65 / 318
CHRISTIAN IY.s BYPLAN
ARBEJDER
Christian I V
i Samtale med en Ingeniør ued Rosen
borg.
Efter Maleri paa Rosenborg.
V.
Lorenzen: Chr. IV.
Naar man bringer Christian IV.s Bidrag til Københavns Udviklingshisto
rie som et særligt Afsnit, skyldes det, at hans Virksomhed kom til at betyde
saa meget for Byen og dens Vækst. Man bar ofte kaldt ham Københavns
anden Grundlægger, og de bevarede Bygværker fra hans Tid staar endnu
som synlige Panter paa, at man ikke med Urette har fæstnet denne Beteg
nelse paa den virkelystne Konge. Men selv
0111
det ikke lader sig bort disku
tere, at Christian IV har betydet overordentlig meget fo r Byens Udvikling,
var Hovedstadens Udvidelser i denne Tid dog ikke Resultat af lange og
vel gennemtænkte Overvejelser og en paa Forhaand lagt Plan
det
var snarere saaledes, at et Stykke Arbejde, som blev tilendebragt, trak
det følgende med sig. Saaledes begyndte Kongen sine store Byudvidelser
med at lægge henholdsvis en Herregaard, Rosenborg, og en ny Købstad, Chri
stianshavn, paa hver Side af den gamle Hovedstad, to Anlæg, der tilsam
men vilde virke stærkt hæmmende paa Københavns Udviklingsmuligheder.
Det var dog Kongens Initiativ, der førte til den store Udvidelse af Byen,
Havnen og Befæstningen, selv om det først blev lians Søn og Sønnesøn, der
drog den fulde Konsekvens af hans Foretagsomhed, og først den sidstnævnte,
Christian Y, efterlod Hovedstaden med en velafrundet og rationel Befæst
ningslinie, den naturlige Slutsten paa Bedstefaderens Planer.
Der var overordentlig stor Forskel paa den Residensstad, den 18-
aarige Kong Christian IV overtog med Regeringen, og den, han godt
70 Aar gammel lod gaa i Arv til Efterfølgeren paa Tronen. Det Køben
havn, som var Skuepladsen fo r Christian IV.s pragtfulde Kroningsfestlig
heder i 1596, var en helt igennem gammeldags Stad med middelalderlige
Mure og Taarne, primitive Havneforhold og ringe Udstrækning. Og skønt
det paa Grund af Pengeknaphed, foraarsaget af de faldende Konjunkturer,
langtfra lykkedes Kongen at realisere alle sine Ideer, efterlod lian sig en
Hovedstad i en mere moderne, udvidet og forskønnet Skikkelse, en By, der
var værdig til at regnes blandt Europas fornemste Stædei
et Byanlæg, dei
ganske vist ikke var fuldt udbygget, ja til Dels endnu stod paa Projektets
Stadium, men hvis Udviklingslinier for de følgende Aarhundreder var
fastlagt i Christian IV.s Tid.
Christian IV.s Modernisering af den gamle Hovedstad
111
aa ses i Sam
menhæng med hans Virksomhed som By- og Fæstningsbygger i det davæ-
CHRISTIAN IV
5 9