225 / 318
BYOMRAADETS VÆKST
Havn og omliggende Terræn
paa Absalons Tid.
1
: 100000.
Viser Højdeforhold, K ystlin ie, Søer og
Vandløb, saml deoprindelige Landsbyers
omtrentlige Beliggenhed.
H øjder paa Landjorden:
Efter Ram sing I.
Byen.
Jfr. S. 15 ff.
O. Nielsen I, S. 2.
K .D . I, S. 1 ff. 11525 hedder
det udtrykkeligt: »Særresløff
B y og M a rk . . . i K øbenhavns
Birk beliggende« (S. 361), og
efter senere Jordebøger laa
tre andre Landsbyer ogsaa
under Birket.
Selve Byen Havn,
ipsci villa de Hafn,
med dens Tilliggende var kun en
Del af det Jordegods, Kong Valdemar den Store skænkede Absalon, og
denne igen overdrog til Roskilde Bispestol efter i 1167 at liave anlagt Bor
gen Havn,
Castrum Hafn,
paa en Holm i Sejlløbet Syd fo r Byen. Pavebul
lerne, der siden stadfæstede Absalons Gave, opregner det samlede Gods,
men efter Datidens Skik med upræcise Angivelser, som ikke tillader i En
keltheder at skønne over de respektive Gaardes eller Godsers nøjagtige T il
liggende, ligesom det heller ikke af Ordlyden fremgaar, om Havn, den
gang Overdragelsen til Absalon fandt Sted, var en Købstad eller Handels
plads eller maaske kun en Landsby som de andre, der børte under Absa
lons Borg.
Paa den T id Pavebrevene blev udfærdiget, betragtedes Havn dog som det
vigtigste Led i Gaven. Den nævnes altid først, som et særligt Omraade og
som Hovedsædet, hvorefter følger Sædegaarden i Utterslev med Tilliggende,
nemlig Serridslev, Solbjerg, Vanløse, Valby og Vigerslev. I senere Tid knyt
tes dog kun fire af disse Landsbyer og ikke Vanløse til Københavns Slot
som dettes Birk (eller Foged i), der til alle Sider indesluttede Staden Kø
benhavn og bortforlenedes sammen med denne, det hele altsaa en Enhed.
Men skønt Slotshøvedsmanden paa den egentlige Ejers, Bispestolens og
senere Kronens, Vegne var det samlede Omraades højeste Øvrighed, dannede
BYEN OG BYJORDERNE
2 1 9