samme Aar havde den udarbejdede Plan

for Pæleværket opnaaet kgl. Approbation. Men det blev aabenbart først til

A lvor med Foretagendet i 1690, og den Plan, som da vandt kgl. Anerken­

delse, findes endnu. I en senere paa Aaret fremkommen Forespørgsel fra

Holmens Chef, Admiral Span, udbad denne sig kgl. Resolution om »den

Løbebro i Kalleboe skulde forfærdiges efter liosfølgende Afrids«. Desværre

kendes denne Plantegning ikke mere, og der vides i det hele taget ikke

noget nærmere om, hvilke Overvejelser der har ført til Anlægget af denne

FÆSTNINGEN UDVIDES OG OMBYGGES

209