87 / 318
BEFÆSTNINGS- OG
BYPLANER AF 1625-27
Jonas Heinemarchs Bygnings
regnskaber med tilhørende Ma-
terialregnskaber for »Kgl. Maj
estæts Bygning ved St. Annæ«
fra 1628 7i-1641 y g 0g hans
E fterfølger soin Tolder, Hen
rik Midlers, tilsvarende Regn-
skaber fra 1627-1646 samt Axel
Urups F æ s tn in g s re g n sk a b e r
'N.647-56. Ved en Gennemgang
af en Del i Bigsarkivet bero
ende Begnskaber udover R en
temestrenes har det været mu
ligt at finde Oplysninger, der
kan virke vejledende for en Ud
redning af Sankt Annæ Skan
ses Bygningshistorie.
CHRISTIAN IV.s BYPLAN-
ARBEJHER
Sankt Annæ Skanse,
1. Projekt 1625-27.
1
:
20
000
.
Efter V . L . 1, IV . Middelfejl 2,4 °f0.
C h ristia n IV .s egenhændige
Breve II, Side 53 f. — Den
Ingeniør, der omtales, kan
muligvis være Richard Dou-
cette, som opholdt sig her i
Landet fra 1626 20/n til 1627
19/ 3(R . A.: Rentem .Udg.Regnsk.
1626-27).
Efter den store Udvidelse kunde Havnen ikke anses fo r tilstrækkelig sik
ret ved de to Blokhuse, og allerede i April 1625 omtales den Skanse,
Kongen er »tilsinds i Fremtiden uden (for) Flaaden at lade hygge ved Sankt
Annæ Bro«. Men fra først i den følgende Maj Maaned og til Nytaarstid
1627 opholdt Clir. IV sig — paa Grund af sin Deltagelse i Trediveaarskrigen
— i Tyskland, saa Skansebyggeriet blev foreløb ig ikke aktuelt. Først i Efter-
aaret 1626 — og maaske under Paavirkning af Krigens uheldige Forløb —
synes Kongen atter at have beskæftiget sig med Spørgsmaalet, idet ban paa
det Tidspunkt lod et Par af sine »Ingeniører« rejse fra Hovedkvarteret i
Tyskland til København; den ene var den fø r nævnte Jakob Retticli, der
skulde opmaale og kortlægge Omraadet Nord fo r den gamle By, netop det
Omraade, som man dengang betegnede som liggende ved Sankt Annæ Bro.
Der blev i de følgende Aar ført en Række specielle Piegnskaber over »Kgl.
Majestæts Bygning ved St. Annæ«, men de er først bevaret fra Januar 1628.
Ad anden Vej vides det dog, at Aaret 1627 blev benyttet til forberedende
Arbejder, saaledes Anlæg af en Tømmerplads, og man har maaske Lov til
at antage, at Planen fo r det paatænkte Anlæg er blevet afsat i Marken
under Christian IV.s Ophold i sin Hovedstad i Aarets første Maaneder.
Da Krigsbegivenhederne fremdeles nødte Kongen til at opholde sig i Tysk
land, var det herfra, han i den følgende Tid foretog sine Dispositioner. Fra
Stade udstedte han den 25. Marts 1627 med Rigsraadets Samtykke sit aabne
Brev om Udskrivning af en Importtold paa Salt, Silke og Klæde, »eftersom
Vi naadigst fo r godt haver anset en ny Bygning ved St. Annæ Bro her for
Vor Købstad København at lade forfærdige til Vores Skibsflaades, Holmens,
Tøjhusets, Slottets, Byens og anden Rigens Defension og Forsikring«, ligesom
Tolderne i Sundet i April samme Aar fik Ordre til at opkræve en speciel
Lastetold, saa længe Befæstningsarbejderne stod paa.
Indførselstolden af 1627 blev fornyet Gang paa Gang, da Arbejdet trak
i Langdrag, og da »Kongelig Majestæts Bygning ved St. Annæ« i Tidens
Løb blev et meget elastisk Begreb, som kom til at omfatte meget andet end
Skansebyggeriet, f. Eks. Opførelsen af »Nyboder« og »Sankt Annæ Ro tunda«.
Disse to A rbejder gav senere Anledning til yderligere Skatte- og Told-
paalæg.
Selv om Kongen udstedte saavel Forordningen om Toldafgifterne som Be
stallingen fo r »Bygningsskriveren« under sit Ophold i Tyskland, liar Pla
nerne fo r Arbejdet formodentlig ligget fast allerede inden lians A frejse i
Februar 1627. Sandsynligheden taler ogsaa for, at ban selv bar været med
til at godkende Placeringen af den nye Skanse, og formodentlig er det
denne, der hentydes til, naar lian faa Dage fø r sin A frejse skrev til en af
Rentemestrene: »Du skalt tilliolde den Ingeniør, at lian slaar de Pæl, jeg
befol hannem, førend han drager bort, hvilke Du skalt lade sætte saa fast
i Jorden, at de dennem lader staa!«
Arbejdets Overledelse havde Kongen overdraget sin Svigersøn, Stathol
deren Frands Rantzau, medens den daglige Ledelse var betroet Bygmester
Hans von Stenwinckel (d. y .).
Imidlertid hengik der et Par Aar, inden Arbejdet paa selve Skanseanlæg
get kom i Gang. Den samtidige Optegnelse, at København i 1629 begyndte
at udvides fra Østervold til Sankt Annæ Bro, bekræftes af Regnskaberne.
Saaledes blev der den 20. Oktober 1629 udleveret Materialer »till Pæle i
Marken ved St. Anne, som Hans Majestæt lod afmaale Volden«, og atter i
samme Maaned »leveret Daniel Baltzersen at afpæle St. Anne Værk med«.
I det sidste Tilfælde drejer det sig aabenbart om selve Skansen, medens
den omtalte Vold er den nye Befæstningslinie fra denne til Nørreport.
Det var nemlig Hensigten at inddrage hele Terrænet mellem Skansen og
den gamle Østervold i Bygrunden, og i den følgende December Maaned blev
denne nye Befæstningslinie yderligere markeret, idet der blev arbejdet saa-
PLANEN AF 1625-27
81