120 / 318
NY-KØBENHAVN
dannede en Art Tragt, hvorfra Rytterstatnen hævede sig, saaledes at man
kunde faa noget af Trappeafsatsen at se, der nu ligesom skjules i en Rende
sten. Statuen vilde da præsentere sig bedre, og noget af det trykkede og i
Jorden synkende vilde maaske forsvinde«.
Borgmester Marstrand havde paa sin Side hævdet, at man ikke kunde
tænke paa Udvidelse af »Grøntplænen« i Midterpartiet paa Grund af Spor
vej slimernes Udvikling og Placering, og dog blev det netop Hensynet til de
trafikale Forhold, som bevirkede, at man tilsidst genoprettede »Krindsen«,
skønt i noget ændret Skikkelse.
Det blev fremhævet af de to Borgerrepræsentanter, som i 1914 forelagde
Planen til Nyordningen, at det uden Overdrivelse var livsfarlige Færdsels-
fo ih o ld , som herskede paa Kongens Nytorv: »Den Forbedring, der maa
tilstiæbes, maa bestaa i, at den størst mulige Del af Torvet fredlyses, reser
veres den gaaende Færdsel, uden at den kørende Færdsel derved hæmmes,
kun at den ledes ad bestemte naturlige Veje, der let fattes og ledes af de
gaaende«. Kørsel burde ikke være tilladt paa Kryds og tværs, men kun
langs Torvets Omkreds. Og dette Princip — prøvet i Praksis ved Opstilling
M m idlei tidige Stakitter fo r at markere de nye Kørebaner — blev fulgt ved
Magistratens endelige Forslag til en Nyordning, fremsat i 1915, efter at man
Aaret fø r havde vedtaget at lægge en Sporvejssløjfe, Linie 7’s Endestation,
paa Kongens Nytorv, og det forøvrigt fø r havde været paa Tale,
0111
man
skulde forlægge alle Sporvejslinier til Midten af Torvet ligesom paa Raad-
huspladsen.
Der skulde nu omkring Haveanlægget med Statuen anbringes et ovalt
Plateau, i Udkanten beplantet med to Rækker Træer. Det var i det liele
taget Meningen at føre Torvet tilbage til den oprindelige Skikkelse, ikke
blot fo r at tjene æstetiske Formaal, »at give selve Torvepladsen en fast, let
overskuelig Form «, ogsaa fo r at imødekomme den nye Tids Krav, idet »F od
gængere paa den allerstørste Del af Torvet, naar de skal gaa over dette,
vil være beskyttede . . .«, ligesom de efter det nye Arrangement vilde føle
det mere, som om de gik igennem et Anlæg, m od tidligere uden
0111
et saadant.
Marstrand bemærkede vel, noget spydigt, at da man ikke havde kunnet
magte det æstetiske Arrangement af Torvet, vilde man altsaa beplante det,
saa man overhovedet ikke kunde se Husene, og det liele blev en Have. Det
endte alligevel med, at Nyordningen blev gennemført i Overensstemmelse
med Forslaget, og saaledes fik Kongens Nytorv den Skikkelse, det bar
beholdt til Dato.
Kongens Nytorv 1922.
Træerne i den ydre Oval (K rin d sen ) er
ved at vokse til.
Foto i Bym usæ et.
Ny Trafikordning.
B .R .F . 1913-14, S. 1401 ff.,
S. 2112-15, S. 2158-79.
B .R .F .
1914-15, S. 2199-
2228, jfr. Tillæg S. 548-607,
1915-16, S. 234-269, jfr. T il
læg S. 45 f.
Det oprindelige Forslag havde
kun haft een Række Træer;
men Havearkitekt Joh. Lassen
og A rkitekt K aj G ottlob havde
foreslaaet to som i den op
rindelige Krinds.
1 1 4
KONGENS NYTORV