![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0221.jpg)
FÆSTNINGEN
i Diskussionen og førte bl. a. til Schlegels Forslag af 1853, der ligeledes ikke
blev gennemført.
Diskussionen
0111
fremskudte Fæstningsværker fortsattes under stærke
Brydninger imellem de politiske Partier og endte med Anlægget af den
»provisoriske« Landbefæstning, der blev paabegyndt i 1886. Til Fæstnings
anlæggene knyttede sig to betydelige Oversvømmelsesomraader.
Ved Fæstningsanlæggets Udførelse laa det helt uden fo r Byen, og først
ved de store Indlemmelser i 1900-1901 kom en mindre Del af Husumencein-
ten, Fæstningsgraven ved Søborghus Kro samt Kastrupfortet inden fo r Byens
Grænser.
Ved Lov af 1909
0111
Befæstningsanlæg bestemtes det, at de til Københavns
Landbefæstning hørende Anlæg, der ikke fremtidig skulde indgaa som Led
i Søbefæstningen, vilde være at desarmere senest 1922.
Der er Enighed om, at de nedlagte Befæstningsanlæg fremtidig vil kunne
Fremskudte Fæstningsværker.
1: 50 000.
Generalmajor Schlegels Forslag til frem
skudte Fæstningsværker 1853.
(Ingeniørkorpsets historiske Tegnings
arkiv I -8 -4 6 -I I ) .
Ideen var en Række fremskudte Fæ st
ningsværker paa H øjderne uden for B yen
og i passende Afstand
—
mindst 5 000
Alen — fra Voldgaden. Det mentes
nem lig: »At forhindre et Bombardement
er kun muligt ved, at der udenfor For
stæderne anlægges isolerede selvstændige
Forts som ved Paris, saa at K jøben
havns Vold kun tjener til Sikkerheds-
Enceinte mod et voldsomt Angreb efter
at bemeldte Forts ere erobrede
«.
(Skr. fra Ingeniørkorpset til K ongen,
15. Febr. 18 44 ).
Forslaget fremtraadte som el Led i B e
stræbelserne for at afløse den gamle Fæ st
ning, hvis Nedlæggelse paa dette Tids
punkt var under Forberedelse, med et
fremskudt Befæstningsanlæg; men ved
Loven af 6. Juli 1867 blev Nedlæggelsen
vedtaget, uden at der var truffet Bestem
melse om at erstatte de nedlagte Værker
med en n y, fremskudt Befæslningslinie.
FREMSKUDTE VÆRKER 2 1 5