232 / 318
mellem By og Land, og Fæstningsarealerne var Kongens eller Statens, og
der blev i hvert Fald ikke ydet Jordskyld af dem. D erfor hed det i den nye
Jordehog, der blev indrettet i 1620, at Byens Rettigheder var forringet i ad
skillige Punkter.
»Saaledes var mange Huse, Haver og Jorder omkring Byen fra Øster
og til Vester Port, som Byen haver Jordskyld af, til Byens Grave, Skan
ser og Volde, hvor Behov gjordes at forv ide og forbedre afskaffet — —
Sammeledes Teglgaardens inddigede Jord og Papegøjestangens Plads,
som laa norden fo r kgl. Majestæts Have og ny Byting, a fb r u d t
—
Desligeste er og Byens Jord og Fægang fra liøjbemeldte kgl. Majestæts
Have og i Nør til Sortedams Bro til hans kongelige Majestæts Brug med
Træværk og Grøft hegnet og in d d ig e t --------------- Item er og Kalvehavens
Jord og Eng, sønden ud med Peblinge Søs Dæmning, forandret — — -—«
Og i denne Opremsning er endda ikke medregnet Tabet af Resten af Kalve
haven tillige med Overdrevet og Sankt Jørgens Mark, af hvilken sidste
E jendom der dog næppe er ydet noget til Byen.
Godtgørelse fo r Retten til Søerne og Kalvehaven fik Staden udlagt ved
Byjordernes yderste Grænseskel m od Gentofte Sø, ja den endnu mere fjern t
liggende Ordrup Sø blev givet i Mageskifte fo r Fiskeriet i Søerne tillige med
tre Fiskedamme ved Vartov, formodentlig Rester af Rosbæk Mølledam.
Møllen havde i sin T id været undtaget, da Serridslev Mark blev overdraget
til Byen, og til den var siden henlagt Strandvangen, den nordligste Del
af Serridslev Mark, som 1530 af Staden var mageskiftet til Dekanatet
ved Vor Frue Kapitel og siden inddraget under Kronen ved Reformationen.
Vartovs Tilliggende bestod i 1607 af denne Strandlod, tillige med Rug
haven, den senere Tuborg Vang, der laa som en Enklave i Københavns
Bymark. T il Erstatning fo r Resten af Kalvehaven og Overdrevet fik Køben
havn nemlig et Stykke af Gentofte Bymark, den saakaldte Ryvang, paa .de
to Sider omsluttende Rughaven, som mod Syd stødte til de tre Fiskedamme.
Helligaandshospitalet hørte ganske viste under Københavns Fattigvæsen;
men da dette nærmest var en Statsinstitution, laa Vartov under Amtets
Jurisdiktion og blev forøvrigt bortsolgt fra Hospitalet i 1729. Oprettelsen af
E jendommen Store Mariendal førte til nogle m indre Omlægninger; men
først 1907 blev det mærkelige Grænseskel reguleret ved et Mageskifte mel
lem Københavns og Gentofte Kommuner.
Gennem Middelalderen havde Københavns Fæstningsværker som andre
Byers været Borgerskabets E jendom og deres Vedligeholdelse et kommunalt
Anliggende. Frederik I animerede da ogsaa Borgerne til at forstærke Fæst
ningen ved sin Overdragelse af Serridslev Mark. Ved Skæbnens Ironi blev
det hans egen Søn, Christian III, der som Angriber først skulde prøve Fæst
ningens nye Styrke, og efter Byens Erobring fandt han det klogest ikke
fremtidig at forlade sig paa Borgerskabet. Selv om han tillod det at beholde
Serridslev Mark, vilde han »selv være Københavns Stad med sin Befæst
ning mægtig«. Fra da af var Hovedstadens Forsvar et Statsanliggende; det
Skyts, der skulde bruges, udleveredes af Kongen, og Fæstningsværkerne
blev Statsejendom, Enklaver i Byen, selv om Bekostningerne ved Nyanlæg
og Vedligeholdelse i alt Fald til Dels blev paalagt Borgerne.
De Befæstninger, som blev foretaget baade under Christian III og Fre
derik II, satte kun i ringe Grad Spor paa Hovedstadens Byplan. T il Gen
gæld fik Christian IV.s V irksomhed i saa Henseende desto større Følger.
Ovenfor er det nærmere omtalt, hvorledes hans allerede nævnte store
Grundkøb siden førte til en omfattende Udvidelse af baade Bygrund og
Fæstningsværker, noget han im idlertid næppe tilsigtede allerede i 1606.
Dette Aar paabegyndte han nemlig en Modernisering af den gamle Be
fæstning, hvis Mure blev erstattet med Volde, samtidig med at de gammel
dags Rondeller blev ombygget til Bastioner. Dette nye Anlæg krævede større
BYOMRAADETS YÆKST
Ryvangen erhverves.
R y vangen.
1 : 50 000.
Indtegnet paa moderne K ort. T : Tuborg
Vang, der til 1907 laa som en Enklave
af Gentofte Sogn i Københavns K o m
m une.
Arealet af T er ca. 13 ha.
D et skraverede Areal er ca. 65 ha.
Fæstn ingsomraadet.
226
CHRISTIAN iy.s BYUDYIDELSER