60 / 318
Klassicistisk Hus med to korte S idefløje, op ført omkring 1800. Det klas
sicistiske Borgerhus bygger videre paa den Eigtvedske R ok oko ; i Facaden
bliver det den væsentligste Ændring, at Detaillerne udformes i klassisk
Manér. F. Eks. bliver den lodrette Deling accentueret ved at Førstesalens
yderste Vinduesfag omgives med en Indfatning, der fo r oven er kronet med
en konsolbaaret, halvrund eller trekantet Gavl. (I Adm iralgade 21 er det
Hjørnefaget, der fremhæves paa denne Maade). Facadens lodrette Opdeling
forsvinder efterhaanden; paa Torvegadehuset er det saaledes kun de fo r
sænkede Murfelter mellem de tre midterste Vinduer, der antyder Husets
Midterakse. I Senempiren er der kun Tale om en vandret Deling, og D eko
rationen anbringes etagevis; er der Indfatninger
0111
Vinduerne, gælder det
alle vedkommende Etages Vinduer, undertiden samtlige V induer over Kor-
dongesimsen, idet der saa er m indre Variationer i de forskellige Etager.
Da man i første Halvdel af 1700-Tallet fra »Fam iliehuset« gik over til Etage
huset, fastholdt man Stueetagen som den fineste. Med Rokokoen b liver F ør
stesalen »beletage« baade i Palæet og i Borgerhuset; i Overensstemmelse
hermed udformes Stueetagens Facade som en Underetage, ofte med Kvader
fugning udført i Puds. Ogsaa dette Træk overtager Klassicismen, og det
holder sig gennem hele den temmelig lange Stilperiode; i de seneste Aar
hænder det dog ikke saa sjældent, at Kvadringen »tværes« ud over hele Fa
caden fra Sokkel til Taggesims. Den strenge, logiske Arkitektur er blevet
til en ren udvendig Dekoration.
Det var frem fo r alt Arkitekten C. F. Harsdorff, der — gennem sin Lærer
gerning paa Akadem iet — kom til at præge det klassicistiske Borgerhus,
især i Aarene efter den store Brand i 1795.
Opført omkring 1810-20. Gadelius, Sidehuse og Baghus danner et fir-
fløjet Anlæg med fire Lejligheder i hver Etage. Der er en Hovedtrappe i
Forhus og Baghus og en Køkkentrappe i hvert af Sidehusene.
I det voksende Etageantal og især i Grundenes stærkere Bebyggelsesgrad
mærker man, at det fo r A lvor begynder at knibe med Pladsen inden fo r V o l
dene. Det er ikke blot ved Nybygninger, dette Forhold gør sig gældende __
ogsaa Grunde med ældre Bebyggelse udnyttes stærkere. Der bygges baade én
og to Etager paa Gadehusene, og Gaardene fyldes op med Side- og Bagbyg
ninger (Se Borgergade 70-76 B ). Da dette stadig ikke kunde tilfredsstille det
stærkt stigende Boligbehov, delte man Lejlighederne, og der indrettedes nye
overalt, hvor det var muligt. Selv inde under Tagskraaningerne og oppe paa
Hanebaandslofterne boede Folk under de usleste Forhold ; det var saaledes
intet Under, at Koleraen, der holdt sit makabre Indtog i Byen 1857, greb
saa forfærdende
0111
sig.
Opført 1837-38. Forhus med to lange Sidelænger, indeholdende to Lejlig
heder i hver Etage — i Hovedtrækkene en Fordob ling af den — især i Klassi
cismen — saa almindelige Sidehusplan. Som tidligere nævnt sker der ingen
væsentlige Ændringer i denne ikke særligt lykkelige Hustype fø r efter
Aarhundredskiftet, da Boligbyggeriet, der hidtil havde været varetaget næ
sten udelukkende af Haandværksmestre, fo r A lvor blev taget op af Ark i
tekterne.
Torvegade 35.
Matr. Nr. 115,
Christianshavns K vt.
FRA BISPETID TIL NUTID
Klostevstræde 23.
Matr. Nr. 71 & 72,
Frimands K vt.
Store Kongensgade 67.
Matr. Nr. 57 & 58,
Sankt Annæ Vester K vt.
5 4
UYGNINGSTYPER