Previous Page  109 / 318 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 109 / 318 Next Page
Page Background

NY-KØBENHAVN

1649-Planen fremmes kun lang­

somt.

K. D. I, S. 763 ff.

Jfr. Lorenzen: Problemer 1600-

'1660, S. 218 ff.

De nye Haveforstæder.

Jfr. PI. S. 94 og 95.

Forstæderne forsvinder.

Demarkationslinien af 1661.

Jfr. S. 212.

det senere valgte Skakbrætprincip; men Planen af 1649 tog kun saa meget

Hensyn til det, at den bibeholdt Stykket af den »store Stenbro« igennem

Nyboder. Ellers skulde samtlige ældre Gader vige fo r en gennem ført regu­

lær Inddeling.

Det skred kun langsomt fremad med Bebyggelsen af den nye Bydel.

Skønt det ikke lader sig gøre at følge Udviklingen i Enkeltheder, viser

Grundtaksten af 1661, at der endnu paa dette Tidspunkt kun var opført

Nybygninger i meget ringe Omfang. I Sankt Annæ Kvarter registreredes

der da ca. 220 Huse, Boder og Vaaninger foruden to-tre Gaarde og nogle

Haver; men disse Tal gælder aabenbart Bebyggelsen i den gamle Forstad.

Som »de ny opbygte Vaaninger« opføres kun en Snes Huse og 5 Gaarde!

Paa lignende Maade var det gaaet med Befæstningsarbejderne. Axel Urup

havde beholdt Overledelsen til 1656, da Henning Quitzov blev udnævnt til

Overdirektør fo r Fortifikationen. Men der stod efterhaanden færre og færre

Pengemidler til Raadiglied fo r Arbejdet. Og fra de talrige Beretninger fra

Tiden omkring Belejringen er det kendt, at Københavns Volde da befandt

sig i ufærdig Tilstand. Det bekræftes af Dahlberg, der blandt Befæstnin­

gens svageste Punkter angiver Voldstykket fra Rosenborg til Nørreport, den

Del af Befæstningslinien, det havde paahvilet Borgerskabet at fuldføre.

Om Kastellet, som Sankt Annæ Skanse nu benævnedes, udtaler General­

m a jor Joachim v. Breda i November 1657 bl. a., at selv om det »nicht in

seiner Vollkommenheit ist«, var det dog saa vidt fremme med sine Volde

og Grave, at det i Fjendehaand kunde blive en Trusel mod Byen.

I nøje Forbindelse med Anlægget af de nye Gader staar Udlægget af den

Haveforstad uden fo r Voldene, der findes afsat paa Planen af 1649. I samme

Periode, hvori Grunde bortskødedes i selve Ny-København, blev der i vid

Udstrækning afhændet Havelodder uden fo r Byen baade ved Øster- og

Vesterport, idet det i mange Tilfæ lde udtrykkelig blev bemærket, at Over­

tagerne havde mistet deres tidligere Grunde enten paa Grund af de nye

Gaders Anlæg eller fo r »Fortifikationens« Skyld. Men det var saavel

Byggegrunde som Havelodder, der blev anvist. De nye Forstæder vilde saa­

ledes komme til at erstatte den gamle Havebebyggelse i »Forstaden for

Østerport«. Ogsaa her blev Skakbrætsystemet anvendt uden Hensyn til de

skævt afskaarne Grunde, som nødvendigvis maatte opstaa, navnlig langs

Sortedamssø og Udenværkerne foran Vesterport. Karakteristisk er Udlæg­

get af den 70 Alen brede Palmaillegade uden fo r Østerport, hvor det af

Tiden saa yndede Boldspil kunde drives. løvrigt fik alle Gaderne Navne,

til Dels gruppevis ordnede, som i Ny-København. I den østre Forstad saa­

ledes Landskabsnavne som Jyllands-, Skaane- og Sjællandsgade, foruden

de mere lokalt bestemte som Helsingørsgade, Sundgade, Strandgade og

Søgade.

En af Belejringens Følger var, at der blev sat Punktum fo r Udviklingen

af Forstadsbebyggelsen mellem indre og ydre Befæstningslinie. Allerede da

Svenskerne første Gang nærmede sig Hovedstaden, blev der givet Ordre til

at stikke Forstæderne i Brand, naar deres Tropper viste sig foran Byen.

Den hurtigt sluttede Roskildefred hindrede imidlertid, at Planerne blev

realiseret, og det blev først Alvor, da Carl Gustavs Hære i den følgende

August Maaned 1658 atter nærmede sig Staden. Det er bekendt, hvorledes

Synet af de brændende Forstæder af Carl Gustav blev følt som et Varsel

om den liaarde Modstand, han vilde møde. Kirken uden fo r Nørreport blev

sprængt i Luften, og alle andre Bygninger i Forstaden dér og foran Vester­

port blev brækket ned eller brændt, »de mange skønne Huse, værd nogle

Tønder Guld«. De blev ikke genopført, idet Fæstningen København 1661

fik sin første Demarkationslinie. Der maatte ikke bygges mellem Søerne

og Volden, og det blev endda forbudt Bønderne i begge Sundbyer paa

Amager at genopføre deres Gaarde. De skulde i Stedet for flytte ind og bo

BYPLANEN AF 1649

1 0 3