230 / 318
I 1606 paalagde Christian IV Staden at opstuve den efterhaanden helt
tørlagte Skt. Jørgens Sø af Hensyn til Hovedstadens Befæstning, og da Ma
gistraten derefter i 1619 ved et Mageskifte maatte overlade alle tre Søer
foruden Lersøen til Kongen, var det et Led i Christian IV.s Planer
0111
at skabe
en ydre Forsvarslinie langs Søerne, hvor den befæstede nye Ladegaard,
A fløseren af den ved Rosenborg, skulde danne en af »Bastionerne«. Den
nye Ladegaard skulde tillige være et storslaaet og omfattende Anlæg, hvis
Jorder omfattede saavel Nyby Ladegaards som hele Solbjerg Bys Marker,
og hertil blev endvidere lagt Sankt Jørgens Mark — »den bedste Del af
Ladegaardens Jorder« — som Kongen købte af Vartov Hospital 1621, samt
Kalvehaven.
En Del af denne var allerede overdraget Kongen sammen med Søerne i
1619, nemlig »Kalvehavens Jord og Eng, sønden ud med Peblingesøs Dæm
ning, som var forandret og inddiget under eet med Skt. Jørgens Sø«. Nu i
1621 mageskiftede Kongen sig til den resterende Del m od »Vederlag i Jeffn-
toffte (Gentofte) Mark her ved Byen«. Denne Del af Kalvehaven laa altsaa
uden fo r Skt. Jørgens Sø i dens daværende Udstrækning og synes efter en
bevaret Opmaalingsplan at have strakt sig langs den senere Ladegaardsaa
op m od Biilowsvej, altsaa omfattende netop den Grund, livorpaa selve
Ladegaarden blev bygget.
Herudover fik Kongen ved samme Lejlighed den »Oredrift Københavns
By haver haft mellem forbemeldte Kalvehave, Ladegaardsmark (d. e.
Nyby Mark), Solbjerg Mark og den gemene Adelvej, som nu løber fra Valby
til København«. Alt i alt var det betydelige Arealer, med Skt. Jørgensgaard
næsten 120 ha, der gik tabt fo r København ved den Lejlighed, og som stadig
i Hovedsagen er unddraget Kommunens Raadighed. Disse Arealer udgør nu
den østlige Del af Frederiksberg Kommune, hvis hele Omraade derimod i
alt væsentligt fa lder sammen med de gamle Ladegaardsmarker. Ladegaards-
markerne fik nemlig deres ganske specielle Udviklingshistorie. Allerede
1651 opstod Ny-Amager eller Ny-Hollænderby, idet Frederik III lod baade
Ladegaarden og Ladegaardsmarkerne bortforpagte til 20 Amagerbønder,
som byggede deres Gaarde paa begge Sider af nuværende Allégade. Efter
2 2 4 CHRISTIAN IV.s BYUDVIDELSER
BYOMRAADETS VÆKST
Buyssers Opmaaling af Kalve
haven.
1
:
20 000
.
R .A .: Danske Kancelli. Indk. Rreve
1622
,
27. M arts.
Kalvehaven m. m.
1
:
20 000
.
Christian I V .s Erhvervelser Vest for
B yen omfattede den gamle Skt. Jørgens-
gaards M ark, en D el af B yens Overdrev
og den saakaldte Kalvehave. Størstedelen
af disse Arealer blev lagt ind under den
nye Ladegaard og gik dermed tabt for
Hovedstaden. Arealerne uden for Søen
omfatter ca. 120 ha.
Indtegnet paa moderne Plan efter R am
sing: Christian I V .s M ageskifter og E r
hvervelser, H ist.M edd . 2, I V , S . 289 ff.
Kalvehaven mistes.
Frederiksberg-Enklauen
dannes.