71 / 318
CHRISTIAN IV.s BYPLAN
ARBEJDER
H. D. L ind: Kristian den
Fjerde og hans Baadsmands-
boder, i Fra A rk iv og Museum
III, S. 332 f.
O. Nielsen IV, S. 95 f.
Skipperboderne.
Om Bosenborgs T ilblivelse se
S. 73 ff.
Lind, o. anf. St. S. 177 11.
Skipperboderne.
1
:
2
00 0
.
Skipperboderne fremtræder som Række
huse med ganske smaa Lodder. Boderne
er opført paa et Areal af den kgl. Urte-
gaard S yd for Dybensgade. Se Billedet
forrige Side.
Efter Geddes K ort 1757.
Kirken kom til at ligge inden fo r Christian IV.s Vold, da denne som alle
rede nævnt delte Bremerholms udstrakte Omraade i to skarpt adskilte
Arealer. YVijks Prospekt giver et udmærket Overblik over Forholdene umid
delbart efter Anlægget af den nye Voldlinie. Paa det her gengivne Udsnit
ser man navnlig den Del af Bremerholm, der blev indlemmet i Bygrunden.
I Forgrunden er der gennem Voldporten (ombygget 1614-18) over en muret
Vindebro (opført 1610-13) Adgang til den Del, der skulde bevare Navnet
Bremerholm, indtil det blev afløst af Gammelholm, og hvor Værfterne laa.
Sejlhuset med Begyndelsen af Reberbanen ses yderst til højre over for den
nye Østerport, der laa et Stykke ude paa nuværende Kongens Nytorv. Inden
fo r Volden ser man forrest Smedien, som senere blev Holmens Kirke, og
bag denne Boldhuset, til højre fo r hvilket Admiralgaarden med det spir
prydede runde Taarn ligger. Den store indhegnede Plads foran denne er
Slotshaven, den kgl. Urtegaard, hvor der tillige var Rendebane og Tur
neringsplads. »Den er temmelig smuk, deri er Ringrenden«, siger en R e j
sende i Aaret 1600 om Kongens Have ved Ankersmedien. Det er vel ogsaa
den, der omtales som Slottets Kaalhave i 1595, da der blev indforskrevet
Træer og Urter fra Holland. Omtrent samtidig holdt man et Par Rensdyr
paa Holmen, men naar Prospektet viser græssende Køer, kan det dog tænkes
at være en ret ny Tingenes Tilstand. Maaske var Havens Beplantning paa
det Tidspunkt ryddet under Hensyn til de forestaaende Forandringer.
Efter at Haven ved Rosenborg var anlagt uden for Byen, blev den gamle
Slotshave overflødig, og Pladsen kom til at tjene andre Formaal. Her opstod
en helt ny Bydel, de ny Baadsmandsboder, Tjenesteboliger for det Mand
skab, man i en langt senere Tid kaldte »Holmens faste Stok«. Man til
lagde Kongen selv Æren fo r Ideen, og det ansaas næsten for Majestætsfor
brydelse, da Professor Christoffer Dybvad paastod, at den var hans, »at
han havde til Hove angivet og en Del effektueret, at Kongens Skibsfolk
skulde ligge paa Holmen i København«. Men paa den anden Side var der
allerede under Christian III blev bygget lignende Huse paa »den Jord hos
Skt. Nikolaj Kirkegaard og paa Bremerholm, at sætte Tømmermænd udi
og andre Slotstjenere«. Man kender ikke meget til Gangen i Christian IV.s
Byggeforetagende, kun at det paabegyndtes i 1614, og at det samlede Antal
SKIPPERBODERNE
65