210 / 318
De nye Grave krævede nye Dæmninger (»Kamme« eller »B jø rn e «).
Ved Udløbet i Havnen indgik Graven som en Udvidelse af Havnens Areal,
en Udvidelse, der dog var forbeholdt Flaadens V irksomhed paa Bremer
holm, og ad hvilken denne fik sine T ilførsler af Materialer, i Særdeleshed
Tømm er o. lign.
De gennem Tiderne foretagne Udvidelser af Befæstningsanlæggene skete
— bortset fra de Volde, der i det 16. Aarhundrede var opkastet m od Fæst
ningsmurens Byside — væsentlig paa Bekostning af Byens Tilliggende uden
fo r den oprindelige Voldlinie, og allerede de efter Befæstningsplanen af
1606 foretagne bastionerede Anlæg krævede om fattende Erhvervelser af de
omkring Byen liggende Jorder. Den stedfundne Fremrykning og Udvidelse
af Østervold har sikkert været medvirkende til Christian IV.s i 1606 paa
begyndte store Grundkøb.
De i den følgende T id udførte store Udvidelser af Befæstningsanlæggene
er omtalt under Christian IV.s Byplanarbejder.
De store Omraader af Byens Tilliggende, som i Tidernes Løb var blevet
oversvømmet af de omfattende Opstemninger af Søer og Vandløb, der betin
gede Vandtilførselen til Staden og dens Fæstningsgrave, er andetsteds omtalt.
Vi kender fra et haandtegnet Kort fra 1624 Fæstningen København, saa
ledes som den fremtræder som Besultat af Christian IV.s Modernisering
efter tidlig Benæssancetype med lange Kurtiner og smaa Bastioner, et Be
fæstningssystem, som faa Aar senere delvis nedbrydes og erstattes med
den nye Østervold i Tilknytning til Kongens store Byudvidelse m od Nord.
Selv om Kortet, som af Tegneren angivet, ikke er i bestemt Maal, har
det dog, ligesom andre Spionkort, givet en god Oversigt over Art og Om
fang af de paa det paagældende Tidspunkt (1624) foreliggende Anlæg.
De skiftende Faser af denne næsten eksplosive Udvikling af Byen og
dens Havnefront og dermed ogsaa af dens Befæstning, er skildret under
Christian IV.s Byplanarbejder; til Dels ogsaa som Led i den nye Bydel »Nv-
København«s Udviklingshistorie. En Bække af de i disse Afsnit gengivne
Kort viser Befæstningsanlæggenes Udvikling med Overgangen til senere
Benæssancetype med kortere Kurtiner og større Bastioner, en Udvikling
der videreførtes under Frederik III og ved senere Udvidelser.
FÆSTNINGEN
Nørreports Bolværk.
Den buede Linie k l m viser Bolværkels
Grænse mod den ydre Fæsiningsgrav.
a-b-d-c og e-f-h -g angiver henholdsvis
ydre og indre Porltaarn i den gamle
Port. Priklinien k-b-n -o-p viser N ørre
ports Runddel som anlagt af Christian
I V i 1615. D en ydre punkterede Linie
viser Bastionen efter Frederik I I I .s
Befæstningsarbejder. D en ydersle dob
belte Linie angiver Ahlefeldts Bastion,
som den siod, indtil Voldene faldt.
Efter Lassen, Bilag I V .
Fæstningsværkerne optager
mere Plads
(jfr. bf. a. ovenstaaende Fig.).
Se Fig. S. 223.
Se S. 81 ff.
Opstemninger og Oversvøm
melser.
Se S. 239 ff.
Fæstningen 1624.
Se Fig. næste Side.
2 0 4
CHRISTIAN IV.s FÆSTNINGSPLAN AF 1(506