56 / 318
Hjørnehus, helt af Bindingsværk, op ført 1734. Med sine mange Gavlkviste
er det karakteristisk fo r det borgerlige Byggeri efter Branden i 1728. Indtil
fo r faa Aar siden var Husets Gadesider pudsede og havde i Modsætning
til nu, hvor Bindingsværkskonstruktionen er dominerende, Karakteren af
Grundmur. Det er ikke usandsynligt, at Bindingsværket allerede ved Op
førelsen er blevet dækket ved Overkalkning eller lign., da det grundmurede
Hus utvivlsomt var Idealet. Naar man anvendte Bindingsværk, var dét ford i,
det var det billigste. Der findes da heller ikke saa faa Ildebrandshuse, der
helt er op ført i denne Konstruktion, og det er altid forholdsvis simpelt
Byggeri — Udlejningshuse med mange Lejligheder — form odentlig bygget
paa Spekulation. Fiolstræde 18 havde to Lejligheder i hver Etage.
Ildebrandshuse, op ført omkring 1730 paa en gennemgaaende Grund mel
lem Magstræde og Nybrogade. Det er to uafhængige Bygninger med selv
stændige Trapper og en Lejlighed i hver Etage. Gadesiderne er grundmu
rede med svære, profilerede Gesimser, medens Gaardsiderne er af Bindings
værk, der har to tætstaaende Stolper i hvert Fag fo r at modsvare de
grundmurede Facaders Pille- og Vinduesbredder. Det synes at have været
fornemst at bo m od Nybrogade, da dette Hus har de største Dimensioner.
Ildebrandshus, op ført 1732. Grundens Bebyggelse med Forbus og Baghus
med mellem liggende Trappehus er meget almindelig. Ogsaa den konstruk
tive Udformning er typisk: Forhuset med grundmuret Facade og Gaard-
side, Gavle og Skillerum af Bindingsværk, Trappehuset aabent med brædde-
klædt Brystværn, medens Baghuset er helt af Bindingsværk. Ikke sjældent
er Forhuset noget ældre end Grundens øvrige Bebyggelse; Trappen har da
ligget inde i Huset i Gavlfaget — nærmest Gaarden. Gadesidens Udform
ning med Gavlkvisten, der har hele Husets Bredde, er en hyppigt fo re
kommende Variation af det smalle Gavlkvisthus, der muliggør Tagetagens
Udnyttelse som selvstændig Lejlighed. Der er en Lejlighed i hver Etage,
saavel i Forhus som i Baghus.
Opført omkring 1760. Grundens Udnyttelse svarer ganske til Graabrødre-
torv 3; men de enkelte Bygninger danner her en Helhed med ensartede
Tagformer. Opgangsforholdene er samtidig forbedret, derved at Trappehuset
er lukket og gjort saa dybt, at der bliver Plads til en bredere Trappe (de
ældre var nærmest Stiger). For at Trappehuset ikke skal dække mere end
^1 Bag af Gaai dsiderne, er det skraat afskaaret, saavel m od Forhus som mod
Baghus. Disse enkle Huse med den helt glatte Facade — som oftest af store,
røde Sten og med svagt skraanende Vinduesstik — og det kraftige Manzard-
tag bliver almindelige kort efter Midten af Aarhundredet.
Hjørnehus, fra Tiden omkring 1740. Forhus, Sidehus og Baghus er kom
poneret sammen til et fint lille Anlæg omkring en Gaard, der aabnede sig
ud til St. Regnegade — adskilt fra denne med en Mur. Det er formodentlig
Adelens Bypalæer med deres cour d’honneur, der har været Inspirations
kilden til denne ikke helt almindelige Bebyggelsesform. Trappen laa i Side
bygningen i Forbindelse med Svalegangen, der forbandt Husets forskellige
Dele. Nedrevet 1907.
FRA BISPETID TIL NUTID
Fiolsiræde 18.
Matr. Nr. 195,
K lædebo K v t.
Magstræde 3-Nybrogade 16.
Matr. Nr. 16,
Snarens K v t.
Graabrødretoru 3.
Matr. Nr. 110,
Frimands K vt.
Fig. til venstre.
Borgergade 43.
Matr. Nr. 184,
Sankt Annæ Vester K v t.
Fig. til højre.
St. Regnegade-Didrik Bad-
skjærs Gang.
Matr. Nr. 201,
K øbm ager K v t.
(Berggreens Karrékort 1886).
5 0
BYGNINGSTYPER