102 / 318
vinkelrette Hovedretninger. Ind over den endnu ikke endeligt demolerede
Østervold projekteres en ny snorlige Gade — den nuværende Gothersgade-—
i hvilken den nye Bydels Gadenet mødes med den gamle Bys Gader, der
forlængedes ud over det nedlagte Fæstningsterræn. Planen viser en helt
ny Gade, Ny Adelgade, i Forbindelse med det paa Planen antydede Kon
gens Nytorv.
Det er andetsteds paavist, hvorledes en Kopi eller Genpart af denne
Plan, der til vore Dage er bevaret i Stockholm, maa være benyttet til F o r
læg fo r det Københavns-Kort, som ledsagede Pu fendorffs Skildring af Carl
Gustavs Bedrifter, og som udtrykkelig siges at være i Overensstemmelse
med den Tegning til Bjæns og Befæstningens Udvidelse, som i Aaret 1649
blev forelagt den danske Konge.
I Titelfeltet paa Pu fendorffs Kort findes en latinsk Paaskrift, der i Over
sættelse lyder:
Geometrisk A fridsning af Byen København, Danmarks Kongers Sæde,
ligesom af de Befæstninger, der nylig er blevet opbyggede, tillige af
Kastellet og Forstæderne, saaledes som de var, da de blev belejrede af
Sveriges stormægtigste Konge fra 2. August Anno 1658 indtil d. 29. Oktbr.
i det samme Aar og saaledes som de burde udvides i Henhold til den
Tegning, som Aar 1649 blev forelagt Danmarks stormægtigste Konge
(efter nøjagtig Gengivelse af E. I. Dahlberg, Øverstbefalende over
M ilitærlejren).
Det maa herefter være berettiget at betragte dette Kort som et Udtryk
fo r de af Axel Urup 1648-49 udarbejdede Planer, der i 1649 har kunnet
forelægges Kong Frederik III. til Godkendelse.
Axel Urups Befæstnings- og Byplanarbejder danner Overgang imellem
Christian IV.s og Frederik III.s Regeringstid. Det er vanskeligt af de fo re
liggende Planer at bedømme, i hvilket Omfang Christian IV har haft Andel
i Planerne. Det synes i hvert Fald ikke at have været Christian IV.s Tanke
at nedlægge den store Stenbro, idet han i 1647 placerer den nye Adm iral-
gaard ved denne Gade, der har givet bekvem Forbindelse med Baadsmands-
boderne. I 1661 støder man endnu paa en Klausul: »saa længe den store
Stenbro bliver ved Magt«. Kongens Indflydelse kan snarere have givet sig
Udtryk i de store Kanalanlæg, der viser en vis Overensstemmelse med den
af Kongen approberede Christianshavnsplan. I Planerne er ligeledes opret
holdt Tanken om det store Skanseanlæg ved Indsejlingen til Staden, om
end med noget afvigende Beliggenhed og Udformning. Udviklingen m ed
førte, at det endelig udførte Projekt —- »Kastellet Frederikshavn« — ikke
blev opkaldt efter Christian IV, men efter hans Efterfølger.
Stadfæstelsen af Axel Urups Planer sker straks efter Frederik III.s T ron
bestigelse. Axel Urups Planer maa saaledes betragtes som Udtryk fo r en
Overgangsperiode, hvis Projekter i hvert Fald ikke kan regnes klart hen
hørende under Christian IV.s Befæstnings- og Byplanarbejder.
Det var ikke lykkedes Christian IV at føre Arbejdet med Københavns
Udvidelse og Nybefæstning til Ende; men Fortifikationen var i store Træk
lagt, hvor den skulde blive liggende gennem de følgende Aarhundreder,
og selv om Kastellet blev væsentligt forskelligt fra Sankt Annæ Skanse, og
Voldlinierne af hans E fterkommere blev lagt længere ud m od Syd og paa
Christianshavn, var det dog det Grundlag, han havde skabt, der arbejdedes
videre paa, og Christian IV.s V irksomhed var i det store og hele Forud
sætningen fo r det Voldenes København, som bestod indtil midt i det 19.
Aarhundrede.
Først senere blev hans Drøm om det store Havneareal fra Knippelsbro
til Toldboden til Virkelighed.
CHRISTIAN IV.s BYPLAN
ARBEJDER
Jfr. S. 109.
Lorenzen: P roblem er 1600-
1660, S. 213.
Man ved, at Frederik III selv
allernaadigst liavde underskre
vet og approberet et K o rt over
den nye B ydel »dens Anlæg og
Uddelelse«.
Kongens Tanker skulde saa
ledes nærmest være udtrykt
ved den S. 87 gengivne Plan,
der opretholder Skraagadefor-
bindelsen mellem Bremerholm
og Nyboder.
9 6
BYPLAN 1649