235 / 318
Fæstningsarealerne.
Se Fig. nederst S. 228.
Endnu i Byggeloven af 1889
var Citadellet Frederikshavn
i Henhold til denne Lovs § 1
unddraget Lovens Virkekreds;
denne Særbestemmelse er op
hævet i Byggeloven af 1939.
BYOMRAADETS YÆKST
De store Indlemmelser
1901— 02.
Se »København. De indlem
mede Distrikter«.
Christian IV og efter en noget omskiftende Skæbne havnede hos Dronning
Sofie Amalie, efter hvem Arealet fik Navn. Det henlaa derefter under Am
tets Jurisdiktion, indtil det 1848 og 1867 delvis og 1881 helt indlemmedes i
København.
Indlemmelsen af Fæstningsarealerne fra Kallebodstrand til Kastellet var
dog en af de mest revolutionerende Begivenheder i Byens Historie. Det var
jo ikke blot meget betydelige Arealer, der herved blev givet tilbage til
Byen; men navnlig mu liggjorde det, at dens Udvikling fo r A lvor kom i
Skred. A f det Omraade, der efterhaanden inddroges af Kastellet med foran
liggende Glacier, blev ved Landfæstningens Nedlæggelse kun Glacierne fri
givet til bymæssig Benyttelse, medens Kastellet stadig forblev under Kronen
(Militæret).
Den Vækst af Byomraadet, fo r hvilken der foran er redegjort, er i væsent
lig Grad sket paa Bekostning af Byens eget Tilliggende — dens Markjorder.
Disse er dog ogsaa i Aarhundredernes Løb undergaaet ikke uvæsentlige For
andringer; Gevinst og Tab er foran opgjort, bortset fra de betydelige Om-
raader, der er indvundet ved Opfyldning af Vandarealer.
Der er andetsteds redegjort fo r den Udvikling, der førte til den stør
ste af Byens arealmæssige Udvidelser, nemlig da ikke mindre end syv Lands-
bymarker i 1901-02 gik op i Byomraadet: A f Hvidovre Sogn Vigerslev,
Valby og Kongens Enghave, hele Brønshøj Sogn med Byerne Vanløse,
København 1945.
1: 100 ooo.
Arealer indlemmel 1901-02.
|
—|
Staden 1900.
I
Fremm ede Kom m uner.
Der er ikke skelnet mellem Opfyldninger
før og efter 1900. H ele K om m unens
Areal i 1945: ca. 7420 ha.
INDLEMMELSER
2 2 9
55555555555555551555555555555.555555555