78 / 318
ud af Havet paa begge Sider«, samt »en firsidig Plads samt dets Gader at
forh ø je . . . . med sin tilbørlige Højde, 1 Alen højere end det grønne Land
er der, som det højeste nu er udi samme nye By, og saa at den kan være
fri fo r Vand og have sit Udløb i Stranden af Gaderne« — Opfyldningen
af de enkelte Grunde blev overladt Ejerne. Baade 1624 og 1634 blev der
udstedt strenge Paabnd om at bebygge Christianshavns Grunde; men en
Synsforretning af 1635 viste, at et større Antal af dem endnu laa øde,
og at der paa adskillige kun var op ført ubetydelige Smaahuse.
Planerne medførte paa et andet Punkt en Ændring af de bestaaende
Havneforhold, idet den forudsatte Opfyldning af en Del af det Vandareal,
Staden allerede i 1556 af Christian III havde faaet anvist som Vinter
oplagsplads fo r Borgernes Skibe, den saakaldte »Grønnegaards Havn«. Paa
det op fy ldte Areal er senere bl. a. Christianskirken opført.
Forbindelsen mellem Slotsholmen og Rævshaleholmen, der ved en Dæm
ning stod i Forbindelse med Amager, havde fra gammel T id bestaaet i en
Færge, der ved den nye Bys Anlæg blev erstattet med en Bro over Havne
løbet, »den store Amagerbro«, som nu kaldes Knippelsbro. Broen, der ud
førtes 1618-20 fik fire Fag, hvora f Faget nærmest Christianshavn og de to
Fag ved Slotsholmen blev faste, medens det fje rd e forsynedes med to V inde
klapper. Broen havde oprindelig den mærkelige Overbygning, som ses paa
det Side 71 gengivne Stik efter Maleri fra 1630.
Christianshavn, der fra Begyndelsen var tænkt som en selvstændig K øb
stad, fik først 1634 sin egen Byfoged og Kæmner og endelig
8
. Juni
1639 sine egne Købstadprivilegier og et selvstændigt Byvaaben samt egen
Magistrat. Den udg jorde saaledes et fuldstændigt Bysam fund uden noget
retsligt Fællesskab med Hovedstaden, og som fø r nævnt blev tilmed Be
byggelsen paa Slotsholmen, tildels op ført af Københavns Borgere, indlem
met i den nye Købstad. Selv da Christianshavn maatte dele Skæbne med
Hovedstaden under Svenskernes Belejring, optraadte de to Borgerskaber
stadig som afsondrede Enheder, og de nye Privilegier blev udstedt ens
lydende fo r begge Købstadssamfund, saaledes at Christianshavn og Køben
havn hver fo r sig blev frie Stabelpladser. Allerede længe fø r den T id havde
der imidlertid fra Hovedstadens Side været protesteret m od det naturstridige
Forhold med de to Nabokøbstæder, og forskellige Retstrætter havde ogsaa
fundet Sted, blandt andet som Følge af Københavns Krav paa Retten til
CHRISTIAN IY.s BYPLAN
ARBEJDER
Fæstningen 1627.
i : 20 ooo.
Christian I V .s første Befæslningslinie
samt Fæ stningen Christianshavn.
Udsnit af K ort fra ca. 1618.
V . L . 1, X I I .
M iddelfejl 2 % .
O. Nielsen IV, S. 182 ff.
Christianshavn Købstad
1639 -1674 .
7 2
CHRISTIANSHAVN