Previous Page  82 / 318 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 82 / 318 Next Page
Page Background

Kystlinien til Sankt Annæ Bro var dengang kun almindelig Strandbred,

der ikke maatte benyttes til Udlosning; kun ved selve Broen kunde Far­

tøjer lægge til. De af Christian IV i 1606 opkøbte Haver uden fo r Østervold

strakte sig helt ud til denne Kystlinie, dog næppe sydligere end til Syd­

enden af den Grund, Christian IV 1621 overdrog til det islandske Kom ­

pagni.

Anlægget af Christianshavn h id førte ikke den Forbedring af Havne­

forholdene, man havde paaregnet. Tværtimod, den nye Knippelsbro var en

alvorlig Gene fo r Skibsfarten, og Strøm forholdene foraarsagede, at Orlogs­

skibene maatte op ankres Nord fo r Broen paa Strømmen eller i Krabbeløkke

Havn — den Vig, der endnu var til Piest af det gamle Dyb mellem Byen og

Bremerholm — og i brandfarlig Nærhed af K offard ifartøjerne. Her laa de

ogsaa ret ubeskyttet m od Overfald fra Søsiden.

Man bestemte sig derfor til at sikre Indløbet ved Opførelsen af to B lok ­

huse (»B olvæ rker«), det ene nær Sjællandskysten, det andet lige overfor

paa den yderste Spids af Refshalegrunden.

Kongen kunde saaledes den 20. Februar 1624 notere i sin Skrivekalender:

»Udi Havnen fo r K jøbenhavn bleve sjunkede adskillige store Skibe

og tvende Bolværker derpaa byg'te. I blandt de Skibe, som bleve sjun­

kede, var der tvende, som giorde den første Rejse til Ostindien.«

Paa denne T id var Opførelsen af den nye T o ldbod ved Knippelsbro paa

Christianshavn i fu ld Gang, saa Placeringen af disse Bolværker (Blokhuse)

synes ene at være sket med Flaadens Tarv fo r Ø je; men man indsaa snart,

at Toldboden ogsaa burde flyttes ud til det nyskabte Havneindløb, saaledes

at ogsaa Søarealet imellem dette og Christianshavns Bro blev inddraget i

Stadens Havneomraade, og at Indløbet burde beskyttes yderligere ved Anlæg

af en Skanse.

Blokhusene maa være bygget i Løbet af Aaret 1624.

Endnu i 1626-27 blev Blokhuset ved Amagerland sikret med

8

store

Stenkister; men af Betydning fo r Udviklingen paa Sjællandssiden blev det

navnlig, at Blokhuset her i 1627 blev sat i Forbindelse med Kysten ved en

Bro og indrettet til Toldbod .

Sandsynligvis er Toldboden ved Sankt Annæ Bro taget i Brug i Sommeren

1627. Dette var en skelsættende Begivenhed i Byens og Havnens Udviklings­

historie. Hermed var Havnens Udstrækning m od Nord fastslaaet fo r de

følgende Aarhundreder lige indtil vor Tid.

Omtrent samtidig med Toldbodbygværket paabegyndtes Projekteringen

af en Række Anlæg, der blev Indledning til en Epoke, hvor et nyt Byom -

raade Nord fo r den ældste By blev udbygget efter vekslende Befæstnings­

planer og Byplaner.

Selv om Christian IV.s Indsats har været bestemmende fo r denne gennem

mere end et Aarhundrede fortsatte Planlægning, hersker der dog megen

Uklarhed om den nærmere Udvikling, navnlig fo r saa vidt angaar den be­

tydningsfulde Periode fra 1623 til Kongens Død 1648. Nogle Holdepunkter

til Belysning heraf kan opnaas gennem Datidens Kort sammenholdt med

Regnskabsuddrag.

Et værdifuldt Planmateriale foreligger let tilgængeligt i de af Vilh. Loren ­

zen udgivne Samlinger af haandtegnede Kort over København.

For at lette en Sammenligning mellem foreliggende Kort er de om fo to ­

graferet paa transparent Papir i Maalforholdet 1 :10 000, saaledes at en di­

rekte Sammenligning, dels mellem Kortene indbyrdes, dels med nutidigt

Kortmateriale, er muliggjort. Endvidere liar man søgt at danne sig et Skøn

over de respektive Korts Middelfejl.

CHRISTIAN IV.s BYPLAN­

ARBEJDER

K . D. II, S. 728.

Jfr. Danske Samlinger, 2. Ræk­

ke, B ind III, S. 372.

Toldboden flyttes.

R .A .: Rentem . Udg. Regnskab

1623-24, Fol. 111 b.

I Juli 1627 blev der afregnet

med Tømrermesteren Jørgen

Hansen »for noget A rbejde,

han haver forfæ rdiget paa

B lokhuset, som Tolderen skal

have sit Værelse udi«.

K . D. III, S. 73.

OPMAALING OG

KORTLÆGNING

V ed M iddelfejl forstaas her

den sandsynlige relative Fejl

paa en maalt Strækning.

Paa K ortet er m aalt det størst

mulige An tal af hinanden uaf­

hængige A fstande mellem

Punkter, der kan identificeres

paa et m oderne K ort.

Da en Del af de undersøgte

K ort kun indeholder faa saa-

danne Punkter, kan M iddel-

l'ejlen kun give et tilnærmet

Udtryk for N øjagtigheden af

disse K ort.

7 6

KORTLÆGNING