21 / 318
HAVN FØR ABSALON
Havn.
1
:
20
000
.
K ystlin ien rekonstrueret paa Grundlag
af RamsingS K ort over de oprindelige
Terrænforhold.
Veje og Bebyggelse indlagt af Stads
ingeniørens Direktorat.
F — F : Færge til Am ager.
H — H : Oprindelig H avnefront.
S k : Skarnholmen.
V : A lvej fra Vest (nuv. Vestergade).
N
!*
M uligvis gammel V ej fra Nord til
Clemenssladen (nuv. Larsbjørnsstræde).
N 2: Nuværende Nørregade.
IV ,:
A lvej fra N ord (nuv. Købm ager-
gade).
»Absalons Vold
«
er antydet ved P unk
tering.
K .D .I, S. 1.
Ramsing I, S. 79, jfr. K n y l-
linge Saga, Kap. 22.
HAVN SOM OVERFARTSSTED
Adam af Bremen om Menig
heden i Norden 788-1072 ved
P. W . Christensen.
Ved det smalle Sund mellem Sjælland og Amager laa den lille By
»Havn«.
Hvilken Betydning Havn liar haft fø r Absalons Tid vides ikke og vil næppe
nogen Sinde kunne oplyses, da de historiske Kilder intet siger herom.
Havn nævnes første Gang i Aaret 1043, idet det berettes, at Svend Estrid-
søn dette Aar med sin Flaade søgte ind til Havn, forfu lgt af Magnus den
Gode. Den først kendte Betegnelse — den samme, hvormed Stedet benævn-
tes i Pavebrev til Absalon af Oktober 1186 — bar Relation til den natur
lige Havn, der dannes af det lukkede Farvand mellem Sjælland og Amager,
yderligere dækket af Refslialegrunden og de tæt ved Sjællandskysten be
liggende Øer, af hvilke de to største senere blev betegnet Bremerholm og
Strandholm.
Selv om de historiske Efterretninger har ladet os i Stikken med Hensyn
til vor Hovedstads tidligste Historie, staar vi dog næppe helt uden Holde
punkter fo r Bedømmelsen af den By, som fø r Absalon og paa lians Tid
bar været kaldt Havn. De byplanmæssige Faktorer, der bar været bestem
mende fo r Havns Udvikling i den tidlige Middelalder, lader sig nemlig del
vis rekonstruere, dels ved en Bedømmelse af de Forhold, der kan antages
at have været bestemmende fo r en Bydannelse paa det paagældende Sted,
dels ved Hjælp af ældre Kortmateriale, suppleret med de af Rosenkjær
og senere af Ramsing gennemførte Undersøgelser ved stedfundne Ud
gravninger.
Færdselsveje og Overfartssteder over Floder og andre Farvande bar fra
den tidlige Middelalder været bestemmende fo r Dannelse af Byer og By
samfund. Havn har frembudt naturlige Betingelser som Overfartssted
ikke alene til Øen Amager, hvis Landsbyer var indbefattet i det Jordegods,
Kong Valdemar overdrog Absalon, men formentlig ogsaa til den rige danske
Provins Skaane. Adam af Bremen skriver om Forbindelsen til Skaane:
»Fra Sjælland er der Overfart til mangfoldige Steder i Skaane; den korteste
fører til Helsingborg, som ogsaa ses derfra«. Noget tyder paa, at Havn
blandt disse Overfartssteder maa have spillet en fremtrædende Rolle. For
bindelsen mellem Roskilde og Lund, der 1104 blev Ærkesæde fo r Menigheden
i Norden, har haft sit naturligste Forløb over Havn. Den kortere Søvej til
Helsingborg har medført besværlig Omvej til Lands gennem det af store
Skove optagne Nordsjælland. Adam af Bremen, der i sine Beretninger om
Rejseforholdene i Norden har vist Søforbindelserne særlig Opmærksomhed,
synes da heller ikke at have lagt Hovedvægt paa den kortere Sørejse, som
Sundet ud for Helsingborg frembød, idet det andetsteds i hans Bejseberet
ning anføres, at Sjælland er adskilt fra Fyn og fra Skaane ved et lige langt
Mellemrum »paa een Nats Overfart«.
OVERFARTSSTED
15