187 / 318
ILDEBRANDE
»IIdebrandshuse
«,
opført efter Branden 1728. Facaden
er grundmuret, Resten Bindingsværk.
D e brede K viste præger endnu B ebyg
gelsen paa Graabrødretorvs Sydside.
Fotografi hos F . Hendriksen.
Fig. S. 177.
Bruun III, S. 2.
Branden 1749.
C. F. Reiser: lidebrands-,
Levneds- og Forfølgelseshist.,
ved O. Nielsen, S. 48. Bruun
III, S. 109 f.
Se S. 119
Ft.
Christiansborg Slots Brand
1794.
var i mange Tilfæ lde nogle Typetegninger, udgivet af Krieger i 1729. Blandt
de mere anselige og særprægede kan derimod nævnes den saakaldte Mar-
chalsgaard paa Købmagergade, nuværende Postgaard.
Men takket være de mange Indskrænkninger i de rationelle Byggefor
skrifter, ikke mindst Ophævelsen af Paabudet
0111
Grundmur, en Lempelse,
der ganske vist i 1737 paany blev »aldeles ophævet og igenkaldet«, blev
København atter i overvejende Grad en Bindingsværksby og stadig en meget
brandfarlig By.
Blot en Snes Aar efter Storbranden truede Katastrofen atter, da der en
Oktobernat 1749 udbrød Ild i et Hus paa Hjørnet af Farvergade og det meget
snævre Baadhusstræde. Ilden greb
0111
sig og fortærede 11 Gaarde, inden
det lykkedes at standse den ved Nedrivning af nogle Huse. Det førte til en
Udvidelse af Gaden, nødvendig paa Grund af »den stærke Passage«; men
her som andre Steder førte Indrykningen til, at enkelte Grunde blev næsten
ubrugelige. Man maatte saaledes give Urtekræmmeren paa Hjørnet af Raad-
husstræde og Nytorv Tilladelse til at lægge sine Trapper mere end halv-
tredie Kvarter ud paa Fortovet, »da han efter Gadens Udvidelse er saa ind-
kneben i sin Bod, at han næppe har Rum til at tage imod dem, han skal
have Næring af.«
Samme Aar — 1749 — blev Jubelfesten fo r den oldenborgske Kongestam
mes 300 Aars Jubilæum fejret, og Kongen bortskænkede Amalienborg Have
og tilstødende Eksercerplads til Byggegrunde. Herfor redegøres nærmere
under Afsnittet »Frederiksstaden«. Her skal kun mindes
0111
, at Ildebranden
i 1728 for saa vidt havde skabt Forudsætningerne fo r dette Anlæg, som man
efter den førte store Mængder Grus og Sten fra Oprydningen herud som
Fyld, og Frederik IV lod Terrænet planere og indrette til Have og Eksercer
plads. Skønt det nye Kvarters fornemste Smykke, de fire »Hoteller«, var op
ført som private Palæer, skulde de dog frembyde et kærkomment tilflugts
sted fo r den efter Christiansborgs Brand i 1794 husvilde Kongefamilie.
BRANDE 1749— 1794
181