S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid

Borgersamfundet alligevel tidligt en Stat i Staten med visse fastlagte Sæd

vaner og Love, fo r en stor Del udtrykt i Stadsretterne af 1254 og 1294 og

lignende biskoppelige og senere kongelige Forskrifter. Alligevel kommer

paa den anden Side denne Byens Placering som Enklave paa flere Maader

til at spille en Bolle ved Udformningen af dens territoriale Rettigheder.

Med Hensyn til disses Udstrækning i den ældst kendte Tid, er det let nok

at bestemme selve Bygrundens Omfang — dens Udstrækning vises af Absa

lons V old -— men det volder større Vanskelighed at komme til Klarhed over

Byjordernes oprindelige Afgrænsning.

Forskellen mellem dengang og nu ligger imidlertid ikke alene i Arealets

Størrelse. I Middelalderen var Byomraadet nemlig ikke blot et kommunalt

Administrationsomraade — økonom isk og retsligt — men tillige i dets fulde

Udstrækning Stadens E jendom . Nu til Dags er Byomraadet derimod ude

lukkende et kommunalt Administrationsomraade, og Stadens E jendom s

besiddelser inden fo r Omraadet bar fo r saa vidt ikke noget med den oprin

delige E jendomsret til dette at gøre, som de h idrører fra senere Erhvervelser.

Udviklingen har endvidere bevirket, at der i Nutiden ikke mere skelnes

mellem selve

Bygrnnden,

d. v. s. det bymæssigt udnyttede Omraade, og

By

jorderne,

der forhen var udlagt til Agerbrug og Græsgange, i enkelte Bor

geres eller borgerlige Korporationers Besiddelse, et Skel, det vil være natur

ligt at opretholde i en Redegørelse fo r de Ændringer, Byens Omraade er

undergaaet gennem Tiderne, idet der da dels bliver Tale om Bygrundens

Udvidelser -— som hovedsagelig skete paa Byjordernes Bekostning — dels

0111

Byjordernes Vækst.

Det liører ogsaa med til Billedet af ældre Tiders København, at der ikke

blot inden for Byjordernes, men ogsaa inden fo r selve Bygrundens Grænse

linier fandtes Omraader, der var unddraget saavel Stadens E jendomsret som

dens Administration, nemlig Grundejendomme i Kronens (d. e. Statens)

eller — i Middelalderen — Kirkens Besiddelse. Disse Forhold har deres

Rod langt tilbage i Tiden og synes kun naturlige, naar man forstaar, at

Hovedstaden i sin T id stod i Afhængighed til et Herskab, som ikke alene

havde Højhedsret, men ogsaa E jendomsret til det samlede Byomraade, et

Afhængighedsforhold, som det først efterhaanden lykkedes Staden at fr i

gøre sig fra.

Selv om København var Led i et større Hele, har Købstadens specielle

Domæne uden fo r Bygrunden, altsaa Byjorderne, sikkert fra ældgammel

T id været afgrænset fra de tilstødende Landsbyers Jorder inden fo r Bir-

BYOMRAADETS YÆKST

Middelalderbyen,

i : 20ooo.

»Absalons V old

afgrænsede Bygrunden

i det middelalderlige København. Syd

for B yen ses de forskellige Strandholme

(senere Slotsholm og Skarnholm e).

Arealet inden for Voldene var ca. 70 ha.

Efter Ram sing I, indtegnet paa moderne

K ort.

Angivelsen af Stadens ældste Porte skyl

des Ram sing (den ved Ski. Gertruds

Stræde viste Port findes ikke i Planerne

af de senere middelalderlige Fæ stnings

værker) .

Byjorderne.

2 2 0

BYEN OG BYJORDERNE