115 / 318
NY-KØBENHAVN
KONGENS NYTORV
Kongens Nytorv,
i :
10
ooo.
Det ældre Gadenet uden for Østerport,
indtegnet paa Plan fra ca. 1695.
Udsnit a f V . L . 2, 112.
Byggeregler for Kongens
Nytorv.
Kongens Nytorv ca. 1673.
Projekt 1 : 5 000.
Da Planerne om Bebyggelse af Gammel
holm drøftedes, kom Spørgsmaalet om
at forbinde H olm ens Kanal med N yhavn
atter frem.
(
B . B . F . 1859-60, S. 292).
Efter V . L . 2, V i l .
Der blev som senere omtalt ikke Tale om at gennem føre det stor-
slaaede Kanalanlæg fra Planen af 1649. Kun Tværkanalen med tilhørende
Dobbeltgade (hvor nuværende Fredericiagade løber) forekomm er paa
enkelte senere Planer, men blev tilsidst opgivet. I Mellemtiden var der im id
lertid op ført et andet anseligt Anlæg af samme Art, nemlig Nyhavns-Kana
len. Denne maa dog navnlig ses i Forbindelse med Anlægget af Kongens
Nytorv.
Blandt det, Planen af 1662 har tilfælles med Planen af 1649, er en stor
Plads mellem den nye og den gamle Bydel. Pladsen var allerede antydet
paa den Side 87 gengivne ældre Plan, som søgte at kombinere Skakbrætprin
cippet med Forstadens Gadenet; men lierpaa var den projekterede Plads
orienteret noget anderledes, nemlig vinkelret paa den gamle Ilelsingørvej.
Foreløbig laa Arealet imidlertid lien i et sørgeligt Uføre. Ganske vist var
den gamle Østerport revet ned og Volden sløjfet; men da man ikke kunde
vælte Arbejdet med at planere den nye Plads over paa Private, skete der
en T id intet. Det ujævnede Terræn bredte sig i Bakke-Dal og fik af »den
gemene Mand« Øgenavnet Iiallandsaas, et Navn, der forøvrigt holdt sig
længe efter, at Torvet var anlagt, ja endnu findes anvendt 100 Aar senere.
I de følgende Aar blev der lejlighedsvis bortskødet flere Grunde omkring
det nye Torv, og 1663 fik Ruse Ordre til at lade det brolægge i Forbindelse
med Anlægget af den nye Kongensgade til Kastellet.
I Aaret 1669 tilskødede Frederik III sin uægte Søn, Ulrik Frederik Gyl
denløve, den store Grund, hvorpaa »Hans b ø je Excellences Hus«, senere
kaldt Charlottenborg, i de følgende Aar blev opført. Nu skulde det være
A lvor med Anlægget af Torvet, og 1670 blev der udstedt Ordre til omgaa-
ende at brolægge det, ligesom de, der havde Grunde ved Torvet, fik Befa
ling til at lade brolægge foran disse. Og der blev fremsat det sædvanlige
Krav om Opførelse af tilbørlig Købstadbygning. 1672 udgik der imidlertid
et Paabud, der havde længere Rækkevidde og dertil udpræget Nyheds-
Karakter. Det blev nemlig forbudt Grundejerne at op føre Bygninger ud til
Torvet medmindre de var af to Etagers Højde, og endda skulde de saa vidt
muligt bygges efter samme Model. Det er det første Forsøg paa at indføre
Facadecensur i København, og der opstod virkelig efterhaanden en fornem
Randbebyggelse omkring Torvet. Den ene herskabelige Gaard rejste sig ved
Siden af den anden, og mens Voldstrædet langs den gamle Østervold nær
mest liavde været en Baggyde, vendte alle de nye, anselige Bygninger paa
denne Side af Torvet Facaden ud imod dette.
Trods den monumentale Randbebyggelse kunde det nye »Kongens Torv«,
som Navnet maatte blive, ikke helt tilfredsstille Tidens Krav til en veludfor-
met Plads. Kun mod Nord var den rektangulært afsluttet, mod Syd var A f
grænsningen mindre regulær, takket være Bebyggelsen paa Holmen. Om
man muligvis har paatænkt en Udvidelse af Pladsen i denne Retning, lader
sig næppe oplyse; men omtrent samtidig med Gyldenløves Palæ blev Gjet-
liuset opført, og med Placeringen af det i lige Linie med Frederik II.s
gamle Sejlhus, mistede man Mulighederne fo r at udlægge Pladsen helt
firkantet.
Da den store Grund blev udlagt til Gyldenløve i 1669, var Anlægget af
Nyhavn allerede projekteret og den nye Kanal afsat paa det af Kongen ap
proberede General-Karte, som det synes i den Udstrækning, den senere fik.
Senere var der imidlertid Planer fremme om at føre den igennem langs
Facaden af Gyldenløves Palæ og videre forbi Gjethuset, saa den blev sat i
Forbindelse med Holmens Kanal, Resterne af de gamle Voldgrave Syd for
det nye Torv. Skønt Christian V selv havde givet denne Plan sin Paateg-
ning: »Efter denne Afridsning skal Kanalen forfærdiges«, blev Projektet al
drig udført, og Nyhavn fik ved Anlægget sin nuværende Udstrækning. Der
var Planer om at paabegynde Udgravningen fra 1670 og fremefter, indtil Ar
KONGENS NYTORV
1 0 9