233 / 318
Frigjorte Arealer.
1: 20000.
Ved Nedlæggelsen af den gamle Øster
vold indgik dens Arealer i Bygrunden.
Udsnit af Byplanen af 1649. (V . L . 1,
X V I I I ) .
BYOMRAADETS YÆKST
Jfr. S. 223.
INDLEMMELSER I BY
OMRAADET.
Christianshavn indlemmes
1674.
Kirkens og Kronens En
klaver.
Se Fig. S. 29.
Plads end de gamles Bymure; der maatte eksproprieres en Del Haver og
andre E jendomme, eller man magelagde saadanne med andre af Kronens
Grunde. Paa den anden Side blev Bygrunden udvidet der, hvor de nye
Volde blev lagt uden fo r den gamle Befæstningslinie, saaledes ved Øster
port, hvor Voldlinien blev trukket tværs over Bremerholm, langs Vester-
vold, hvor Halmtorvet siden opstod, og ved Vandkunsten. Det sidste Sted
helt til Byens Fordel, ford i de nye Værker her blev anlagt ved Opfyldning
i Stranden.
A f langt større Betydning var imidlertid det senere Anlæg af den nye
Østervold (fra Nørreport til Kastellet). Arealet mellem den og Sundet blev
indlemmet i Bygrunden, hvis Størrelse saaledes blev omtrent tredoblet. Ved
Anlægget af det nye Kvarter, Ny-København, blev Omraadet vel ikke i fuld
Udstrækning tilbagegivet Byen, idet navnlig Rosenborg med Kongens Have,
samt Nyboder og Kastellet vedblev at børe under Staten. Derimod øgedes
Bygrunden, ved at Pladsen, livor den gamle, nu overflødige, Østervold havde
ligget, blev frigivet til Byggepladser.
Christian IV oplevede ikke at se sine Planer realiseret i deres fulde
Udstrækning; men hans Efterkommere arbejdede videre paa det samme
Grundlag. Skønt de yderligere udvidede Befæstningen og gav den det Om
fang, den beholdt, indtil Voldene faldt, betød dette dog ikke ny Beslag
læggelse af Borgernes Jorder, idet disse A rbejder hovedsagelig foretoges
til Søsiden og ved Opfyldninger. Det var saaledes til Dels Tilfældet, da
Frederik III byggede Kastellet, og navnlig ved Udvidelsen af Christians
havns Vold under Christian V, men ogsaa da den førstnævnte Konge an
lagde »det ny Værk bag Slottet« i Kallebodstrand og øgede Bygrunden med
Frederiksliolmskvarteret. Siden blev Frederiksstaden mellem Ny-København
og Stranden anlagt paa et gennem Tiderne opfyldt Terræn.
Det er allerede nævnt, at Grundene i
Ny-København
vendte tilbage i Byens
Besiddelse, og 1674 indlemmedes
Christianshavn,
der i bele sin Levetid som
selvstændig Købstad havde ført en liensygnende Tilværelse, stærkt hemmet
af Naboskabet med Moderbyen. I 1749 skænkede Frederik V Staden Grun
dene i
Frederiksstaden
eller
Amalienborg-Kvarteret.
Ved Christian IV.s og hans Efterfølgeres store byplanmæssige Indsats fik
Byen saaledes betydelige Udvidelser, hidrørende fra Nedlæggelsen af den
gamle Østervold, fra de i ^ -K ø b e n h a v n og Frederiksstaden indgaaende Om-
raader, samt fra Christianshavn og de betydelige Opfyldninger i Stranden.
Byens Areal inden fo r Voldene voksede herved fra ca. 72 ha i Aar 1600
til ca. 300 lia i 1757 (Geddes Kort).
Den gamle
Østergaard
eller
Vingaarden,
en Overgang omkring Aar 1500
Slottets Lysthave og siden Møntergaard, blev udparcelleret til Byggegrunde
i Frederik I.s Tid, og paa samme Maade gik det dens Forgænger i Pile
stræde, dog først efter Reformationen, idet den i 1497 var blevet udlagt til
Byggeplads fo r
Clare Kloster.
Ogsaa Byens andre Stiftelser kom jo ved det
store Skisma i Kronens Værge og øgede siden Stadens Beboelsesarealer,
saaledes baade
Sankt Gertruds Kloster
og
Graabrødreklostret. Helligaands-
hospitalet
blev derimod opretholdt som Fattigstiftelse, indtil Christian IV
INDLEMMELSER
227