228 / 318
lemmelse i Byjorderne. Magistraten optraadte udelukkende som Godsejer
med Fæstegaardene »i Befaling«, og disses Marker dyrkedes paa sædvanlig
Vis af de paagældende Landsbyers Bønder.
Anderledes med den i 1523 under Belejringen nedbrændte Serridslev By,
hvis Marker udtrykkeligt blev overladt Borgerskabet »til Forte og Fæ
gang«, fælles Græsmarker, og i Overensstemmelse hermed blev Størstedelen
af Arealet da ogsaa udlagt til Østre og Nørre Fælleder. At der kunde blive
Tale om at bruge Marken til bymæssig Bebyggelse, laa dengang og i Aar-
hundreder derefter uden fo r alle Muliglieders Grænser. De Forstæder og
den Havebebyggelse, der allerede i det 16. Aarhundrede voksede frem foran
alle Byens Porte, viste dog, at København nu ikke mere kunde trives inden
for »Absalons Vold«.
Under Christian IV kom den første virkelige Udvidelse af Bygrunden, der
omvendt maatte føre til en Formindskelse af Byjordernes Areal. Begyndel
sen blev gjort, da Kongen 1606 købte talrige Borgeres »Haver« mellem Nørre-
og Østerport, skønt han paa det Tidspunkt endnu næppe tilsigtede en
Byudvidelse, men vilde bruge Grundene til Anlæg af en ny Ladegaard.
BYOMRAADETS YÆKST
Københavns Bijomraade 1523.
1 : 50 000.
Efter Indlemmelsen af Serridslev M ark,
S.
M ed tættere Skravering vises B ygrun
den, afgrænset af
»Absalons Vold«, med
mere aaben Skravering de middelalder
lige B yjorder.
Serridslevs Areal,
S.
ca. 890 ha
Aaben Skravering
ca. 685 ha
Tæt Skravering
ca.
72 ha
K ystlin ie efler Ram sing, indtegnet paa
moderne K ort.
Serridslev B y og M ark over-
gaar til København 1523.
Øster og Nørre Fælled.
CHR. IV.s BYUDVIDELSER
222
CHRISTIAN IV.s BYUDVIDELSER