172 / 318
Disse forskellige Afhændelser fandt navnlig Sted i de sidste Aar af
1520’erne; men inden længe forsvandt hele Dybet fuldstændigt. Christian III
gav under Københavns Belejring, i November 1535, Befaling til »at forsynke
Gamlebo Dyb og det andet (o : K a llebosund )«, saaledes at Byens T ilførsels
veje fra Søen blev afskaaret. Det skete, ved at man sænkede adskillige Far
tøjer. Efter Fredsslutningen foretrak man at gøre Afspærringen konstant
og lod den gamle Indsejling op fy lde helt. Bremerholm blev derved landfast
med selve Bygrunden.
Foreløbig blev der dog ikke Tale
0111
at udnytte dens Omraade til civile
Formaal bortset fra, at Christian III senere, da han lod Tjenesteboligerne
ved Nikolaj Kirkegaard udvide, samtidig befalede at »lade bygge den Jord
paa Bremerholm at sætte Tømmermænd udi og andre Slottens T jenere«,
uden at man ved, hvor udstrakt denne Bebyggelse blev. Under samme
Konge og hans E fterfølger blev efterhaanden forskellige Bygninger opført,
f. Eks. den lange Reberbane, nævnt første Gang 1555. Den blev senere fo r
synet med to Endepavilloner (Sejlhuset, op ført 1579, og Holmens »Raad-
hus«, dens Retslokale). Christian III byggede ligeledes sit Tøjhus, »Gam le
Tøjhus«, som man siden kaldte det til Forskel fra Christian IV.s »Ny Tøjhus«,
men som ogsaa hed den gamle Smedie og tilsidst blev det Boldhus, som
gav Navn til Boldhusgade. Grunden Nord fo r Boldliusgade overdrog Kongen
i 1557 »til Borgeres og menige Indbyggeres Gavn og Bedste til at ind- og ud
skibe deres Gods paa.« Pladsen skulde brolægges, men maatte ikke bebyg
ges. Faa Aar senere blev den dog tilskødet Byen til »evig E jendom «, hvilket
im idlertid ikke forh indrede, at Kongen, da Magistraten agtede at bebygge
den, forlangte den tilbage igen, om ogsaa m od kontant Betaling, »idet
samme Grund ikke kunde bebygges uden det skulde blive Skade fo r Kgl.
Majestæts Gaard (ved Adm iralgade), som den udi boer, som har Holmen i
Befaling« o : den saakaldte Admiralgaard, nævnt saa tidligt som 1574, efter
hvilken
Admiralga.defik Navn.
Efter at Bremerholm ved Opfyldningen af Dybet og tilstødende Vand
arealer var sat i Forbindelse med det gamle Byomraade, opstod her i Løbet
af forholdsvis kort T id et ret stort, til Dels bebyggeligt Areal, som, da der
efterhaanden ogsaa var foretaget Opfjddninger Nord fo r den lange Reber
bane, paa Christian IV.s T id strakte sig helt til Nyhavn.
Da Østervold efter Befæstningsplanen af 1606 blev forlænget fra Øster
port ind over Bremerholm til Stranden, blev dette store Omraade delt i to
Dele. Omtrent midt paa Bremerholm blev der lagt en Bastion (hvis Vinkel
endnu bestemmer Gadeknækket ved Landmandsbankens Bygning), og Kur-
tinen mellem denne og Østerports Bastion med foranliggende Stadsgrav
havde samme Forløb som nuværende Holmens Kanal, mens Kurtinen fra
Bastionen m od Syd med foranliggende Grav passerede umiddelbart Sydøst
om Ankersmedien (nu Holmens K irke), som det ses paa W ijk s Prospekt.
Paa den Del af Omraadet, der kom til at ligge inden fo r den nye Befæst
ningslinie, opførtes Skipperboderne, m od Syd begrænset af det brede Støre
stræde (nu Holmens Kanal).
Uden fo r den nye Fæstningslinie, paa det Areal, der senere fik Navnet
Gammelholm, laa Flaadens tekniske Anlæg med en udsat Beliggenhed, der
kun delvis blev afbødet ved Anlægget af Christianshavn i 1617 og sikkert
har tilskyndet Christian IV til at iværksætte sine Forholdsregler til Sikring
af Indsejlingen nordfra.
Selv om Christian IV ved »Skipperbodernes« Anlæg kraftigt øgede An
tallet af Tjenesteboliger, endte det med, at denne nye Bydel mistede enhver
Forbindelse med Holmen, og samtlige E jendomme kom sluttelig paa private
Hænder.
Sammenligner man W ijk s Prospekt fra 1611, der viser liistanden umid-
HOLMENE
O. Nielsen II, S. 56, jfr. K . D.
IV, S. 288.
O. Nielsen IV, S. 90 II.
H. D. L ind: Christian IV og
hans Mænd paa Bremerholm ,
S. 339.
O. Nielsen IV , S. 91, jfr. K . D.
II, S. 308, I, S. 354-55, S. 472-
73.
Se Fig. S. 165.
Christian IV .s Østervold
gennemskærer Bremerholm.
Se S. 64.
Gammelholm.
Se S. 64 ff.
1 6 6
BREMERHOLM