227 / 318
BYOMRAADETS YÆKST
Jfr. Fig. S. 224.
O. Nielsen I, S. 9.
O. Nielsen I, S. 2 f.
Nystrøm I, S. 33 f.
O. Nielsen I, S. 101, 104 ff.
K . D. I, S. 333 f. (Nr. 231),
S. 357 ff. (Nr. 233-37). Ser-
ridslev B y var ligesom Resten
af Birket afbrændt og øde.
Midlertidig Besiddelse af Ngbij
og Emdrup Marker.
O. Nielsen I, S. 6, K . D. II,
S. 274 (Nr. 326), I, S. 349.
ket. Til Trods fo r at de m iddelalderlige Dokumenter tier lierom, og man
følgelig kun kender Byjordernes Grænser fra ret sen Tid, kan det dog skøn
nes, at de i den ældste T id har strakt sig ud til Søerne eller rettere til Vand
løbet i den Dalsænkning, som oprindelig indtog Søernes Plads — og muligt
paa den anden Side af denne; dette gælder i hvert Fald Strækningen fra
nuværende Gyldenløvesgade og m od Sydvest ud til Stranden. Hvor nu Skt.
Jørgens Sø er, laa Byens Enge — den senere Kalvehave — paa begge Sider
af det Vandløb, der fra Bispeengen her søgte ud i Stranden, og desuden
hørte Skt. Jørgens Mark paa den anden Side Engdraget med til Byens
Jorder.
Disse Lokaliteters nøjagtige Grænseskel lader sig dog ikke fastslaa med
fuldstændig Sikkerhed, end mindre da der her som andre Steder bestod
en vis fælles Brugsret til de udyrkede Arealer, der gerne laa som Grænse
bælter mellem de forskellige Landsbyers Agerland. Saaledes havde Køben
havns Borgere Ret til at græsse deres Kvæg paa Overdrevet mellem Sundet
og Serridslev Bymark lige til Rosbækken i Fællesskab med Bøndernes Kre
aturer fra den sidstnævnte Landsby, en Ret, der bekræftedes første Gang
ved Stadsretten 1254, og hvad angaar Forholdene længere mod Vest, blev
det saa sent som i 1690erne hævdet, at der »var ingen Skel mellem Køben
havn og Valby, men havde Horn m od Horn, saalænge Marken var usaaet
og Kornet ej var i Jorden.« Dog kendtes ved samme Lejlighed den Grøft
ved Magt at være, som siden har trukket Grænselinien. Her mødtes Valby
Overdrev og Københavns Vestre Fælled, om hvis Tilknytning til Hoved
staden Meningerne har været delte, idet det baade bar været hævdet, at den
»fra Arilds T id« har tilhørt Byen, men ogsaa, at den først samtidig med
Oprettelsen af Nyby Ladegaard i 1548 kom i Stadens Besiddelse.
Det sindrige Dæmningsanlæg, der formentlig allerede under Absalon
skabte det første kunstige Søomraade Nord fo r nuværende Gvldenløvesgade,
form indskede samtidig Engene og derved Byjordernes Areal. Ved senere
Opstemninger blev Søbæltet yderligere udvidet, nemlig da Frederik I efter
Byens Erobring i 1523 lod Fæstningsværkerne udbedre, navnlig ved at til
føre Voldgravene en større Vandmængde. De forhøjede Dæmninger bevir
kede, at Vandet ødelagde Stadens Enge, og Borgerskabet mente sig foruret
tet, til Trods fo r at Kongen som Erstatning foreløbig overlod dem Rosbæk
Mølle og tillod dem at beholde deres Overdrift trindt om Københavns Stad,
som de havde haft »a f Arilds Tid«. Men netop denne deres Overdrift var
blevet »bestemmet (opstemmet) med Damme (Dæmninger) og Vand, saa
den bedste Part af deres Græsgang var dem dermed betaget«. Ved Mellem
komst af fremtrædende Stormænd, baade verdslige og gejstlige, udvirkedes
det derfor »paa det Hans Naade og Danmarks Riges Raad kunde have
des ydermere Villighed og Tjeneste af Københavns By« og paa det, at samme
»Københavns By maatte des ydermere bygges og befæstes«, at Kongen over
drog Staden »al Kronens Rettighed i Serridslev By og Mark uden fo r Kø
benhavn i Københavns Birk liggende« mod en aarlig Afgift, hvorefter Ros
kilde Kapitel to Aar senere til Byen solgte den resterende Del af samme By
mark. Herved kom København i Besiddelse af hele Terrænet mellem de to
nordre Søer (Sortedamssøen og Peblingesøen), den senere Ladegaardsaa.
Lersøen, dens A fløb Rosbæk og Øresund.
Nogle Aar senere var Byen en Overgang ogsaa i Besiddelse af Terrænet
Vest herfor, Nyby og Nyby Fang mellem Solbjerg Bys og Stadens egne Mar
ker, som Christian III 1539 overdrog til Magistraten. Ordlyden af Konge
brevet er imidlertid ikke bevaret, saa man ved ikke, hvad det i Enkeltheder
gik ud paa, og allerede i 1548 besluttede Kongen at indrette Nyby som
Avlsgaard til Københavns Slot. Som Erstatning fik Hovedstaden nu Emdrup
By med dens fire Gaarde; men heller ikke Besiddelsen heraf blev af varig
Karakter. Der var ikke i noget af disse Tilfælde Tale om en virkelig Ind-
BYEN OG BYJORDERNE
221