236 / 318
Brønshøj, Utterslev og Emdrup, samt begge Sundbyerne paa Amager. De
indlemmede Distrikter, det gamle Københavns Birk, om fattede en Del af
det Jordegods, som havde været Kærnen i Absalons Godsbesiddelse, og gik
saaledes helt op i Hovedbyen inden fo r Omraadet, idet dog væsentlige Dele
paa Grund af Frederiksbergs særlige Udvikling var unddraget Indlemmel
sen. At der ikke ved Indlemmelserne — saaledes som ved Overtagelsen af
Serridslev Bymark i 1523 — var Tale om Agerbrugsarealer, Jorder »til
Forte og Fægang« siger sig selv; den Kendsgerning, at man ved at liøre de
respektive Landsbynavne brugt, slet ikke mere kommer til at tænke paa de
gamle Bondebyer, men paa de fu ldt bymæssigt udbyggede Distrikter, viser
bedst, hvilken Fart Udviklingen har taget i den forløbne Del af det 20.
Aarhundrede.
Siden da er foruden den foran nævnte Indlemmelse i 1924 af en Del af
den gamle Ladegaard, kun mindre betydende Ændringer i Kommunegræn
sen gennemført. Her skal kun omtales den som Led i Utterslev Moses Anlæg
som Naturpark skete Indlemmelse af Arealer af Gladsaxe og Gentofte Kom
muner.
Allerede tidligt var Byen vokset et godt Stykke ud i Stranden over den
oprindelige Kystlinie. Dennes Forløb er fastslaaet ved Udgravninger og Jord
bundsundersøgelser, dog naturligvis uden at Udviklingen i alle Enkeltheder
kan beskrives. Syd fo r Nikolaj Kirke laa Dybet — endnu mindet i Navnet
Dybensgade — mellem Byen og Bremerholm . Kystlinien strakte sig lidt Syd
for Vingaardsstræde, gennem Fortunstræde og langs Gammelstrands Hus
række, gennem Snaregade, atter langs Sydsiden af Magstræde og videre
i sydvestlig Betning over m od H jørnet af Tietgensgade og T ivoli. Endnu
i 1511 var den oprindelige Kystlinie i Snaregade ikke væsentlig forrykket.
E jerne af Nordsidens Grunde havde »Fortov« ned til Stranden, og Byen
maatte afkøbe dem denne Strandret, da de opfyldte Grunde Syd fo r Gaden
blev bortsolgt i 1520rne. Omtrent samtidig bebyggedes ogsaa Grundene Syd
fo r Magstræde, mens Terrænet m od Øst, nu Gammelstrand, først blev op
fyldt, da Valkendorf i 1581 byggede det nye Vejerhus »udi Stranden, som
ingen liavde tænkt eller troet, at der skulde nogen Tid have kunnet staa
Hus derpaa«, og faa Aar efter lod sætte et Bolværk af hugne Sten. Dybet
var derimod blevet op fy ldt allerede under Christian III i 1540rne, hvorved
Bremerholm var blevet landfast med Byen.
Som omtalt m edførte Christian IV.s Modernisering af det gamle V o ld
anlæg en Udvidelse af Bygrunden ved Vandkunsten, idet den nye V old blev
lagt uden fo r den gamle kombinerede M ølle-og Fæstningsgrav. Omtrent sam
tidig svækkedes Strømmen gennem Havneløbet paa Grund af Løngangens
Anlæg, og dette bevirkede en ny Landdannelse i Stranden, som yderligere
blev øget, da Borgerne anvendte Stedet til Losseplads og iøvrigt direkte
hjalp til ved at paa fylde Opmudring fra Stranden. Ikke desto m indre be
stred Christian IV paa sin sædvanlige bram fri Maade, at Borgerskabet
havde nogen som helst Bet til dette Omraade, og han trak naturligvis det
længste Straa, selv om Grunden først efter hans Død, i 1658, blev bortsolgl
til Anlæg af et Glasværk. Hele Terrænet blev im idlertid reguleret efter
Frederiksholms Anlæg og Slotskanalens Udgravning, og denne Grund fo r
svandt som selvstændig E jendom , idet en Del af Arealet blev lagt sammen
med Nabogrundene i Magstræde og saaledes alligevel kom Byen til Gode.
Borgerne havde ogsaa deres Andel i Opfyldningen af Skarnholmen, saa
denne sluttelig blev forenet med Slotsholmen. Hverken Omraadet ved Bør
sen, Søarsenalet eller paa Bremerholm , blev straks indlemmet i Byen, og
det mest storstilede af alle Christian IV.s Anlæg, det i Hovedsagen ligeledes
paa opfyldt Terræn anlagte Christianshavn, forb lev endda foreløb ig en selv-
Jfr. Fig. S. 219.
Kommunens Areal 1902:
ca. 7000 ha.
BYOMRAADETS VÆKST
OPFYLDNINGER
Ramsing: Bidrag til det gamle
Københavns Topografi, H ist.
Medd. II, S. 105 ff, S. 40 ff.
Opfyldninger i ældre Tid
Se Fig. S. 220.
2 3 0
OPFYLDNINGER