24 / 318
Grav og Øster Grav. A lvejen fra Vest har paa sin Vej til Færgestedet mødt
denne gamle af Grave omgivne By som en Hindring, der liar givet Vejen
en Krumning bort fra den naturlige Vejlin ie langs Kysten og Havnen. De
hesteskoformede Grave er, efter at Vandtilledningen til Byen, som omtales
Side 239 f. f., var blevet ordnet ved et System af kunstige Møllegrave, lige
ledes benyttet til Mølledrift, idet Overløbet fra Stemmeværket ved Vester
Mølle ved en særlig Bende var ledet ind i de to Grave. De to Møller, der ifølge
Ramsing bar ligget henholdsvis ved nuværende Vestergade 1 og 3 og Fre-
deriksberggade 28, maa have bestaaet af prim itive Understrømhjul, da Van
det ikke — som ved Vestermølle — har kunnet opstemmes ved selve Mølle
værket; alt i alt tyder Forholdene paa, at dette Vandtilledningssystem maa
liave været af yngre Dato end selve det hesteskoformede Gravsystem, og
Sandsynligheden taler for, at man har benyttet allerede eksisterende Grave
som Møllegrave, ligesom man som Møllegrav har benyttet en ældre Lergrav.
I hvert Fald tyder Gravenes Forløb i Forhold til det inden for liggende Gade
system, hvis ringe Bredde og F orløb hen fører dem til den ældste foreliggende
Bydannelse, paa en Samhørighed, der leder Tanken hen paa, at Gravene
er Rester af et primitivt Befæstningsanlæg omkring den ældste Bykerne.
Naar de er blevet bevaret nogle Aarliundreder op i Tiden til Trods for, at
de maa have ligget paa tværs af Gadesystemet i Bispetidens By, kan dette
netop skyldes deres Funktion som Led i Byens Forsyning med Brugsvand
til Mølledrift, Vask og anden Husholdningsbrug. De retliniede Gadestykker
og Overgangene over Gravene synes at være af nyere Oprindelse.
Gravene har været bestemmende fo r Vestergades Forløb og fo r den vest
lige Gadeflugt af Gammeltorv og Nytorv. Ved Gravenes Tilfyldn ing ca. 1368
er deres Areal inddraget under de tilstødende Grunde. Umiddelbart Vest
tor Sankt Clemens Grav er paavist Rester af Sankt Clemens gamle Kirke,
der i sin Oprindelse var bygget af Træ. Kirkens Placering uden fo r den
oprindelige Bykerne kunde tyde paa, at denne var endnu ældre end den
første Trækirke, der maa antages at være bygget omkring Aar 1000.
Gravene og den bagved opkastede Jord maa, hvor de er gennem ført med
det paa Fig. A angivne Profil, have indtaget et Areal paa ca. 17 m Bredde
og saaledes beslaglagt et betydeligt Areal, der dels har strakt sig ind over
det ældste Kulturlag, dels ligget i Kanten af dette. Dette brede Bælte maa
altsaa have henligget ubebygget, og Gravanlægget maa saaledes være udført
paa et Tidspunkt, hvor det ældste Byomraade helt eller delvis har henligget
ubebygget (afbrændt eller paa anden Maade ødelagt). Arealet mellem Sankt
Clemensstræde, Vombadstuestræde og Graven maa helt have været optaget
at den opkastede Jord (V o lden ), hvis Graven oprindelig har været udført
paa samme Maade som Østergrav. Det smalle Areal kan saa efter Gravens
Overgang til Møllegrav være blevet bebygget, efter at en Udjævning af
Volden har fundet Sted.
Den lille By inden fo r Gravene omspænder et Areal paa kun ca. 4 ha og
har ikke Præg af at være et Levn efter en gammel Landsby, hvilket Indtryk
yderligere bestyrkes ved, at intet Landsbynavn i historisk T id har været
knyttet til dette Sted, saaledes at Fællesbetegnelsen Havn altsaa maa have
omfattet saavel dette gamle, af Grave omgivne Byomraade som de øvrige
Bebyggelser ved Hovedvejkrydset, som har været knyttet til Havnen og
Færgestedet.
Valget af dette højt beliggende Sted til Anlæg af et befæstet Støttepunkt
ved Havnen kan have været velbegrundet; men nogen nærmere Forklaring
paa denne gamle Bydels Opstaaen og dens Funktion som Led i det præ-
absalomske Havn lader sig næppe udlede paa Grundlag af foreliggende
Kildemateriale.
Det ældste Havn synes saaledes at have dannet sig ud fra to Centrer, hen
holdsvis Vejkrydset ved Færgestedet og den gamle Bydel ved Sankt Clemens
Graven omkring Clemens-
staden.
Jfr. Fig. S. 240.
HAVN FØR ABSALON
Se Fig. næste Side.
18
ÆLDSTE BYKERNE