80 / 318
lægge dette Areal til Bvgrunden, at han tværtimod købte det fri fo r den
sædvanlige Jordskyld til Magistraten og saaledes fuldstændigt unddrog det
Byens Raadighed. »Huset i Lysthaven«, som siden ved Forandringer og
Tilbygninger blev til Rosenborg Slot, var fra først af op ført som H oved
bygning til Ladegaarden, hvis Økonom ibygninger laa Nord fo r det. Selve
det lille Slot blev ikke blot som andre Herregaarde omgivet med Grave,
men ogsaa m ed Volde og Bastioner, en hel lille Fæstning, hvis Forsvarsevne
dog maa have været af problematisk Værdi.
Grænsegrøfterne og Gravene omkring Borgpladsen blev fyldt med Vand
1619, idet Kongen dette Aar lod Voldmester Jørgen Drycker grave »en Grav«
(en Grøft eller Rende) fra Sortedamssøen til Havens nordvestlige Hjørne.
Renden — senere kaldet Peymanns Rende — udgik fra Sortedamssøen et
Stykke Syd fo r nuværende Gammeltoftsgade.
Fra den 5. Marts 1624 fik de til Ladegaarden og Kongens Lysthave knyt
tede Bebyggelser Navnet Rosenborg. Efter Anlægget af en ny Ladegaard
ved Sankt Jørgens Sø blev Ladegaarden nedlagt 1623, og Dele af Arealet
blev herefter inddraget i Rosenborg Haves Omraade ved en Regulering af
dettes Grænser. Andre Dele af de Arealer, Kongen erhvervede, blev efter
haanden inddraget under de store Byplanarbejder, som dels paabegyndtes,
dels gennemførtes i Christian IV.s Tid, og som senere vil blive nærmere
omtalt, saaledes Anlægget af Nyboder med Kirken Sankt Annæ Rotunda,
samt endvidere de store Befæstningsanlæg Sankt Annæ Skanse og den nye
Østervold mellem denne Skanse og Nørreport. En Del af Arealet bortsolgtes
af Kronen, bl. a. et betydeligt Areal ved Stranden til »Det islandske
Kompagni«, der her byggede en Reberbane; men Kronen købte atter Grunden
med de op førte Bygninger af Kompagniet. Det hele blev siden indlemmet
i det Areal, hvorpaa Amalienborg Slot og om liggende Kvarter, kaldet Amali-
enborgkvarteret eller Frederiksstaden, er opført.
Endvidere blev alle Grunde i nuværende Gothersg’ade, Store Kongens
gade, Borgergade, Adelgade o. s. v. bortskødet af Kronen; dette var ogsaa
Tilfæ ldet med Grundene uden fo r Østervold, men inden fo r Farimagsvejen,
og mellem Sortedamssøens nordlige Ende og Stranden, hvora f det fremgaar
at ogsaa disse Arealer (bl. a. omtrent hele den senere Classens Have og
Arealet mellem denne og Kastellet) hørte med til de af Christian IV købte
Havearealer. Derimod havde Brugerne af Haver og Vænger mellem Fari
magsvejen og Sortedamssøen altid Magistratens Fæstebrev.
Rosenborg bggges som
Ladegaard.
CHRISTIAN IV.s BYPLAN
ARBEJDER
Rosenborg Have.
i : 10 ooo.
H avens Areal paa Christian I V .s Tid,
indtegnet paa el moderne K ort.
Efter V . L . 1, X V .
7 4
GRUNDKØB