194 / 318
Mure, sønderslagne og ødelagte Gravmæler. Der havde rejst sig stærke
Protester, da der straks efter Branden var Tale om at nedlægge denne
Byens »ældste og største« Kirke, som man sagde; men af økonom iske
Grunde blev det endelig besluttet i 1804, og selve Kirkebygningen blev
nedbrudt i Aarene 1814-17. Taarnet blev staaende til Brug fo r Brandvæse
net. Paa den Maade kunde det jo ligesom sone, at det efter Rawerts Paa
stand ofte »havde givet Eksempel paa Taarners Skadelighed« og maaske
ogsaa var Aarsag til Kirkens endelige Ødelæggelse. Paa Kirkegaarden, ned
lagt fra 1800, havde Grønthandlere og Slagtere længe Stade med deres
Vogne, indtil det i 1838, trods mange Betænkeligheder ved at forstyrre
Gravfreden, blev bestemt, at faste Slagterboder skulde opføres. De sidste
af disse blev først fjernet i 1917.
Saa lang Bestandighed fik et andet Produkt af Ildebranden, den saakaldte
Frederiks Koloni, ikke. Skønt den fra først af kun var et rent interimistisk
Foretagende, vil det være naturligt at omtale den her. Den dannede dog i
4-5 Aar et karakteristisk og mærkeligt Træk i Byens Fysiognomi.
Som et Led i Bestræbelserne fo r at imødegaa Bolignøden efter Branden,
blev der allerede 17. Juli givet Tilladelse til at bebygge Slotspladsen med
midlertidige Beboelser, paa Betingelse af at Huse med Skorstene skulde
op føres af Mur og Bindingsværk med Tegltag eller Tag af Græstørv over
Brædder, at de Byggende skulde underkaste sig enhver til Orden og Ren
lighed sigtende Foranstaltning, og at Hytterne skulde nedrives, naar som helst
det blev forlangt af Myndighederne. Den sidste Bestemmelse hindrede i Be
gyndelsen Tilslutning, indtil der fastsattes en mindste Frist paa 3 Aar. P lad
sen blev bebygget med parallelle Længer, vinkelret paa Slottet, med Gader
paa 8 Alen og to Hovedgader paa 18 Alen, og Gaderne havde Navne: Chri-
stiansgade, Frederiksgade, Augustagade o. s. v. Der blev ialt 83 Boliger,
hovedsagelig i Smaakøbmænds og Haandværkeres Besiddelse.
»Med Rørelse ser man en lille Købstad rejse sig paa Slotspladsen,«
skriver Tode, ». . . de røde Tage og de vajende Vimpler af Skibene og
bag dem de store Stenmasser, Christiansborg har efterladt sig, giver det
liele betragtet fra Østen en vis Lighed med en lille Søhavn i Norge og
gør det til en Sjældenhed, som er værd at rejse til Hovedstaden for.«
Det skyldes dog næppe den nye »Bydels« Værdi som Turistattraktion, at
Nedbrydningsfristen i 1798 blev forlænget et Aar; men da det i 1799 viste
sig, at der var handlet med Husene — en Trediedel var solgt af Bygherrerne,
ILDEBRANDE
Frederiks Koloni.
Den ejendommelige Husvildebebyggelse
paa Slotspladsen eksisterede endnu 4-5
A a r efter Branden.
Efter samtidigt Stik af Friedrich.
Husvildeforsovg.
»Frederiks K olon i
«.
Bruun III, S. 720 ff.
1 8 8
BRANDEN 1795