237 / 318
BYOMRAADETS VÆKST
Opfyldte Arealer,
i
100
ooo.
Oprindelig K ystlin ie (efter R am sing 1 ),
indtegnet paa et K ort med K ystlinien
1944. D e prikkede Arealer angiver Op
fyldninger i Vandet; men de lave Strand
enge m. m. er ogsaa hævet ved Opfyld
ning. D e prikkede Arealer har føjet ca.
520 ha til paa Sjællandssiden og ca. 450
ha paa Am ager
—
altsaa en meget
betydelig Arealtilvækst.
Bruun II, S. 367.
Bruun II, S. 509 ff, jfr. K .
D. V I I , S. 705, Nr. 1060, S.
797, Nr. 1238, jfr. A fsnittet:
Frederiksstaden.
stændig Købstad. Frederiksholm-Kvarteret var et Biresultat af Frederik III.s
Befæstningsarbejder -— maaske allerede foregrebet under Christian IV —
men de udstrakte Opfyldningsarbejder, som blev foretaget under Christian V,
kom i første Række Statens militære Etablissementer til Gode og blev altsaa
unddraget Stadens Raadighed. Det drejede sig især om Udbygningen af
Christianshavns Vold til dens nuværende, halvmaaneformede Udstrækning
og Anlægget af Nyholm. Privat E jendom blev dog den i 1695 paabegyndte
Motzmanns Plads.
I Ly af Christian V.s fremskudte Bastioner voksede efterhaanden nye By
kvarterer op ved Opfyldninger i det lave Vand.
Christianshavn blev aldrig udbygget til de større Beboelseskvarterer, som
adskillige Projekter fra Tiden omkring 1700 viser. Og endnu i 1737 laa
Motzmanns Plads som en ubetydelig, enlig 0 i det udstrakte aabne Vand
mellem Nyholm og Christian IV.s Christianshavn. Men i de følgende Aartier
udformedes efterhaanden de forskellige Holme og Pladser, omtrent som de
endnu findes.
I Frederik IV.s Tid fandt der navnlig Opfyldninger Sted langs Kystlinien
ud fo r Amalienborg Have, ligesom ogsaa selve denne, tillige med det tilstø
dende, sumpagtige Terræn, blev planeret og opfyldt, dels ved Hjælp af Skrald,
dels ved Udjævning af »store Amalienborg Banke«. Det blev imidlertid
navnlig Anlægget af en Tømmerhavn, en lang Række Tømmerpladser, der
gav Anledning til, at Byomraadet voksede et Stykke ud i Stranden. A lle
rede 1703 var der udgaaet Ordre til Magistraten om at udpege en Plads,
hvor Tømmerhandlerne fremtidig kunde have deres Oplag, idet de »til Kør
selens og Fartens mærkelige Hindring med deres Tømmer og Deler i saa
stor Mængde belægger og op fy lder Pladserne langs hen fra Vejerhuset og
paa begge Sider af Kanalen bag Slottet (Frederiksholms Kanal)«. En Del
af Tømmerhandlerne indkom et Par Aar senere med Anmodning om, at der
maatte udvises dem Pladser ved Kvæsthuset, og skønt de selvsamme tillige
med deres Kolleger vægrede sig ved at flytte, da deres Ønske blev opfyldt,
OPFYLD.VINGER
231