190 / 318
im idlertid de smalle Grunde mellem Læderstræde og Amagertorv kunne faa
en bedre Facon, især naar der byggedes mere ud paa Torvet, saa den »horn
agtige Form af samme blev rettet noget«.
Flvad der vilde ændre Bybilledet mest var dog Forslagene om fremtidig
ikke at bebygge Terrænet mellem St. Færgestræde og Højbrostræde, nu
værende Højbrop lads, samt om ikke at genop føre Raadhuset paa dets gamle
Plads — i begge Tilfæ lde navnlig fo r at skabe Brandbælter mellem de fo r
skellige Bydele. Gadenettet i Byens vestlige H jørne ønskedes derimod ikke
ændret i større Udstrækning; dog foresloges der anlagt enkelte nye Tvær
gader, baade fo r at vinde flere Byggepladser, »som og fo r at afkorte Passagen
omkring de store Karréer paa denne Kant af Byen«, idet man tillige udtalte
Forventningen
0111
, at de indførte Forandringer vilde h id føre en Ændring
i de respektive Kvarterers sociale Standard:
»Naar det ny Anlæg og Forandringerne med Smaagaderne omkring
Nikolaj Kirke blev udført, kan man vente at sammesteds vil blive op
ført større og anseligere Bygninger end tilforn ; der vil altsaa mindre
blive Sted til Vaaninger fo r fattige Familier. For dem vil der derimod
blive Plads i de Gader oppe m od Volden, hvor Grundene formedelst
deres m indre nærsomme Beliggenhed ikke vil blive saa kostbare.«
Yderligere antydedes det, at man burde tilstræbe en Opdeling i Bebyg
gelsen efter Erhverv. Da en stor Del af de Næringsdrivende i Frederiks
berg- og Vestergade drev en betydelig Handel med Bønder, hvortil fo r
dredes megen Plads, kunde Bryggergaardene i disse to Gader maaske flyttes
til Byens Udkanter »saasom langs Vestervold op ad til Nørregade«, hvor
der tilmed kunde frem skaffes store og rummelige Grunde. Bryggerierne
behøvede netop en sund, fri Luft, og Beliggenheden her var mindre farlig end
midt i Byen, ligesom det kunde være Bryggerne ligegyldigt, hvor de boede
af Hensyn til deres Næringsvej. Og endelig maatte man ønske Garverier og
Sukkerhuse helt fjernet fra Byens Omraade.
Som saa mange andre Forslag blev ogsaa dette til Dels paa Papiret. Det
skulde jo først til nærmere Behandling i Rentekammeret, Datidens Finans
ministerium, der som venteligt i første Række understregede, at der hoved
sagelig maatte tages økonom iske Hensyn, at »ikke Bygningernes Skønhed,
men alene deres Betryggelse im od Ildsvaade ved Gade-Linjernes Anlæg bør
komme under Betragtning.« En saa dybtgaaende Omlægning som Forslagets
ILDEBRANDE
Den nedbrændte B y 1795.
Udsigt fra Vesterport. Yderst til venstre
Frue K irke, derefter Helligaandskirken,
N ikolaj K irke og Christiansborg Slot.
Efter samtidigt Stik af Friedrich.
Rentekammerets Bemærk
ninger.
1 8 4 BRANDEN 1795