106 / 318
Trods den radikale Om formning maa Planen af 1649 dog siges at være
bygget over den ældre Skraagadeplan, hvad navnlig Kanalsystemet viser;
kun har Skakbrætsystemet, der allerede var bragt i Anvendelse paa den
ældre Plan, her bredt sig over næsten hele Omraadet.
Straks efter Nytaar 1650 fik Axel Urup Ordre til snarest at begynde paa
saavel Befæstningsarbejderne som Anlægget af den nye Bydel.
I den derpaa følgende Marts Maaned blev der udstedt en Forordn ing om
Byggeriet i den nye Bydel. Det hed deri: »hvor nogen Gade, Torv eller
Plads rammer paa nogens Have, Fiskepark eller anden Jord, da skal Gade,
Stræde, Torv eller Plads have sin Gænge, og Piank (eværk) et efter som Gade,
Stræde, Torv eller Plads kommer at gaa, forflyttes«. Skar de nye Gader
nogen af de forhaandenværende Bygninger, skulde der i hvert enkelt T il
fælde tages Stilling til,
0111
de foreløb ig kunde blive staaende. Der blev
ogsaa fastsat Begler for, hvorledes de Lodsejere, som mistede deres E jen
dom, skulde have Erstatning udlagt andetsteds. Det blev fremhævet, at det
i første Bække var Kronen, Adelen og Gejstligheden, som bar Udgifterne
ved Anlægget af den nye Befæstning, »og hvis Overdrift, som af gemene
Bys Mark hertil behøves, udi ringe Konsideration kommer im od saadan be
meldte mærkelig og store Forbedring og Befæstning«. D erfor skulde »alle
Forstæder udi denne ny Bys Anlæg vige fo r Byens Befæstning, Gader,
Stræder, Pladser og Bygninger efter Vort naadigste underskrevet Korts
videre Udvisning, og ligesom Forstæderne med deres Haver og Bygning
viger (fo r ) Byen, saa skal (der)næst Byens Marker og Jorder uden for Byen
vige fo r de ny Haver, som skal anlægges«. Der skulde altsaa i eller
uden fo r Byen anvises de enkelte Erstatning for, hvad de m istede; men til
Gengæld var de forpligtede til inden tre Aar enten at bebygge Bygrundene
»m ed forsvarlig Købstadsbygning« eller at indhegne Havelodderne. Undlod
de dette, vilde de miste Betten til deres Grunde. Ligeledes skulde de, som
ønskede Byggepladser udvist ved »den forordnede Kanal og i saa Maade
nyde hvis Herlighed, saadanne Pladsers Belejlighed m ed fører«, inden to
Aar forsyne dem med det nødvendige Bolværk.
Den 29. Maj fik de forventede Indbyggere veritable Privilegier. Først og
fremmest blev der tilsagt »alle og enhver, som vilde bygge og bo udi den
Ny-Københavns By«, samme Privilegier som Indbyggerne i selve Kpbenhavn,
og dernæst fik de, enten de op førte nye Fluse, eller de flyttede deres
ældre Bygninger, 12 Aars Frihed fo r Skat saavel som fo r Indkvartering,
idet de endvidere i samme Tidsrum toldfrit maatte ind føre de nødvendige
Byggematerialer. De, der valgte Plads langs de projekterede Kanaler og
følgelig skulde foretage omfattende Inddæmninger og Opfyldninger, vilde
faa Bet til Kajpladsen langs deres Grunde; dog maatte de »ikke gravere
Skive og Skuder over den sædvanlige Taxt, som af Borgmester og Raad
sættes«. Og de fik 15 Aars Frihed fo r Skat og Indkvartering.
Privilegiernes sidste Paragraf betød fo r saa vidt en Indskrænkning i de
nye Indbyggeres Rettigheder, idet den fo rb ød Bebyggelse af Fortovene i
den nye By. »Hvem i saa Maader vil have Skur, Udbygning eller Svibuer
for sit Hus, han skal dermed indvige paa sin egen Grund, og Gaden,
som er ordineret, beholder sin Bredde ubehindret«. Dette Paabud blev
der fo r øvrigt senere Anledning til at indskærpe, idet Indbyggerne ikke ret
tede sig efter det. Overtræderne blev truet med at miste deres Ejendomme.
I de følgende Aar blev der udstedt talrige Skøder paa Grunde i de p ro
jekterede Gader, navnlig i det første Par Aar af 1650’erne, men i øvrigt
helt til Svenskekrigens Udbrud, ja endnu under denne. Det viste sig im id
lertid, at de gamle Lodsejere ikke var alt fo r villige til at efterkomme de
kongelige Paabud. En ny kongelig Forordn ing paabød nu alle og enhver
uden Hensyn til Stand at rette sig efter »forrige udgangne Befalning fo r
Fortifikationen at vige og gøre ryddelig, hvor Byens Gader, Pladser og
Slægtskab med ældre Planer.
(Jfr. Plan S. 87).
Forordning af 26.Martsl650
T il det følgende:
O. Nielsen IY , S. 452 IT,
jl'r. de citerede Steder i K . D.
NY-KØBENHAVN
K . D. V, S. 330, 11. Januar
1650.
K . D. III, S. 327 f, 26. Marts
1650.
H avebyerne uden for Fæstnin
gen ses paa PI. S. 94 og 95.
IC. D. III, S. 328-334 fT.
Privilegier for Ny-Koben-
havn.
IC. D. III, S. 335 f.
IC. D. V , S. 397, 26. Marts
1656.
IC. D. III, S. 421 f, 11. Juni
1653.
Ordren konciperet af Axel
Urup, H olberg: Danmarks R i
ges H istorie, 1856, III, S. 104.
1 0 0
BYPLANEN AF 1649