99 / 318
1
2
3
4
Sankt Annæ Skanse.
1
:
20
000
.
1. Planen af 1627. 2. Formentlig Schiørls
Plan. 3. Urups 1. Skitse. 4. Endelig
Placering efter Urups Plan.
1. sammenholdt med 3. og 4. viser, at de
store Dæm ninger 1629-38 er udført nøje
efler Plan 1. Den stærkt forskudte B e
liggenhed paa Plan 2, kan muligvis skyl
des unøjagtig Indtegning af Skansen eller
Dæmninger.
Den i 3. angivne Beliggenhed synes efter
de bevarede K ort al svare til den i 1649
approberede Plan, men ændret under
Udførelsen som angivet i 4. Skansens
Hovedakse er paa 1., 3. og 4. orienteret
Øst-Vesl som paa det nuværende Kastel,
men er i 3. og 4. forskudt ca. 200 m mod
Nord i Forhold til 1.
Urupplanens øst-vestgaaende
H ovedakse er sammenfalden
de med den tilsvarende Akse
i det nuværende Kastel.
Der er dog ogsaa andre Ingeniører, der har søgt at faa Indflydelse paa
Planerne fo r Københavns nye Befæstning. 1648 forsøger Otto Iieyder at
paakalde Kongens Interesse fo r et Projekt, der er væsentligt afvigende fra
de godkendte Projekter og saaledes næppe har haft Indflydelse paa disse.
Ogsaa Schiørt, der Jan. 1642 var udnævnt til Oberstløjtnant paa Akers-
lius i Norge, har til Frederik III overleveret et »A frids«, der angiver, hvor
ledes han mener, København bedst kan befæstes. Selv om Kongen beder
ham skriftligt indsende sine Tanker herom, kan de formentlig lige saa lidt
som Heyders Projekt have faaet en afgørende Indflydelse paa de 1649
approberede Planer, der i hvert Fald tydeligt er hygget paa det af Urup
tilvejebragte helt nye Kortgrundlag, der sandsynligvis hverken kan have
været Heyder eller Schiørt bekendt.
Selv om man ikke har fu ld Klarhed over Omfanget af de under Axel
Urups Ledelse udførte Arbejder, staar det fast, at der under hans Ledelse
som Generalinspektør kom Orden i Planlægningen og det til Grund for
denne liggende Kortmateriale.
Et enkelt af de Anlæg, der var udført i den forløbne Tid, har haft Urups
særlige Interesse i hans Projekteringsarbejde; det var det store System af
Fangedæmninger, der findes nøjagtigt indmaalt paa et af Kortværkerne fra
denne Tid, og som har dannet Grundlag fo r en ny Sankt Annæ Skanse, der
ligesom den tidligere skulde danne Afslutning paa den nye Østervold med
»den lange Dæmning« som Begrænsning til Søsiden. Dette til Trods for,
at Fangedæmningerne kun delvis har passet som Indfatning fo r Uruppla
nens nye Skanse, hvis Hovedakse er forskudt 200 m mod Nord. Det Mis
forhold , der herved er opstaaet, ses i den nærmest følgende Tids Planer
klaret, dels ved at forkorte Skansens Basis med ca. 200 m, dels ved at føre
en skraa Fangedæmning fra den lange Dæmning mod Nordvest. De detail-
lerede Undersøgelser vedrørende disse Fangedæmninger viser, at denne
Forskydning af Skansen ikke kan være gennemført, fø r den nye Beliggen
hed er fastlagt gennem den endelige Stadfæstelse af Axel Urups Fæst
ningsplan.
Fælles fo r alle denne Periodes Planskitser er Tanken om en Forskydning
af Skansen m od Nord i Forbindelse med en Udrykning af Voldlinien og
dermed en væsentlig Udvidelse af Byomraadet i Forhold til Planen af 1627.
Det er vanskeligt at udrede en Begrundelse for, at man har forladt den
oprindelige, over et Cirkeludsnit konstruerede, Fæstningspolygon og erstat
tet den med en væsentligt fladere Bue. Der er en Mulighed for, at den sted
fundne Forskydning af Skansens Midtakse 200 m mod Nord, saavel som den
senere gennemførte Forskydning mod Vest, skyldes Ønsket om at komme
ind paa lavere Vand og derved opnaa en bedre Jordbalance.
AXEL URUP 9 3