213 / 318
FÆSTNINGEN
Fæstningens Udvidelse mod Syd.
1: 20 000.
Forlængelsen af Veslervold udførl 16 6S.
Christianshavns Vold forlængedes 1663
mod Syd.
Iler efter V . L. 2, V , 1670.
FÆSTNINGEN UDVIDES
OG OMBYGGES
(se ovenstaaende Fig.).
O. Nielsen V , S. 2 IT.
Byportene flyttes.
N y Vesterport.
N y Nørreport.
O. Nielsen V, S. 4 f.
O. Nielsen V , S. 51, jfr. S. 151,
S. 4 f., S. 54, S. 5.
Se Fig. S. 31.
af ny Type fra Nørreport mod Nord. At dømme efter Søernes Form synes
Tegneren at liave støttet sig lil ældre Kort. Indtegning af Kastellet er fo r
mentlig støttet paa Kendskab til den 1649 approberede Plan, idet Tegneren
har overset, at Kastellet ved Afsætning i Marken er flyttet længere ind i
Land i Forhold til »den lange Dæmning« (nuværende Langelinie).
Allerede Planen af 1649 havde foregrebet Vestervolds Forlængelse ned
til Sejlløbet i Kallebodsund og et tilsvarende Anlæg af et nyt Bykvarter bag
den forlængede Voldlinie. Stormen paa København havde ogsaa fuldtud
vist, hvor nødvendigt det var at styrke Hovedstadens Befæstning paa dette
Sted, som Svenskerne ved her at føre Hovedangrebet, liavde udpeget som
et af Forsvarsliniens svageste Punkter.
Imidlertid forløb de første Aar af 1660’erne med Opførelsen af Kastellet,
samt Udbedringer af Øster- og Nørrevold; først 1667 blev Arbejdet paa den
nye Vestervold iværksat under Ledelse af Københavns Kommandant, Niels
Bosenkrantz, og fu ldført i Løbet af de følgende Aar, i hvilken Periode man
ogsaa tilendebragte den tilsvarende Forlængelse af Christianshavns Vold
»langt udi Stranden mod Kongens Bryggers«. Saavel paa Københavns- som
paa Christianshavnssiden drejede det sig om Anlæg af 3 nye Bastioner,
hvoraf en paa hver Side dog kun var en udvidet ældre Halvbastion. I samme
T idsperiode blev ogsaa andre af de forliaandenværende, gammeldags og
smaa Bastioner gjort større. Vesterport blev i Aaret 1668 nedrevet fo r at
blive genopført i ny Skikkelse lidt længere mod Syd, omtrent ud for Sankt
Clemens Stræde, nu behørigt anbragt paa Kurtinen mellem to Bastioner.
Først den store Brand 1728 aabnede i Tilslutning til den 1680 anlagte Nygade
Mulighed fo r Gennembrud af en Hovedgade — det nuværende »Strøget« —
i Tilslutning til den nye Port.
Ogsaa Nørreport blev flyttet og som Vesterport fornemt bygget med kunst
nerisk Udsmykning, ligesom de begge blev udstyret med foranliggende Bave-
liner, mens de gamle Portbygninger, som havde lidt meget under Belejrin
gen, blev anvendt som Krudttaarne. Hans Steenwinkel havde 1670 »forfattet
en sirlig Model« til den nye Nørreport, og den blev opført Aaret efter, nord
ligere end før, paa Kurtinen mellem to Bastioner. Ligesom Vesterports
Flytning gav Anledning til Dannelsen af »Halmtorvet« mellem Volden og
Vartov, opstod nuværende Nørretorv, hvor Voldlinien blev lagt længere ud
til den nye Nørreport, som ved en helt ny Gade, Frederiksborggade, blev sat
i Forbindelse med Byens Gadenet.
FÆSTNINGEN UDVIDES OG OMBYGGES
207