![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0067.jpg)
CHRISTIAN IV.s BYPLAN
ARBEJDER
Bruun I, S. 494.
B lom , o. anf. Sted S. 599 f.
Se ogsaa Charles Christensen i
Hist. Medd. 3, II, S. 11 ff.
Om Slotsholmens Udvidelse se
ogsaa S. 157-161.
Se især Ram sing: Bidrag til
K øbenhavns Topografi, H ist.
Medd. III, S. 47 ff.
Christian IV.s Bryghus.
Brugen af denne Bygning som Bryghus
blev opgivet efter Branden 1767. Se
nere anvendt som M agasin. {Jfr. Illu
strationen paa forrige Side).
hliotekshave. Udgravningen af denne »ny Skibshavn« — eller Tøjhusgra
ven, som den senere blev kaldt — blev paabegyndt i 1603; men Opførelsen
af de omgivende Bygninger stod paa indtil omkring 1615, idet Projektet som
allerede nævnt ikke blev gennemført lielt efter den oprindelige Plan.
W ijks Prospekt fra 1611 var saaledes tildels et Fremtidsperspektiv.
Christian IV.s Tøjhuskompleks vakte almindelig Beundring ogsaa ud
over Landets Grænser, ikke mindst ford i det »dannede ligesom en Gaard,
hvori de Skibe, der skulde udrustes, kunde ligge uden at blive bemærkede.
Saaledes kunde Kongen af Danmark udruste en Flaade, uden at nogen
havde Anelse derom«.
Paa W ijks Billede ses Vest fo r Tøjhuset en større Bygning med fladt Tag,
omgivet af en Brystningsmur med Tinder og Skydeskaar. Det er den Skanse
»den murede Runddel bag ved Tøjhuset«, som blev bygget 1610 og følgende
Aar, og som dannede en af Bastionerne i det Befæstningssystem af Brand
mure og »Runddeler«, der i de følgende Aar blev opført til Beskyttelse af
Slotsholmens vestlige Side. Allerede 1616 blev Skansen ved Tøjhuset im id
lertid forsynet med et Tag og »forordineredes« 1619 til et »Bryggers«, det
nu saa velkendte Christian IV.s Bryghus, der dog paa Grund af andre Om
bygninger og Brande ikke staar i sin oprindelige Skikkelse.
Som Slotsholmen saaledes øgedes i Omfang baade mod Vest og Syd, blev
der ogsaa foretaget Opfyldninger mod Nord, hvor den mindre og den større
Skarnholm fra gammel Tid laa mellem Slotsholmen og Byen. Begge Skarn-
liolme var i 1549 af Christian III overladt Borgerskabet til Bradebænk
(d. v. s. Tjæringsplads) og Ladested og var siden ved Opfyldninger — de
flade Grunde mellem dem benyttedes som Losseplads —- blevet forbundet
saavel indbyrdes som med Slotsholmen. Opfyldningen synes især at have
taget Fart, efter at Christian IV i Aarene 1614-19 havde bygget Løngangen
— den lukkede Forbindelsesvej mellem Slotsholmen og Kvarteret omkring
Vandkunsten — , og det indvundne Terræn blev efterhaanden udnyttet til
privat Bebyggelse. Borgerne tilholdt sig Ejendomsretten til en Del af Grun
dene i Kraft af det gamle Gavebrev paa Skarnholmen, og til Trods for, at
Christian IV saa med Modvilje paa dette »Fylderi bag Stalden« og i dei
SLOTSHOLMEN
61