234 / 318
erhvervede Bygningerne og indrettede dem til Tugthus. Kirken var dog
allerede 1537 blevet Sognekirke, og 1607 blev Hospitalets Urtegaard udlagt
til Kirkegaard. En Del Grunde blev efterhaanden bortsolgt, og endelig
afhændede Christian IV i 1650 hele
Tugthuskomp lekset
med dets Grunde til
en af Byens Borgere. Paa lignende Maade overgik de talrige enkelte Huse
og Gaarde, som de gejstlige katolske Institutioner havde besiddet, til Byen.
Ogsaa Kronens tilkøbte E jendomme uden fo r Voldene er til forskel
lige T ider vendt tilbage til Byen. Allerede Christian IV afhændede sine
Grunde ved Sortedamssø, og den Dyrehave, han havde ladet indrette, synes
igen at være blevet udlagt til Byen. Frederik III lod kort efter sin Re-
geringstiltrædelse bortsælge Grunde baade ved Vesterport og navnlig fo r
Enden af Sortedamssø, begge Steder efter en regulær Udstykningsplan med
lige Gader, krydsende hinanden i rette Vinkler, og regelmæssige, firkantede
Arealer. Og under Christian V blev det i 1674 fastsat, at alle af private
ejede Grunde uden fo r Portene skulde yde Jordskyld til Byen, hvadenten de
var solgt fra Kronen eller havde Magistratens Fæstebreve.
Endnu langt ned i Tiden ejede Kronen dog adskillige Enklaver i By
markerne, saaledes t. Eks.
Dronningens Enghave,
der først var erhvervet af
BYOMRAADETS VÆKST
Til venstre:
Dronningens Enghave,
i : 10 ooo.
Til Dels indlemmet 1848 og 1867, helt
1881. Areal ca. 9 ha.
Til h øjre:
M indre Indlemmelser.
Nogle Enklaver i Am agerbrogadekvarte-
ret (M a tr. N r. 21-24 af Christianshavns
Fæ lled) indlemmedes 1904 i København
fra Sundbydislriklel. Areal ialt ca. 1 ha.
Se Fig. S. 94 og 95.
O. Nielsen V I, S. 359 ff.
Se Fig. foroven t.. v.
Fæstningsarealer 1850.
i : 40 ooo.
D en fuldt udbyggede Fæ sining indtog
1860 et megetbetydeligi Areal (ca. 260 ha).
Hele K om m unens Areal 1867: 2140 ha.
2 2 8
INDLEMMELSER