28 / 318
sandsynliggøres, at han har Æ ren fo r den. Derimod er dens Forløb i det
store og hele blevet kendt efter de senere Aars Udgravninger.
Som Befæstning har denne »Absalons V old « kun frembudt et meget nød
tørftigt Værn med sin ringe Fløj de og en meget prim itiv Forskansning af
Planker og Palisader. »Byssens Planker« var da ogsaa langt ned i Tiden
dens Betegnelse. Overraskende stor var til Gengæld dette første Voldanlægs
Udstrækning, og selv om det maa form odes derved at give en Antydning
af den ældste Bebyggelse, har det indkredset et Omraade, der først i det
16-17. Aarhundrede blev effektivt bebygget. Enten man saa har Lov til
at tolke den rummelige Afgrænsning af Bispetidens By som Forudseenhed
hos Anlæggerne eller ikke, blev den af største byplanmæssige Betydning,
idet den helt til Christian IV.s T id dannede Grænsen fo r det bymæssigt be
byggede Omraade. Denne betydelige Udstrækning af Byvolden, der i en stor
Bue omkransede det senere Byomraade, maa liave krævet en Bemanding,
som man skulde synes, den lille By vanskeligt kunde præstere; men den gav
til Gengæld god Plads fo r Byens Vækst med Bevaring af grønne Arealer
til Haver og forskelligt Husdyrhold.
De andetsteds beskrevne, om fattende Anlæg til Byens Vandforsyn ing frem
træder ligeledes som Udtryk fo r Planmæssighed og teknisk Formaaen. Op
førelsen af Byens Hovedkirke, Vor Frue Kirke, paa en fri Plads ved den
gamle Hovedvej, Nørregade, og tæt ved Byens Torv er ligeledes Udtryk fo r
bevidst Planlægning i Overensstemmelse med Tidens Byplanskik. Den By,
som Erik af Pommern fo r ca. 500 Aar siden kom i Besiddelse af, var
under Bispetiden vokset til en smuk og anselig By, saaledes som vi ved
M iddelalderens Slutning kender den fra samtidige Stik med dens Borger
huse tæt skaret om Kirkers og Klostres Monumentalbygninger og med Slot
tets taarnkransede Bygningsmasse skudt frem som et Forb jerg i det af
Sejlere fyldte Farvand.
Naar det sekundære Gadenet set med vor Tids Øjne f remby der et Billede
paa tilsyneladende Planløshed, maa man se Sagen paa Baggrund af disse
smaa V e je og Bagstiers Funktion i Bispetidens meget aabne Byplan. Den
tiltagende Bebyggelse med Boder paa og ved det store Torv og mellem
Hovedgaden og Stranden var praktiske Udslag af Byens Funktion som
Markedsplads, og først Handelsbodernes senere Overgang til Bebyggelse
til andre Formaal har bevirket den Forringelse af den oprindelige Byplan,
hvorunder man endnu i vor T id lider.
Der vil i det følgende og i forskellige sideløbende Afsnit blive gjort Bede
fo r det gennem de følgende Aarhundreder gennem førte A rbejde fo r at
tilpasse det m iddelalderlige Gadenet til de stigende Krav, opstaaet ved Byens
stadige Vækst og Gadernes gennem Tiderne stærkt ændrede Benyttelse.
Langt ned i Tiden laa der større, udelte Arealer i Byen, »grønne Om-
raader« fo r saa vidt som de ikke var tæt bebygget, men fo r en stor Del
udlagt til Haver og Abildgaarde, ligesom ogsaa Kirkegaardene b ø r nævnes
i denne Forbindelse. Nord fo r Vimmelskaftet laa de to Klostres, Hellig-
aands og Graabrødres, anselige Grunde; men navnlig mellem Pilestræde og
Østervold var Bebyggelsen længe lidet intensiv. Fra Nørrevold og sydpaa
strakte sig den store Rosengaard, først udstykket ca. 1500; Syd herfor laa
Hushaven, som hørte til Slottet, indtil den 1505 blev udlagt til Sankt Clara
Kloster. Derefter fulgte oprindelig Pilegaarden og endelig Syd fo r Øster
gade ud til Dybet, der løb mellem Byen og Bremerholm , den gamle Øster-
gaard, senere kaldt Vingaarden og da stadig til Dels benyttet som Have.
Dette i Forbindelse med, at ogsaa Byens tættere bebyggede Arealer
i stor Udstrækning var præget af større og m indre Lodsejeres aabne Bag-
gaarde, Kaalhaver og Abildgaarde, hvortil endda kom de »øde « ubebyggede
FRA BISPETID TIU NUTID
».Absalons Vold«.
Jfr. S. 197 ff.
En rummelig Afgrænsning af
Datidens Byer har ikke været
ualm indelig. Den Aar 1180
genneinførteUdvidelse af Kolns
Byom raade gav Plads for Byens
Vækst i de følgende 700 Aar.
Pladsen omkring K irken blev
ikke friholdt som T orv, men
indtaget til Kirkegaard.
Se bl. a. Fig. S. 244 og S. 261.
Den aabne Bebyggelse.
2 2
BISPETIDENS BY