79 / 318
Christianshavns Bijvaaben.
Efter det originale Privilegiebrev af
1639 i Stadsarkivet.
GRUNDKØB OG HAVNE
UDVIDELSER
Om Kongens Grundkøb se og
saa S. 222 ff. og Fig. S. 223.
K . D. I, S. 389 ff.
K. D. I, S. 394.
Jfr. Fig. S. 223.
O. Nielsen IV, S. 358.
Grønnegaards Havn. Selv om Christianshavn efterhaanden blev bebygget i
større Udstrækning, førte den nye By ikke netop en opblomstrende T il
værelse, og det endte da ogsaa med, at den i Aaret 1674 blev »indkorporeret
og indlivet« i Hovedstaden.
Med Anlægget af Christianshavn var Befæstningslinien omkring Hoved
staden saa nogenlunde sluttet, skønt man ved Placeringen i nogen Grad
havde taget Hensyn til Naturforholdene, og Anlægget derved kom til at
ligge noget skævt fo r den gamle By og dens Befæstning. Det fremskudte
stærke Fort betød i hvert Fald en Sikring imod Angreb fra Søsiden og
fra Nord.
Men da Byomraadet i Christian IV.s sidste Aar ved de store Indlemmelser
mod Nord øgedes til omtrent sin tredobbelte Størrelse, kunde Christians
havn ikke mere dække den meget forlængede Kystfront.
Samtidig med at Christian IV i Aaret 1606 paabegyndte en Modernisering
af Hovedstadens Fæstningsværker, foretog han et omfattende Opkøb af
»Borgernes Haver« uden fo r Voldene. Størstedelen af disse store Omraader
var allerede overgaaet i privat Besiddelse og maa saaledes allerede paa et
tidligere Tidspunkt være tabt som Led i Stadens egentlige Markjorder.
Christian IV har næppe paa dette Tidspunkt tilsigtet en egentlig Byud
videlse. Den i 1606 paabegyndte Regulering af den gamle Befæstningsring
krævede mere Plads, saa allerede denne Plans Gennemførelse nødvendig
g jorde Arealerhvervelser uden fo r de gamle Volde; men hertil har knyttet
sig Ønsket om en ny Lysthave til Erstatning fo r den nedlagte Del af den
gamle kongelige Lyst- og Køkkenhave paa Bremerholm og i Forbindelse
dermed Anlæg af en ny Ladegaard til Slottet.
At Oprettelsen af en ny Ladegaard har spillet en Hovedrolle i Christian
IV.s Overvejelser vedrørende Grunderhvervelserne kommer tydeligt til Ud
tryk i Rentemesterregnskaberne for 1606, der taler om : »Det ny Lysthus,
Kgl. Majestæt naadigst vil lade af Grunden opmure paa den Plads, Hans
Majestæt haver købt her udenfor København til den ny Ladegaard, som her
sammesteds er begreben at indrette.«
Nogle af Haverne har haft Karakter af Lystejendomme fo r en Del af
Stadens Borgere, som her kunde søge bort fra den tæt befolkede By, hvor
Sundheds- og Renlighedstilstanden almindeligvis var meget daarlig. En
stor Del af disse Haver købte Christian IV i 1606, idet lian den 14. Februar
dette Aar fik Skøde paa 25 Haver, af hvilke flere —- efter Købesummens
Størrelse at dømme — maa have været meget betydelige. 20. Februar 1606 af
købte Christian IV fo r 200 Daler Staden København den Staden tilkom
mende Jordskyld fo r disse Haver. Den 24. September samme Aar fik Chri
stian IV atter Skøde paa en Del Haver, denne Gang 14, hvoraf flere ligeledes
maa have haft en betydelig Størrelse.
Foruden de i de to nævnte Skøder opkøbte 39 Haver maa Kongen endnu
have opkøbt eller mageskiftet sig til et Par Haver, idet Stadens Borgmestre
og Raadmænd i Skrivelse af 29. September 1606 erklærer, at Kongen nu
ialt har afkøbt Staden den denne tilkommende Jordskyld for ialt 41 Haver.
A f Skøderne fremgaar det ikke klart hvilket Areal, der saaledes kom i
Kronens E je; men efter de senere Omstændigheder synes det i store Træk at
være hele det Areal, hvis Grænse fulgte Stadsgraven uden fo r gammel
Østervold, en Vej (den senere Farimagsvej) fra Nørreport til Helsingørs-
vejen, langs denne til Sortedamssøens nordre Hjørne, derfra ud til den
daværende Kystlinie og langs denne til den gamle Forstad uden fo r Øster
port. Det samlede opkøbte Haveareal skønnes at være 3-400 Tdr. Land.
Paa det Tidspunkt var det imidlertid saa langt fra Christian IV.s Mening at
GRUNDKØB
7 3