231 / 318
M indre Indlemmelser,
i :
10
ooo.
I : Verner D am s Grund, indlemmel i K ø
benhavn 1758. I I : Indlemm el i K øben
havn delvis 1862, helt 1881. Begge fra
Frederiksberg.
Det krgdsskraverede Areal synes over
gaaet til Frederiksberg fra København
paa mindre form el M aade ca. 1800, jfr.
Ejler N y strøm : Frederiksberg, S. 15.
BYOMRAADETS VÆKST
Bispeengen.
1: 20OOO.
Indtegnet paa moderne Kort. Areal ca.
9,5 ha.
Kgl. Resolution af 5. Juni
1758. O. Nielsen I, S. 7.
Frederiksbergenldaven (nuvæ
rende Frederiksberg K omm u
ne) om fatter nu et Areal paa
ca. 870 ha.
Ladegaardsterrænet.
1
:
10
000
.
Trekanten mellem Aaboulevarden, R o
senørns Allé og Julius Thomsens Gade,
den gamle Ladegaards Grund, Areal ca.
3,5 ha, overgik 1924 fra Frederiksberg
til Københavns K om m une. Forhand
linger herom førtes allerede i 1897
(B .R .F . 1897-98,
S .
32 1-38).
Svenskekrigens Ødelæggelser kunde de imidlertid ikke svare deres Afgifter,
og sluttelig fratog man dem deres Jorder, der siden blev udlagt til Græs
kobler. Byen bestod dog stadig som en Husmandsbebyggelse og fik, efter
at Frederiksberg Slot var bygget, Navn efter dette, ligesom den takket være
Slottet voksede noget, saa Indbyggerantallet omkring Aar 1800 var ca. 1200.
Men det var først Demarkationsliniens Flytning i 1852, der gav Stødet til
Bebyggelsens Udvikling. 1857 fik den sin egen Kommunalforfatning og 1866
samme Næringsfrihed som Købstæderne. Forskellige Omstændigheder har
bevirket, at Frederiksberg, til Trods fo r at Bebyggelsen har samme Præg som
København — og naturligvis kun fik dette Præg paa Grund af Naboskabet —
og til Trods fo r at Byen siden 1901 ligger fuldstændig indkapslet i Køben
havns Kommune, stadig udgør en selvstændig Kommune.
Ogsaa Bispeengen blev ved Christian IV.s Virksomhed lagt ind under
Ladegaarden og gik derved tabt fo r København. Den var oprindelig et T il
liggende til den gamle Hovedgaard i Utterslev, og efter at denne med andet
Bispegods var konfiskeret ved Reformationen, blev den i 1560 atter over
ladt til Roskilde Bispestol og Superintendentens Underhold fo r i 1623 at
tilbagekøbes til Kronen og lægges under Ladegaarden.
Frederiksbergs Omraade har dog senere været Genstand fo r enkelte Re
guleringer. Den saakaldte Verner Dams Grund lagdes 1758 fra Amtet til
Byen, og i 1924 er Trekanten mellem Aaboulevarden, Rosenørns Allé og
Julius Thomsens Gade, netop den Grund, hvor den gamle Ladegaard stod,
overgaaet til Københavns Kommune.
Derimod blev Arealet mellem Skt. Jørgens Sø og V odroffsvej lagt fra Kø
benhavn til Frederiksberg, og nedenfor vil det blive omtalt, hvorledes op
rindelige Dele af Københavns Jorder, som f. Eks. Dronningens Enghave, en
Overgang laa under Frederiksberg.
Ligesom Ladegaardsanlægget berøvede ogsaa Christian IV.s Befæstnings
arbejder København meget af dens Tilliggende. Paa en vis Maade udgjorde
Voldanlæggene stadig en integrerende Del af Byen og skulde i høj Grad
tjene denne til bedste; men Byens Volde vedblev at være det egentlige Skel
CHRISTIAN IV.s BYUDVIDELSER
2 2 5