S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid

Chr. IV.s egenhændige Breve,

Bd. IV.

CHRISTIAN IV.s BYPLAN

ARBEJDER

PERIODEN AXEL URUP

K. D. V, S. 676.

Voldarbejdet fortsættes.

Christian IV.s Død.

§ 0 ie deres Betænkning, hvorledes København bedst og bekvemmest kunde

fortificeres

og at det siden paa Foraaret med Arbejdet maatte paabegyn

des . ..« . Paa dette Tidspunkt har der allerede været arbejdet ca. 4 Aar

efter Schiørts Fæstningsplan.

Kostelige er de Randnoter, Kongen har tilføjet. Naar Rigsraadet anmoder

ham om at tilforordne »Conducteurs« og andre Tilsynshavende, hedder det:

»Hvem skal betale dem«, og Anmodningen om, at Kongen »naadigst vil lade

Materialier til, som (d. v. s. hvad) dette Vinter kunde bestilles og forfæ r

diges«, faar det lakoniske Afslag: »Ikke en Skovl eller H ju lbør!« A f største

Interesse er Svaret paa Raadets Begæring: »at Eders kgl. Majestæt naadigst

vilde lade sig befalde, at den gamle Vold saalænge maatte blive staaende,

indtil det ny Værk kunde være bragt udi Defension, efterdi Byen ellers

er ganske aaben . . . . « Hertil bemærker Kongen: »Ded kan nu intet mere

ske, thi der er Hul nok allerede derpaa!«

Raadet lagde særlig Vægt paa, at Kongen vilde forordne en, som kunde

have »general Inspektion« over hele Værket.

Kongen skriver faa Dage efter bl. a.: »Havde de Godtfolk, Adel og Uadel,

i de forrige Tider villet gøre mig det til Vilje, som de nu erbyder sig at

gøre, da havde København fo r 20 Aar siden været in Perfectione«. »Ingeniør

og andre, som til Verket kan bruges, er ved Ilaanden, og Fortifikationen er

lagt, som den skal ligge, saa at de ikke kan tage Fejl af den . . . . «

Vi sporer i Christian IV.s sidste Aar en tiltagende Vaklen i Planer for

Afgrænsning og Udnyttelse af det store, nye Byomraade. Med Stjernepla

nens Bortfald indtræder fo r de nærmest følgende Aar en Opløsning af By

planen, og Rigsraadets Angreb paa Befæstningssystemet maa trods Kongens

bitre og afvisende Svar have gjort Indtryk.

I 1647 overdrages Ledelsen af de forestaaende Befæstningsarbejder til den

danske Herremand, Ingeniøren Axel Urup som Generalinspektør. Urup var

navnlig kendt fra Anlægget af Fæstningen Christianspris i Holsten. De nær

mere Bestemmelser er angivet i Kongens Brev af 22. Maj 1647.

Der udskrives i forskellige kongelige Reskripter saavel nye Grundskat

ter som Arbejdsydelser, og som Begrundelse fo r disse nye Byrder anføres

i et Reskript af 16. Maj 1647 til Borgmester og Raad i København, at »den

højeste Nød udfordrer, at Vor Købstad Københavns Fortification med det

første bliver forfærdiget . . . . . .

Urups Bestalling indeholder ingen Instrukser fo r hans Virksomhed ud

over Tilkendegivelsen af, »at Vi naadigst haver fo r godt anset, at Du over

den nye Fortifikation og Arbejde, her fo r vor Købstad København nu

gøres, skal have Direktion . . . . « , og han faar endvidere Tilladelse til at

antage en Regnskabsfører og tre Kaptajner som Medhjælpere; af de beva

rede Regnskaber fremgaar det ikke med Sikkerhed, hvilke Arbejder det

var, som blev sat i Gang en Maaneds Tid efter hans Udnævnelse; men

enkelte Ordrer til ham synes at vise, at han foreløbig maa liave arbejdet

videre efter den af Schiørt lagte Plan fo r Østervold.

Axel Urup kom kun til at lede Arbejdet paa Hovedstadens Befæstning i

godt 7 Maaneder, inden den gamle Konge døde den 27. Februar 1648.

Naar Urup straks har maattet gaa i Gang i Marken, maa dette tilskrives

Kongens Utaalmodighed og det Pres, han har været ude fo r fra Rigsraadets

Side. For den nye Generalinspektør, der omtrent ved denne Tid maa have

igangsat det omfattende Kortlægningsarbejde, der ses at have dannet Grund

laget fo r den følgende Tids Planlægning, kan det næppe have været be

lejligt at gaa i Gang med mere omfattende Arbejder, førend det nye Kø

benhavnskort i Begyndelsen af 1648 har foreligget. Planlægningen maa have

været fu ld ført 1649, hvilket i Betragtning af Opgavens Omfang og de om

hyggelige Forarbejder, der vides at være udført, maa anses for en frem-

AXEL URUP