91 / 318
CHRISTIAN IV.s BYPLAN
ARBEJDER
Kalmar.
1 : ca. 30 000.
Sljerneplan som Forslag til Regulering
af den gamle B y ca. 1640.
Efter A . Lilienberg: Siadsbildninger och
Stadsplaner i Gotadlvs m ynningsom -
råde. 1928.
D et langvarige Skabelonar
bejde, der tyder paa et om
fattende og kompliceret A n
læg, sandsynliggør Tanken om
et Slot paa det paa Fig. for
rige Side angivne 150 x 240 m
store Areal — Skansens Kerne.
Den store Stenbro.
R .A .: Rentem . Udg. Regnskab
1629-30, Fol. 217 og 218 a.
Medens den første Plan fo r Christianshavn straks blev afløst af en efter
Skakbrætprincippet udformet Plan, synes Stjerneplanen fo r det nye Byom
raade, Ny-København, igennem en Aarrække at have været en Realitet og
virkelig at have sat sine Spor i Kvarterets Bebyggelse, og dette til Trods for
at den her slet ikke lod sig gennemføre i sin ideelle Skikkelse.
Det var ikke som paa Christianshavn, hvor Byplanlæggeren frit havde
kunnet disponere over ubebygget, ja uopfyldt Terræn. Her skulde det regu
lære Polygonalanlæg klemmes ind mellem givne snævre Grænser. Der skulde
tages Hensyn til Rosenborgs udstrakte Omraade, begrænset mod Øst af
den gamle Helsingørvej, og til selve den gamle By. Som det synes har man
ogsaa respekteret Islandske Kompagnis Plads. Kun mellem Rosenborg
og Skansens midterste Hornværk kunde Polygonplanen udfolde sig i sin
rene Form med Stjernepladsens Midte som Centrum. Denne Sektor paa
knap 90°, den eneste faste Del af Stjerneplanen, har formentlig været be
stemmende fo r Skansens Placering. Bemærkelsesværdige er i øvrigt de For
søg, der er gjort paa at tilpasse Planen efter nogle af de eksisterende Gader
foran den gamle Østervold. Et Par af Ringgaderne følger saa nøje hen
holdsvis Bredgade og Store Strandstræde, at man kan være tilbøjelig til at
mene, at Byplanlæggeren har ladet sig inspirere til hele Anlægget af disses
Forløb. Disse Dele af det til Projekteringen benyttede Kort fremtræder kun
som løst skitserede med væsentlig ringere Nøjagtighed, end Planen i øvrigt
udviser.
1629-30 blev der gennem 69 Uger arbejdet paa en »Skabelon efter det
Slot, som ved St. Annæ Bro skal bygges«. Muligvis betyder »Slot« i denne
Forbindelse blot det samme som Kastel eller Skanse; men man kan næppe
helt se bort fra den Mulighed, at ogsaa Sankt Annæ Skanse — som senere
dens A fløser Citadellet — har skullet rumme et kongeligt Slot.
Man kunde tænke sig dette placeret med pragtfuld Beliggenhed ud mod
Sundet inden fo r det Rektangel, der ses paa Planen over Skansen. Dette
kunde dog ogsaa angive Rammerne fo r et Havnebassin. I hvert Tilfælde
svarer det nøjagtigt til det Rektangel, som indrammede Toldboddæmnin
gen — »den anden Dæmning« — og et Stykke af »den lange Dæmning«, og
disse genfindes paa den anden Side som en Realitet paa senere Planer.
Deres fortsatte Tilstedeværelse er yderligere Bevis for, at Skanseanlægget
blev paabegyndt efter Planen fra 1627. Men denne var i en vis Periode ikke
blot Rettesnor fo r Fæstningsarbejderne, den dannede ogsaa Grundlaget for
den første Udbygning af det nye Byomraade, Anlægget af Nyboder, ja var
muligvis medbestemmende ved Placeringen af Sankt Annæ Rotunda.
Samtidig med at man i December 1629 havde afgrænset det nye Byom
raade, var der sket Forberedelse til Anlæg af en ny Vej, der straks blev
kaldt ved det klingende Navn »den store Stenbro«, som den ofte skulde
nævnes med i de kun ca. 35 Aar, den eksisterede. De første Oplysninger om
dens Tilblivelse vidner om, at den ikke bar dette Navn med Urette. Den
27. Januar 1630 fik to Vognmænd »deres bevilgede Betaling, dem af Kgl.
Majestæt underdanigst haver tilkommet, for 708 Læs Kampesten, de haver
aget fo r Kgl. Majestæt til den store Stenbro ved Østervold«, og samtidig
havde andre leveret yderligere 323 Læs, saa det ialt blev over 1000.
Denne Vej var — maaske med en lidt ændret Beliggenhed — en af
Stjerneplanens Diagonalgader, der over Centralpladsen skulde forbinde
Terrænet ved den gamle Østerport med den nye, der var projekteret i Flan
ken paa en af Bastionerne i det paatænkte Voldanlæg. Den skulde afløse
den gamle Helsingørvej -— af hvilken et Stykke endnu er bevaret mellem
Adelgade og Borgergade — , der løb op til det nordøstre Hjørne af Rosen
borg Have og videre ud mod Sortedamsdæmningen (nu Østerbrogade).
Denne nye Helsingørvej, hvis Retning synes bestemt af Polygonplanen,
dannede ikke blot en direkte Forbindelseslinie mellem den nye Østerport og
PLANEN AF 1625-27
85