![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0185.jpg)
Byggeregler.
Frederik IV.s Plakater og A n
ordninger 1729, S. 2 f.
Angaaende Forordninger i Til
knytning til Ildebrandene se
ogsaa S. 265 ff.
ILDEBRANDE
Frederik IV.s Plakater og A n
ordninger 1729, S. 5 f.
Bindingsværks-Baghuse god
kendes.
Sst. 1729, S. 8, jfr. Indlæg til
Sjæll. Tegn. 1729, 14. Maj,
Nr. 272-81.
Indlæg til Sjæll. Tegn. 1730,
21. April, Nr. 163-65.
Foruden disse Regler indeholdt det kgl. Reskript af 18. Marts 1729 Paa-
bud om, at Stadsbygmesteren med Stadskonduktøren skulde overvaage, »at
Bryggeres, Bageres, Brændevins-Brænderes, Rotgieteres og deslige Profes
sioners Brug og Værksteder« blev anlagt paa den sikreste Maade og især
ikke fo r indknebent, med lette Adgangsforhold fo r Sprøjterne.
Det var jo navnlig en ny Storkatastrofe, man ønskede at forebygge, og hertil
sigtede det naturligvis ogsaa, naar det sammesteds paabødes at bygge »saa
vel Husene til Gaden, som hvis Huse, de enten til deres Værker eller i andre
Maader indvendig i deres Gaarder behøver, af Grundmur inden og uden.«
Ikke mindst dette Forlangende rejste et Ramaskrig mellem de Brandlidte,
der følte det umuligt at efterkomme de forskellige Krav. Alle, der skulde
afgive deres Grunde eller Stykker af dem, var m isfornøjede og hævdede,
at deres Næring derved vilde blive ødelagt. Myndighederne bestormedes
med Klager og Ansøgninger. Magistraten støttede de jamrende Borgere, og
disse fandt endda Medhold hos flere af de tilforordnede Kommissionsmed
lemmer. Kommissionen til Gadernes Regulering var i Marts blevet afløst
af en
Bygningskommission,
der foruden Ernst, Paulli, Krieger, Banner Ma
thiesen og Balle bestod af Københavns Præsident, Etatsraad Johan Schra-
der, samt Stadshauptmanden Michael Fieldsted. Ved Plakaten at 3. Maj 1729
toges det første Skridt paa Tilbagetoget. Hans Majestæt havde
»ikke aleneste funden fo r godt at gøre Forandring i sin om Gadernes
Indrettelse allernaadigst gjorte Anordning, men endogsaa dem af Indbyg
gerne, som fo r deres Næring og Brug at fortsætte, maatte have tor
nøden deres Baghuse først at op føre og ej fo r Haanden fonnaar samme
uden af Bindingsværk at opsætte, i saavidt saadan at tillade, dog skulde
de forsikre Bygnings-Kommissionen, Bygningen inden en vis Tid til
Gaden at op føre.«
Bestemmelsen fik temmelig uheldige Konsekvenser, fo r nu lod Folk i ud
strakt Grad Grundene mod Gaden ligge hen som øde lom te r og byggede
Baghusene, ofte 4-5 Etager høje, af Bindingsværk, disse »høje Svovlstikke-
huse, som kan overspyde den ganske Stad, saa snart de kommer i Brand,«
skrev Grev C. D. Reventlow i en Forestilling til Kongen i April 1730. Da
havde han i næsten et Aar været Oberdirecteur fo r Bygningskommissionen,
efter at han i et letsindigt Øjeblik ved det kgl. la ffe l havde udtalt sig om,
at han vilde være den rette Mand til at sætte Fart i Hovedstadens Genop
bygning. Der kunde været noget om det, eftersom han som Præsident i
Altona havde forestaaet denne Bys Genrejsning efter en lignende Kata
strofe. Det skal ogsaa lades ham, at han sparede sig ikke. Lange og vidt
løftige er de Forestillinger paa Dansk eller Tysk, han i Tidens Løb
om
ogsaa kun »ugierne« — besværede sin kongelige Svoger med, og som i
stort Omfang laa til Grund for siden udstedte kgl. Anordninger. Straks ved
sin Tiltrædelse fik han udvirket, at »Naboerne maatte tilforhandle sig de
smaa og ilde situerte Grunde,« en priselig Foranstaltning, hvis Sidestykke
man først finder i den nyeste Bygnings- og Byplanlovgivning. Forordningen
standsede det allerede paabegyndte Jobberi med de Grundstykker, paa
hvilke der ikke kunde opføres nogen manerlig og forsvarlig Bygning. Even
tuelle Spekulanter kunde herefter ikke se nogen Fordel ved at opkøbe dem
til en billig Penge, fo r de tilpligtedes at overlade dem til Ejeren af en til
stødende Grund fo r samme Pris, som de selv havde givet. Reventlow havde
ogsaa udvirket Reskriptet, der tilholdt Greverne nu at benytte Lejligheden
til at op føre de »Hoteller«, som de efter Loven var pligtige til, men iøviigt
var det hans stadige Klage, at Bygningskommissionen saboterede hans Ar
bejde, navnlig ved ikke at paase, om Forskrifterne blev fulgt, idet der
byggedes saaledes, »at Staden fremdeles skal være exponeret til Ulykke
og det fo r nogle skarnsagtige Lavs-Mestre, som forstaa ej deres Kunst og
som ej respekterer Hans kgl. Majestæts naadigste Ordrer og Mandater.«
BRANDEN 1728
1 7 9