Kystlinien til Sankt Annæ Bro var dengang kun almindelig Strandbred,
der ikke maatte benyttes til Udlosning; kun ved selve Broen kunde Far
tøjer lægge til. De af Christian IV i 1606 opkøbte Haver uden fo r Østervold
strakte sig helt ud til denne Kystlinie, dog næppe sydligere end til Syd
enden af den Grund, Christian IV 1621 overdrog til det islandske Kom
pagni.
Anlægget af Christianshavn h id førte ikke den Forbedring af Havne
forholdene, man havde paaregnet. Tværtimod, den nye Knippelsbro var en
alvorlig Gene fo r Skibsfarten, og Strøm forholdene foraarsagede, at Orlogs
skibene maatte op ankres Nord fo r Broen paa Strømmen eller i Krabbeløkke
Havn — den Vig, der endnu var til Piest af det gamle Dyb mellem Byen og
Bremerholm — og i brandfarlig Nærhed af K offard ifartøjerne. Her laa de
ogsaa ret ubeskyttet m od Overfald fra Søsiden.
Man bestemte sig derfor til at sikre Indløbet ved Opførelsen af to B lok
huse (»B olvæ rker«), det ene nær Sjællandskysten, det andet lige overfor
paa den yderste Spids af Refshalegrunden.
Kongen kunde saaledes den 20. Februar 1624 notere i sin Skrivekalender:
»Udi Havnen fo r K jøbenhavn bleve sjunkede adskillige store Skibe
og tvende Bolværker derpaa byg'te. I blandt de Skibe, som bleve sjun
kede, var der tvende, som giorde den første Rejse til Ostindien.«
Paa denne T id var Opførelsen af den nye T o ldbod ved Knippelsbro paa
Christianshavn i fu ld Gang, saa Placeringen af disse Bolværker (Blokhuse)
synes ene at være sket med Flaadens Tarv fo r Ø je; men man indsaa snart,
at Toldboden ogsaa burde flyttes ud til det nyskabte Havneindløb, saaledes
at ogsaa Søarealet imellem dette og Christianshavns Bro blev inddraget i
Stadens Havneomraade, og at Indløbet burde beskyttes yderligere ved Anlæg
af en Skanse.
Blokhusene maa være bygget i Løbet af Aaret 1624.
Endnu i 1626-27 blev Blokhuset ved Amagerland sikret med
8
store
Stenkister; men af Betydning fo r Udviklingen paa Sjællandssiden blev det
navnlig, at Blokhuset her i 1627 blev sat i Forbindelse med Kysten ved en
Bro og indrettet til Toldbod .
Sandsynligvis er Toldboden ved Sankt Annæ Bro taget i Brug i Sommeren
1627. Dette var en skelsættende Begivenhed i Byens og Havnens Udviklings
historie. Hermed var Havnens Udstrækning m od Nord fastslaaet fo r de
følgende Aarhundreder lige indtil vor Tid.
Omtrent samtidig med Toldbodbygværket paabegyndtes Projekteringen
af en Række Anlæg, der blev Indledning til en Epoke, hvor et nyt Byom -
raade Nord fo r den ældste By blev udbygget efter vekslende Befæstnings
planer og Byplaner.
Selv om Christian IV.s Indsats har været bestemmende fo r denne gennem
mere end et Aarhundrede fortsatte Planlægning, hersker der dog megen
Uklarhed om den nærmere Udvikling, navnlig fo r saa vidt angaar den be
tydningsfulde Periode fra 1623 til Kongens Død 1648. Nogle Holdepunkter
til Belysning heraf kan opnaas gennem Datidens Kort sammenholdt med
Regnskabsuddrag.
Et værdifuldt Planmateriale foreligger let tilgængeligt i de af Vilh. Loren
zen udgivne Samlinger af haandtegnede Kort over København.
For at lette en Sammenligning mellem foreliggende Kort er de om fo to
graferet paa transparent Papir i Maalforholdet 1 :10 000, saaledes at en di
rekte Sammenligning, dels mellem Kortene indbyrdes, dels med nutidigt
Kortmateriale, er muliggjort. Endvidere liar man søgt at danne sig et Skøn
over de respektive Korts Middelfejl.
CHRISTIAN IV.s BYPLAN
ARBEJDER
K . D. II, S. 728.
Jfr. Danske Samlinger, 2. Ræk
ke, B ind III, S. 372.
Toldboden flyttes.
R .A .: Rentem . Udg. Regnskab
1623-24, Fol. 111 b.
I Juli 1627 blev der afregnet
med Tømrermesteren Jørgen
Hansen »for noget A rbejde,
han haver forfæ rdiget paa
B lokhuset, som Tolderen skal
have sit Værelse udi«.
K . D. III, S. 73.
OPMAALING OG
KORTLÆGNING
V ed M iddelfejl forstaas her
den sandsynlige relative Fejl
paa en maalt Strækning.
Paa K ortet er m aalt det størst
mulige An tal af hinanden uaf
hængige A fstande mellem
Punkter, der kan identificeres
paa et m oderne K ort.
Da en Del af de undersøgte
K ort kun indeholder faa saa-
danne Punkter, kan M iddel-
l'ejlen kun give et tilnærmet
Udtryk for N øjagtigheden af
disse K ort.
7 6
KORTLÆGNING