73 / 318
CHRISTIAN IV.s BYPLAN
ARBEJDER
Slotsholmen med Proviant
havnen og Christianshavn.
Udsnit af Billede af Stormen paa K ø
benhavn fra Pufendorff:
»De
rebus a
Carolo Guslavo geslis
«,
1696. H er gen
givet efter Bruun I I . I M idten Slots
holmen med Slottet, Børsen og Tøjhus-
komplekset. Bagved til højre Christians
havn. I Forgrunden Angrebet paa Løn
gangen. Yderst til venstre ses Vesterport.
Jfr. Plan med Nyboders Gade
navne, S. 88.
CHRISTIANSHAVN
Byens daarlige Havne-
forhold.
synet med Gadenavne paa alle Hjørnehuse. Og endelig var selve Gade
navnene af speciel Art. Det var første Gang, der i Hovedstadens Historie
var Tale om paa een Gang at skulle forsyne et helt Kvarter med Gadenavne,
°g følgelig ogsaa første Gang, Christian IV fik Lejlighed til at anvende
sin senere brugte Metode, der forøvrigt foregreb Nutidens Navngivning.
Gaderne i Skipperboderne blev nemlig af ensartet Type og saa godt som
alle mindende dels om selve Beboerne, dels om Beboerne i det Element, de
særligt var knyttet til. De syv Gader hed: Admiralgade (muligt et ældre
Navn), Skvaldergade (nu N ikolajgade), Ulkegade (senere Holmensgade,
nu B rem erholm ), Størestræde (nu Holmens Kanal), Skippergade (nu
Laxegade), Delfinstræde (nu Dybensgade) og Hummergade. Som det vil
ses, er kun et enkelt af de gamle Navne bevaret til Nutiden.
For den øgede Skibsfart med de dybere gaaende Fartøjer var Hoved
stadens gamle Naturhavn mellem Byen og de udenfor liggende Holme
efterhaanden ganske utilstrækkelig. Og dette var ikke i mindre Grad
Tilfældet, ford i Havneløbet sandede mere og mere til med Dynd og
Grus, som Møllegraven førte med sig, og ford i Borgerne trods alle For
bud benyttede netop den vestlige Del af Havnen henimod Møllegraven
som Losseplads. Hertil kom, at Løngangens Anlæg fra 1614 skabte en ny,
større Landdannelse paa den samme Kant. Resultatet blev, at Handels
fartøjerne ofte ankrede op uden fo r Havnen paa »Strømmen« mellem Byen
og Amager, og netop samme Dag, som Kontrakten om Arbejderne paa
Christianshavn er dateret, blev der udstedt et Forbud herimod, ford i det
var »Flaaden, Havnen, Ind- og Udsejling til Skade og Forhindring.«
Foruden i det gamle Havneløb —- fra Bommen ved Renteribygningen
(overfor nuværende Holmens Kirke) til Møllegraven — var der dog Anlægs-
muliglieder ved Sankt Annæ Bro uden for Østerport, og som Vinterhavn be
nyttedes Grønnegaards Havn paa Sydsiden af Rævshalen — i sin Tid over
draget Borgerskabet af Christian III, muligvis til Erstatning fo r Opfyld
ningen af »Dybet« mellem Byen og Bremerholm. Anlægget af Christians
havn kan paa sin Maade betragtes som en Udvidelse af netop denne Grønne
gaards Havn; men paa Baggrund heraf virker det besynderligt, at Christians-
CHRISTIANSHAVN
6 7