S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid

FRA BISPETID TIL NUTID

Handelsplads og Havn

portlis mercatorum

(Købmannehavn).

Se S. 15-16.

Bispetidens Byplan.

Jfr. Stadsretter m. v. S. 261 ff.

ingen af disse Opgivelser tages alt fo r bogstaveligt — ogsaa i senere Tider

var der endnu kongelige E jendomme i Herredet, saaledes Kongens Lyngby

— men et Faktum er, at det var meget betydelige Ejendomme, der kom i

Absalons Besiddelse, blandt andet Byens nærmeste Opland. Det nøjagtige

Aarstal kendes ikke, dog maa Tidspunktet ligge efter Valdemars T ron

bestigelse 1157 og formodentlig inden Tiaaret efter, da Absalon byggede

Borgen. Territorialt udgjorde Havn kun en ringe Del af den kongelige

»Gave«, men da Absalon senere i Aarhundredet overdrog sine Rettigheder

til Roskilde Bispestol, var den allerede Centrum i det store Gods, og de fo r

skellige Pavebreve, som bekræfter Overdragelsen, nævner først og fremmest

Borgen og Byen Havn.

Men hvadenten det var Absalon, der satte Fart i Havns Udvikling ved at

bygge sin Borg, eller denne blev anlagt ved en allerede blomstrende Han

delsplads — hvad egentlig forekommer mest troligt — staar det fast, at

Udviklingen er betinget af Byens Beliggenhed ved den velbeskyttede, natur

lige Havn og paa et Sted, hvor de store Landeveje førte ud til Sundet —

deres Endestation, hvorfra Overfarten til Skaane fandt Sted — ligesom

ogsaa Middelalderens rige Sildefiskeri i Øresund bar været medvirkende

til Havns hurtige Opvækst. Allerede Saxo kender Byens endelige Navn,

Købmannehavn, omend han skriver det fornemt paa Latin,

portus m erca

torum,

og med dette Navn understreges, at den naturlige Havn var blevet en

udpræget Handelshavn.

Hvorledes selve Bebyggelsen efterhaanden bar udformet sig, er det i

Enkeltheder vanskeligt at sige noget bestemt om. Skulde man skønne ud

fra en senere Tid, er formodentlig de oprindelige, større Grunde -— saavel

i offentlig som i privat Besiddelse — de egentlige Gaarde — efterhaanden

blevet udparcelleret, og mindre Huse eller Boder, som man kaldte dem, bar

dannet en Piandbebyggelse; men ogsaa Byens fælles Arealer, den offentlige

Gadejord, er blevet bebygget. De oprindelige, interimistiske Boder her har

formentlig udviklet sig til en varig Bebyggelse, som det navnlig skete paa

Gammeltorv, hvorved den oprindelige Markedsplads er blevet indskrænket

væsentligt.

Bispetidens Byplan, som man — omend uden direkte historisk Hjemmel —

med en vis Berettigelse kunde kalde Absalons Byplan, har som tidligere

paavist haft Forudsætninger, som gaar langt tilbage i Tiden, og som væsentlig

har sin Rod i de Naturforhold, der har været bestemmende for Byens Ud

vikling, saaledes dens Beliggenhed i Forhold til Havnen og det gamle Hoved

vejnet, der i de følgende Aarhundreders Byplan er blevet opretholdt i saa

vidt uændret Skikkelse, at de endnu erkendes i Byens Plan.

I Bispetiden er Byen vokset og har udviklet sig til Landets anseligste By.

Der er ingen Grund til at antage, at de enkelte Led i denne Udvikling

skulde være sket helt uden Plan. De andetsteds gengivne Afsnit af de ældre

Stadsretter er Udtryk fo r Datidens Opfattelse af det, man nu vilde kalde de

byplanmæssige Kravs Fortrinsret frem for den enkeltes Interesser, og selv

om man ikke i Enkeltheder er kendt med Datidens Forudsætninger fo r de

afgørende, byplanmæssige Dispositioner, der bar strakt sig over et længere

Tidsrum, bærer de Præg af paa hensigtsmæssig Maade at have tjent det

daværende Bysamfunds Behov.

Foruden Anlægget af Borgen paa et Sted, der i fortrinlig Grad bar været

egnet til Beskyttelse af Havnebyen til Søsiden, bar Indkredsning til Land

siden af Byomraadet med et Voldanlæg og dermed Fastsættelse af en varig

Afgrænsning mellem By og Land været Dispositioner af indgribende, by

planmæssig Rækkevidde. Saxo melder intet om Anlægget af den Vold, man

efterhaanden har vænnet sig til at kalde Absalons, skønt det højst kan

BISPETIDENS BY