22 / 318
Ved de fra de ældste Københavnskort kendte »Færgestræder« er form en t
lig Erindringen
0111
den fra Havn udgaaede Færgefart bevaret, og den kan
da gennem disse gamle Gadenavne lokaliseres til det Fremspring af Kyst
linien, der laa um iddelbart ud fo r Sejlløbet mellem Bremerholm og Strand
holm, d. v. s. nuværende H øjbro Plads.
Mod dette Sted fø re r de to fra den m iddelalderlige Byplan kendte
H ovedveje henholdsvis fra Sydvest og fra Nordvest. Den sidstnævnte —
nuværende Købmagergade — maa have optaget A lvejen fra Roskilde, der
fra Iiyltebro omtrent har fulgt nuværende Nørrebrogade.
A lvejen fra Sydvest, der ses paa Spionkortet fra 1624, passerer Syd
0111
de Enge, hvor senere Sankt Jørgens Sø opstod. Herfra er den drejet Nord
0111
den ældste Bykerne (herom senere), følgende en Linie temmelig nøje
svarende til nuværende Vestergade, og herfra til Færgestedet, følgende nu
værende Vimmelskaft og Amagertorv. Foranstaaende Figur viser, at Vejen
med dette F orløb paa Strækningen ud fo r den oprindelige Havnefront har
fulgt denne saa tæt, som et rimeligt Hensyn til H øjvande har tilladt, idet
den fø lger 1
111
Højdekurven fo r det oprindelige Terræn. Senere, da Handels
boder og anden Bebyggelse har indtaget de op fy ldte Strandenge, er F o r
bindelsen med Færgestedet opretholdt ved de to Færgestræder, der bestod,
indtil den mellem liggende Karré blev ryddet efter Branden 1795. Den torve-
agtige Udvidelse (nuværende Amagertorv) kan have været Hovedtorv i det
ældste Havn, der da har fremvist en Bytype beslægtet med det m iddela lder
lige Holbæk.
Allerede det velbeliggende Færge- og Overfartssted maa her -—- ligesom
talrige andre Steder i tidlig Middelalder — have dannet Grundlag fo r en
Bys Opstaaen; men den fo r Datidens Fartøjer fortrinligt egnede Naturhavn
maa virkningsfuldt have medvirket hertil. Vi har jo set, at det var denne
Havn, der gav Stedet Navn.
Vi kender fra flere Fund Typen paa Datidens Skibe, hvora f de fundne
Vikingeskibe vel har hørt til de større, bemandet med et betydeligt Antal
Roere. Det var søgaaende Fartøjer, der besejlede de fjerneste Vande, men
trods det Skibe med ringe Dybtgaaende. Sejlrenden mellem Øerne har givet
bekvem Adgang fo r Skibe af denne Type til selve det dybere Havneløb,
en ca. 2
111
dyb Rende tæt ved Kysten, omtrent følgende Løbet af den
nuværende Kanal ved Gammel Strand.
Paa den flade Strandslette inden fo r Havnerenden har Skibe af den fra
Vikingetiden kendte Type bekvem t kunnet trækkes paa Land — saavel
Orlogsskibe som Handels- og Fiskefartøjer. Den Befolkning, der har været
knyttet til Havn og Færgested, maa have bosat sig langs de foran nævnte
Hovedveje, særlig paa det højere Terræn inden fo r Kystvejen, oprindelig
ladende den fo r Havnens Funktioner saa vigtige Strandslette fri. Det gennem
M iddelalderen og delvis op til vor T id bevarede Hovedgadenet er det vigtigste
Levn fra den præabsaloniske Havneby. Der er dog ogsaa fundet murstensfrie
Kulturlag, der maa have stammet fra denne Periode, idet brændte Mursten
først menes at være fremkommet i Valdemarernes T id : Saadanne Kulturlag
er fundet ved nuværende Købmagergade og Syd fo r nuværende Vestergade.
Befolkningen i Havn har formentlig, som almindeligt i Middelalderens
Byer, haft Kreaturer paa Græsning paa de om liggende Vænger; men Fiskeri
maa have været en vigtig Næringsvej. Som andre Sundbyer maa Havn
have haft Andel i Sundfiskeriet, der i tidlig Middelalder vides at have haft
betydeligt Omfang. Silden trak til Øresund fra andre, sydligere Fiskepladser,
og selv om Skanør i Skaane senere blev den berømteste Plads fo r den inter
nationale Handel med saltet Sild, som udviklede sig paa Basis af Salt
tilførsel fra de nordtyske Stæder, maa ogsaa Havn og Dragør have haft
deres Andel i dette Marked, der har medvirket til Havns Udvikling til
Handelshavn: »Portus mercatorum«.
HAVN FØR ABSALON
Hovedveje til Havn og Fær-
gesled.
Se Fig. S. 205.
Se Fig. S. 15.
Holbæk ca. 1770.
ca. 1 : 20 000.
Algaden langs Fjorden er i Nuliden
bevaret som Købstadens Hovedtorv.
H er efter Pontoppidans danske Atlas.
HAVNEBY
Ram sing har foretaget en Op
gørelse, hvorefter Fiavn i L e
dingens Storhedstid har været
Fljemsted for 4 Ledingsskibe
(Ram sing I, S. 63).
»Betydningsfuldere for Dan
mark end hele Englands E rob
ring var det, at om v e d Aar
1000 begyndte Befolkningen
ved Øresund i større Omfang
at fiske Sild i Sundet«. Erik
A rup: »Danmarks Historie«.
16
HAVNEBY