25 / 318
HAVN FØR ABSALON
Situationsplan.
i :
10
ooo.
Planen viser Beliggenheden af de tre
Snit, som vises lil højre. Beliggenheden
af B er dog usikker.
Efter Ram sing I, S . 42 og I I I , S. 49.
Til højre:
Snit af Graven omkring Cle-
mensstaden.
Nørregade bliver Hoved
gaden i Bispetidens By.
Vejkrydset ved nuv. H øjbro
Plads — Am agertorv træder til
bage i færdselsmæssig B etyd
ning.
Magstræde betegnes 1377 »pro-
pe lathbro« (Ramsing III, S.
97).
Gaden betegnes 1377 »Nørræ
gadhæ« (den nederste Del af
Gaden benævnes senere »Salt-
bodher« eller »Hærstrædeth«.)
Se S. 240 ff.
K. D. I, S. 433.
Kirke, et Forhold, der i nogen Grad kan forklare Forløbet af den Vold,
hvormed den spredte Bebyggelse, som har udgjort det præabsaloniske Havn,
er blevet omsluttet i Bispetiden. Den omtrent øst-vestgaaende Hovedvej er
blevet ført gennem Volden ved Vesterport og Østerport ved nuværende
Vestergade og Østergade.
Anbringelsen af Nørreport viser, at en forudgaaende Forskydning i Byens
Funktioner maa have fundet Sted, idet Porten aabner direkte Vej for en
ny Hovedgade i Byplanen, nemlig Nørregade, medens Købmagergade slaas
helt ud af Kurs, idet Forbindelsen med Byporten sker ved en Tværvej,
hvoraf den smalle Gade, Rosengaarden, endnu indgaar i det nutidige Gade
net. Markeds- og Torvepladsen ved Gammeltorv er blevet Centret i den af
Absalons Vold begrænsede By. Havnen bar faaet en Landings- og Lossebro
ved det derefter benævnte Ladbrostræde,
1111
Læderstræde. Dette tyder paa,
at Færgefarten og de mere primitive Havnefunktioner er traadt i Skygge,
Byen Havn har udviklet sig til Handelsbyen Købmannahavn.
Ved den nye Hovedvej til Ladbroen og Byens Hovedtorv opføres tæt ved
dette Hovedkirken i Bispetidens By, Vor Frue Kirke.
Den ved Nørreports Anbringelse skete Deklassering af Købmagergade-
linien er ikke let forklarlig i Betragtning af dens Betydning som direkte
Adgangsvej til Færgestedet og senere den til Borgen førende Højbro, et
Forhold, der kan tjene til Begrundelse fo r den af Ramsing fremsatte For
modning
0111
, at denne Vejlinie oprindelig bar været ført gennem den ældste
Vold ved en Port ved nuværende Sankt Gjertruds Stræde. De ældste Køben-
liavnskort (1595-1624) viser dog ingen Port paa dette Sted i den m iddel
alderlige Fæstning.
Det er i et andet Afsnit omtalt, hvorledes Peblingesøen som Led i Stadens
Vandforsyning er blevet opstemmet ved en Dæmning ved nuværende Gyl
denløvesgade. Hvorledes Alvejen over Hyltebro ad nuværende Nørrebrogade
derefter har været ført over Søernes Lavning staar ikke belt klart, idet
den skete Opstemning maa have oversvømmet dette Terræn. Det ældste
Kort viser ingen Vej over Søerne, medens en saadan fremtræder paa Kø-
benliavnskortet af 1648. Det maa imidlertid antages, at denne vigtige Alvej
bar været farbar i Middelalderen, og Aar 1562 angives her at have været
en Bro over Søerne, Fjælebroen kaldet.
ÆLDSTE BYKERNE
19