109 / 318
NY-KØBENHAVN
1649-Planen fremmes kun lang
somt.
K. D. I, S. 763 ff.
Jfr. Lorenzen: Problemer 1600-
'1660, S. 218 ff.
De nye Haveforstæder.
Jfr. PI. S. 94 og 95.
Forstæderne forsvinder.
Demarkationslinien af 1661.
Jfr. S. 212.
det senere valgte Skakbrætprincip; men Planen af 1649 tog kun saa meget
Hensyn til det, at den bibeholdt Stykket af den »store Stenbro« igennem
Nyboder. Ellers skulde samtlige ældre Gader vige fo r en gennem ført regu
lær Inddeling.
Det skred kun langsomt fremad med Bebyggelsen af den nye Bydel.
Skønt det ikke lader sig gøre at følge Udviklingen i Enkeltheder, viser
Grundtaksten af 1661, at der endnu paa dette Tidspunkt kun var opført
Nybygninger i meget ringe Omfang. I Sankt Annæ Kvarter registreredes
der da ca. 220 Huse, Boder og Vaaninger foruden to-tre Gaarde og nogle
Haver; men disse Tal gælder aabenbart Bebyggelsen i den gamle Forstad.
Som »de ny opbygte Vaaninger« opføres kun en Snes Huse og 5 Gaarde!
Paa lignende Maade var det gaaet med Befæstningsarbejderne. Axel Urup
havde beholdt Overledelsen til 1656, da Henning Quitzov blev udnævnt til
Overdirektør fo r Fortifikationen. Men der stod efterhaanden færre og færre
Pengemidler til Raadiglied fo r Arbejdet. Og fra de talrige Beretninger fra
Tiden omkring Belejringen er det kendt, at Københavns Volde da befandt
sig i ufærdig Tilstand. Det bekræftes af Dahlberg, der blandt Befæstnin
gens svageste Punkter angiver Voldstykket fra Rosenborg til Nørreport, den
Del af Befæstningslinien, det havde paahvilet Borgerskabet at fuldføre.
Om Kastellet, som Sankt Annæ Skanse nu benævnedes, udtaler General
m a jor Joachim v. Breda i November 1657 bl. a., at selv om det »nicht in
seiner Vollkommenheit ist«, var det dog saa vidt fremme med sine Volde
og Grave, at det i Fjendehaand kunde blive en Trusel mod Byen.
I nøje Forbindelse med Anlægget af de nye Gader staar Udlægget af den
Haveforstad uden fo r Voldene, der findes afsat paa Planen af 1649. I samme
Periode, hvori Grunde bortskødedes i selve Ny-København, blev der i vid
Udstrækning afhændet Havelodder uden fo r Byen baade ved Øster- og
Vesterport, idet det i mange Tilfæ lde udtrykkelig blev bemærket, at Over
tagerne havde mistet deres tidligere Grunde enten paa Grund af de nye
Gaders Anlæg eller fo r »Fortifikationens« Skyld. Men det var saavel
Byggegrunde som Havelodder, der blev anvist. De nye Forstæder vilde saa
ledes komme til at erstatte den gamle Havebebyggelse i »Forstaden for
Østerport«. Ogsaa her blev Skakbrætsystemet anvendt uden Hensyn til de
skævt afskaarne Grunde, som nødvendigvis maatte opstaa, navnlig langs
Sortedamssø og Udenværkerne foran Vesterport. Karakteristisk er Udlæg
get af den 70 Alen brede Palmaillegade uden fo r Østerport, hvor det af
Tiden saa yndede Boldspil kunde drives. løvrigt fik alle Gaderne Navne,
til Dels gruppevis ordnede, som i Ny-København. I den østre Forstad saa
ledes Landskabsnavne som Jyllands-, Skaane- og Sjællandsgade, foruden
de mere lokalt bestemte som Helsingørsgade, Sundgade, Strandgade og
Søgade.
En af Belejringens Følger var, at der blev sat Punktum fo r Udviklingen
af Forstadsbebyggelsen mellem indre og ydre Befæstningslinie. Allerede da
Svenskerne første Gang nærmede sig Hovedstaden, blev der givet Ordre til
at stikke Forstæderne i Brand, naar deres Tropper viste sig foran Byen.
Den hurtigt sluttede Roskildefred hindrede imidlertid, at Planerne blev
realiseret, og det blev først Alvor, da Carl Gustavs Hære i den følgende
August Maaned 1658 atter nærmede sig Staden. Det er bekendt, hvorledes
Synet af de brændende Forstæder af Carl Gustav blev følt som et Varsel
om den liaarde Modstand, han vilde møde. Kirken uden fo r Nørreport blev
sprængt i Luften, og alle andre Bygninger i Forstaden dér og foran Vester
port blev brækket ned eller brændt, »de mange skønne Huse, værd nogle
Tønder Guld«. De blev ikke genopført, idet Fæstningen København 1661
fik sin første Demarkationslinie. Der maatte ikke bygges mellem Søerne
og Volden, og det blev endda forbudt Bønderne i begge Sundbyer paa
Amager at genopføre deres Gaarde. De skulde i Stedet for flytte ind og bo
BYPLANEN AF 1649
1 0 3